Gennemse Forfatter

Steffen

Artikel: Boost dit borgermøde!

Fem gode råd til inddragelse af borgere og andre interessenter i udviklingsprocesser

Af direktør Ph.d. Steffen Löfvall & chefkonsulent Ph.d. Birgitta Gomez Nielsen

 

Scenen er sat.

Frydenlund kommune skal lave en ny skolestruktur. Der er indkaldt til borgermøde.

Borgermødet faciliteres af pædagogiske konsulent Ida Gregersen fra skoleforvaltningen og den eksterne proceskonsulent Michael Jessen. Eftermiddagen oprinder. Der er mødt 63 borgere op på biblioteket, som lægger hus til mødet.

Ida Gregersen holder en powerpointpræsentation om visionen og planerne for skoleområdet under mødets første halvdel. Den sidste halvdel af mødet er ordet frit og åbent for debat. Spørgsmålene er mange. Ida svarer så godt, hun nu kan, da projektet kun lige er igangsat.

Klokken har passeret det programsatte sluttidspunkt kl. 18.30, og lige før mødet skal afrundes giver Michael Jessen ordet til Jette Boesen, der sidder bagerst i salen. Jette har børn i skolealderen, men er derudover ikke partipolitisk aktiv. Det er tydeligt, at hun har noget på sinde.

Jette rejser sig og siger:

“Nu har kommunen inviteret til borgermøde igen. Og tak for det. Det er det samme gejl som sidste gang,– hurra hurra nu er borgerne hørt, så kan vi fortsætte med projektet uden ændringer. Det er en ren skueproces. Hvorfor har I egentlig inviteret os i dag? Hvad er det, vi skal høres om? Vi er jo bare blevet bedt om at høre efter, og nu kan vi stille spørgsmål. Så mit spørgsmål er: Hvad kan vi egentlig få indflydelse på ved at komme her i dag i forhold til skolerne?”

De to konsulenter kigger på hinanden for at vurdere, hvem der skal svare.

Før de når at reagere beder Karsten Breinholt, der sidder på første stolerække, om ordet. Karsten har i mange år været partipolitisk aktiv i kommunen. Karsten rejser sig også op, og henvender sig direkte til Jette:

“Det er ingen overraskelse, at du ikke bidrager med noget positivt. Hver eneste gang kommunen melder noget ud om fremtiden, er du negativ enten her eller på de sociale medier. Øv, hvor er jeg træt af det!”

Der er helt stille i lokalet.

Som erfaren proceskonsulent tager Michael ordet og takker for de forskellige input fra borgerne, og med et venligt smil og blik til henholdsvis Jette og Karsten lover han på kommunens vegne at gentænke rammen for de kommende borgermøder. Ida er stadig lidt paf, men har overskud nok til at smile og nikke til deltagerne, mens de forlader biblioteket.

Borgerne er blevet hørt, og borgermødet gennemført. Endnu en milepæl kan hakkes af. Udviklingsprojektet kan fortsætte efter projektplanen.

Hvad skete det lige her?

Boost Frydenlunds borgermøde!

Borgermødet som borgerinddragelsesmetode har større potentiale, end hvad Frydenlund kommune og det eksterne konsulentfirma formåede at få sat i spil. Borgermødet kan være en potent arena og motor for højtprofilerede udviklingsprojekter.

Lad os kort skitsere fire elementer, der ville booste borgermødet i Frydenlund kommune og give projektledelsen nye input at arbejde med i stedet for en reproduktion af uoverenstemmelser mellem bestemte borgere i kommunen:

#1 – Rekruttering af deltagere

Ethvert borgermøde har et meget stort publikum, der kan inviteres til at deltage som aktive medborgere. Det kan fx være, at forældrebestyrelserne i børnehaven skal inviteres med gennem opslag i institutionerne – for den fremtidige skolestruktur angår i høj grad de forældre, der har børn i børnehaven i dag. Som planlægger af et borgermøde er det værd at tænke over, hvor stort et publikum borgermødet kan have – og hvordan forskellige ’tilskuere’ kan inviteres med og blive aktive deltagere. 

#2 – Tydelighed om formålet

Ambitionen med borgermødet skal gerne være helt klart. Ønskes der reelle nye input eller handler det om legitimering af en allerede vedtaget projektplan? Det sidste er ikke altid legitimt at tale åbent om, men ikke desto mindre er det ofte det, der sker i praksis. Er det ambitionen at bruge borgermødet som værktøj til at skabe ny fælles viden som input til projekter, kan det gøres ved at arbejde med en videnproducerende metode under borgermødet. Herved skabes en ramme for meningsudveksling mellem projektledelsen og de fremmødte borgere.

#3 – Valg af procesmetoder

For det tredje er mødets anatomi og afvikling vigtige faktorer – det vil sige, alt det der foregår under selve mødet. Der er ofte flere møder, der kan afvikles under et borgermøde. For det første er der videregivelse af information og rammesætning. Dernæst kan være en fælles proces for ny vidensproduktion. En fælles metode for vidensproduktion kan eksempelvis være cafedialoger, samskrivningsprocesser og prøvehandlinger. Det er ikke givet på forhånd, at det er kommunens chefkonsulent, der skal tale mest eller at powerpointpræsentationer indgår i mødet.

#4 – Feedback og læring

Det sidste forhold, der skal nævnes her, er aktiviteterne efter mødet. Der er en feedback-pakke at tage aktiv stilling til som projektledelse. Der kan gives feedback fra borgermødet til det politiske niveau i kommunen og feedback til andre dele af administrationen med henblik på justering af projektplanen. Derudover kan der tages stilling til, om bestemte grupper af borgere skal tænkes med ind i projektplanen fremadrettet – og der skal tages stilling til, om og hvordan andre borgerinddragelsesværktøjer skal i spil undervejs i projektperioden.

Fem gode råd – boost dit borgermøde

  1. Drop automatpiloten og det legitimerende ritual. Vælg borgermødet til som aktiv procesmetode
  2. Gentænk i hvilken grad et publikum kan blive til aktive meddeltagere
  3. Formuler formålet klart – hvor og hvordan kan borgerne få indflydelse?
  4. Planlæg borgermødet, så det består af flere møder i samme møde
  5. Forbered feedbackaktiviteter efter borgermødet, så projektplaner kan justeres i lyset af input fra borgermødet

Hvis du har lyst til at drøfte erfaringer med interessentinddragende procesmetoder, giv et ring på 20321022 eller send en PM.

Forundersøgelsesrapport i Røgfri skoletid-projekt

Røgfri skoletid er et samarbejdsprojekt mellem Hjerteforeningen, Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsfremme v. Steno Diabetes Center Copenhagen. Røgfri skoletid betyder, at der ikke må ryges i skoletiden, hverken på eller uden for matriklen. Det gælder alle ansatte, elever og gæster på skolen.

Projektet er baseret på organisationernes samlede viden og erfaring med at indføre røgfri skoletid, herunder en rapport udarbejdet på baggrund af en forundersøgelse udført af Hjerteforeningen, Steno Diabetes Center Copenhagen samt cph:learning v/ Steffen Löfvall.

Rapporten præsenterer anbefalinger til arbejdet med at indføre røgfri skoletid på danske erhvervsskoler. Anbefalingerne er baseret på en række del-undersøgelser: elev-workshops, et litteraturstudie, en karakteristik af skoler, hvor ledelserne er positive overfor røgfri skoletid samt interviews med ledere og undervisere på skoler med- og uden røgfri skoletid. Tilsammen belyser studierne muligheder og udfordringer i forhold til at implementere røgfri skoletid på erhvervsuddannelser.

Anbefalingerne indeholder konkrete forslag til beslutnings, – implementerings- og forankringsprocesser på skolerne fx i forhold til proceskøreplan, inddragelse, faglig opkvalificering og metoder til at forbedre studiemiljø- og pausekultur. Rapporten kan anvendes af alle, der har interesse i at udvikle tobaksforebyggelsesindsatser på erhvervsskoler og/eller understøtte skolerne i at indføre røgfri skoletid fx kommuner, NGO’er eller forskere, ligesom rapporten kan være inspiration for skolerne selv i forhold til at skærpe arbejdet med tobaksforebyggelse og sundhedsfremme.

Læs hele rapporten her

Steffen Löfvall designer sommerskolekurser til Finansforbundet

Steffen Löfvall udvikler i samarbejde med Finansforbundet tre nye sommerskolekurser til forbundets medlemmer.

Kursus 1: Forretningsudvikling med kunstig intelligens i den finansielle sektor
Det er en udbredt forventning, at maskinlæring og avanceret kunstig intelligens vil forandre den finansielle sektor i et omfang, som vi har svært ved at forestille os i dag. Forventningen er, at det er et spørgsmål om sektorens, kundernes og myndighedernes ønsker om hastighed, retning og omfang.
Sommerskolekurset besvarer en række spørgsmål: Hvad er maskinlæring og kunstig intelligens? Hvilke redskaber kan med fordel anvendes? Hvornår og hvordan kan teknologierne anvendes i finansiel service innovation? Hvilke potentielle negative konsekvenser kan teknologien medføre? Hvilke juridiske, etiske og filosofiske aspekter ved kunstig intelligens er nødvendige at drøfte i organisationen?

Efter at have deltaget på kurset vil deltagerne dels kende til de seneste års tekniske og teoretiske udvikling inden for maskinlæring og kunstig intelligens; dels kende til, hvordan teknologierne forventes at ændre måden, der bedrives finansiel virksomhed i Danmark; samt kunne præsentere konkrete udviklingsforslag, hvor kunstig intelligens og maskinlæring indgår.

Undervisetemaet kommer hovedsagligt fra DTU.

Link til kursusbeskrivelsen og tilmelding: LINK

Kursus 2: Succesfuld platformsstrategi og finansiel service innovation
Den finansielle sektor undergår en større transformation i disse år. Digitaliseringen og nye europæiske lovgivningsinitiativer som PSD2 og GDPR gør det muligt at udvikle nye platformsbaserede forretningsmodeller, som vi ikke tidligere har set i sektoren. I kurset tages fat på, hvordan traditionelt opbyggede og tænkende finansielle virksomheder kan udvikle og implementere platformsbaserede forretningsmodeller. Endvidere tages fat på, hvilke markedsmuligheder fintech-sektoren har set i kølvandet af ny regulering.

Deltager bliver introduceret til, hvad der karakteriserer en platformsstrategi og succesfulde markeds- og produktplatforme samt hvilke betingelser, der skal være tilstede for at lykkes med selv at udvikle en platform. I den forbindelse diskuteres de væsentligste udfordringer ved at drive en platform og hvordan man kan undgå de største faldgruber. Til dette introduceres deltageren til konkrete redskaber og procesmetoder, der kan bruges til at analysere og designe platforme.

Efter at have deltaget på kurset vil deltageren dels kende til, hvordan open banking vil ændre måden, der bedrives bank- og realkreditvirksomhed i Danmark; dels kende til de vigtigste regelværk (PSD2 m.m.), som bl.a. aktualiserer platformstrategier; samt kunne præsentere konkrete forslag til forretningsområder, som enten vil blive udsat for platformskonkurrence eller kan udvikles i retning af platforme.

Underviserteamet kommer hovedsagligt fra CBS.

Link til kursusbeskrivelsen og tilmelding: LINK

Kursus 3: Strategisk kompetenceudvikling i den finansielle sektor

Den finansielle sektor blev før alle andre påvirket af digitaliseringen af samfundet og den ”disruption” det har skabt i relationerne mellem kunder og leverandører. Hurtigere og billigere datakraft har gjort det muligt at bringe nye forretningsmodeller ind i branchen og ud til slutbrugerne. En række jobfunktioner og opgaver bliver overflødige og bortfalder.

Alt i alt synes kompetencekravene i de finansielle virksomheder at udvikle sig langt hurtigere end den naturlige kompetenceudvikling gennem mobilitet og udskiftning kan honorere.
Kurset tager udgangspunkt i denne konstatering: Hvordan kan vi arbejde systematisk og målrettet med at kompetenceudvikle medarbejdere, så de bliver i stand til at håndtere de nye krav i tide?

Kurset udstyrer på den ene side deltager med et analytisk beredskab, der gør det muligt at analysere konsekvenserne på individuelt, gruppe og organisatorisk niveau (operationel, taktisk og strategisk kompetenceudvikling) og hvordan denne analyse kan bruges til at udvikle og efterspørge kompetenceudvikling. På den anden side giver kurset mulighed for at arbejde med konkrete problemstillinger i egen organisation som fx nye kompetencetyper inden for finansiel faglighed og i relation til indførsel af robotter og kunstig intelligens.

Efter at have deltaget på kurset vil deltagerne dels kende til relevante kompetence- og læringsteorier; dels kende til konkrete værktøjer til at analysere kompetenceudviklingsbehov og gennemføre succesfuld implementering af strategisk kompetenceudvikling; samt kunne præsentere konkrete forslag til kompetenceudvikling, der imødekommer centrale strategiske behov, der følger af aktuelle udfordringer.

Underviserteamet kommer hovedsagligt fra CBS.

Link til kursusbeskrivelsen og tilmelding: LINK

Du er velkommen til at kontakte Steffen (steffen@cphlearning.dk / 20 32 10 22), hvis du vil høre mere om kurserne og de bagvedliggende faglige overvejelser.

Nyt kursus i borgerinddragelse i miljøpolitikken (København + Aarhus)

Hvis du kender en kommunal miljøpolitiker, der ønsker at få succes med sin miljøpolitik, så er her muligheden. På et nyt 2-dages kursus i hhv. København og Aarhus kan politikere tilegne sig den nyeste viden og metoder om borgerinddragelse og samskabelse i miljøpolitik til at sikre et bæredygtigt lokalsamfund. Steffen Löfvall fra cph:learning deltager med faglige oplæg på kurset.

  • Link til CBS Executive kurset i København: LINK
  • Link til CBS Executive kurset i Aarhus: LINK

Samarbejdskurser til Københavns Kommune

Mange kommuners servicefunktioner og forvaltninger er i dag selvstændige aktører samtidig med, at de indgår i komplekse – og ofte skiftende – samspil med deres omgivelser, når de skal løse deres opgaver. På alle niveauer i kommunen foregår opgaveløsningen i spændingsfeltet mellem flere politiske og forvaltnings- og driftsmæssige systemer.

Opgaverne indeholder ofte dilemmaer og konflikter om, hvordan opgaven skal forstås og løses. De kan ofte kun løses i samarbejde med andre aktører, som man ikke selv har ledelsesretten over. Det gør det vanskeligt at tilrettelægge opgaverne alene ud fra egne udviklingsplaner, prioriteringer og ressourcer. Disse forhold peger på, at en række opgaver bør formuleres og gennemføres med en bred interessentinddragelse og i netværksprocesser.

For at kunne håndtere dette, kan medarbejdere og chefer med fordel trænes i en række samarbejdsrelaterede temaer.

I forbindelse med realisering af Københavns kommunes mål om at styrke det tværgående samarbejde mellem forvaltninger og koncernservicefunktioner leverer cph:learning i samarbejde med konsulentfirmaet A-2 A/S forskellige samarbejdskurser. Kurserne vedrører:

  • Interessenthåndtering
  • Konflikthåndtering
  • Kommunikationsformer
  • Spørgeteknikker

Kurserne handler grundlæggende set om at kunne kortlægge, analysere og agere på arenaer befolket af forskellige aktører med forskellige strategier, ressourcer, holdninger og samspilsmuligheder. Arbejdet skal ofte gøres i samarbejde med aktører med andre opfattelser og prioriteringer, hvorfor det er en fordel at beherske forskellige spørge-, kommunikations- og konflikthåndteringsteknikker.

De fire kurser bygger på en effektiv og aktionslærende didaktik:

  • Kursusforberedelse: Deltageren drøfter et konkret tema til en individuel miniopgave med sin nærmeste leder. Deltageren orienterer sig i kursusmaterialet.
  • Kursusdag 1: Deltageren undervises og trænes i kursets fagområde. Individuel mini-opgave: Mellem kursusdag 1 og 2 udarbejder deltageren en analyse og/eller gennemfører en ny, praktisk handling iht. præsenteret teori og metode.
  • Kursusdag 2: Deltageren får sparring på sin personlige opgave samt undervises og trænes i supplerende redskaber og metoder.

Formmæssigt veksler undervisningen mellem fokuserede forelæsninger, gruppearbejde, caseanalyser og en hjemmeopgave. I kurserne anvendes undervisningsmaterialer om interessentanalyse, netværksledelse, konflikthåndtering, spørgeteknikker, kommunikationsformer og problemtyper. Endvidere vil der være mulighed for at læse supplerende ressourcer i form af bl.a. uddrag fra bøger og artikler.

Du er velkommen til at kontakte Steffen (steffen@cphlearning.dk / 20 32 10 22), hvis du vil høre mere om kurserne og de bagvedliggende faglige og didaktiske overvejelser.

Steffen Löfvall designer nye fintech-netværk til Finansforbundet

Steffen Löfvall har i samarbejde med Finansforbundet lanceret to nye faglige netværk til ansatte i den finansielle sektor.

Hvis du kender lidt til den igangværende teknologiske udvikling i f.eks. transport-, forsikrings- og advokatbranchen, ja så ved du, at disse brancher bliver fundamentalt forandret i disse år. Platformsmodeller, blockchains, robotics og kunstig intelligens er nogle af de teknologier, der spiller en væsentlig rolle i omstillingen. Samme teknologiske udvikling er også i gang med at radikalt ændre den finansielle sektor.

Netværket: MarketTech 2020 – ‘Invest in Yourself’

MarketTech-netværket er et netværk til finansfolk, der arbejder i Markets-funktionen.

I Market-området vil kunstig intelligens, ny regulering og ændrede kundebehov medføre, at en række funktioner forsvinder. Helt nye transaktionsmetoder som fx blockchains vil blive udbredt. De vil ændre, hvordan valuta- og værdipapirhandlen kan afvikles, hvor der kan tjenes penge samt hvem der i fremtiden vil kontrollere handlen. Gradvist vil antallet af stillinger blive reduceret, og de resterende vil få et anderledes indhold.

Netværket: “RegTech 2020”

RegTech er et netværk for finansfolk, der vil forstå den danske og internationale udvikling inden for regulatory technology.

I de senere år er finansiel compliance som fag- og funktionsområde vokset i omfang og i opmærksomhed. Der indføres løbende nye regler, kontrollen skærpes og antallet af compliancemedarbejdere stiger stødt. Samtidig investeres der globalt store summer i udviklingen af IT-redskaber og firmaer til formålet – såkaldt regulatory technology – RegTech.

Teknologiudviklingen forventes først at effektivisere, men sidenhen erstatte de nuværende medarbejdertunge compliance-funktioner. Det får på flere planer konsekvenser for finansmedarbejdere og deres karrierer. RegTech forventes at skabe nye virksomheder med finansiel teknologi, nye krav til kompetencer samt reduceret behovet for compliance-medarbejdere på sigt.

Netværksformatet
Begge netværk mødes fem gange. Hvert netværksmøde har et afgrænset tema, som underbygges af mindst en ekstern ekspert på området. Det ene netværksmøde er en todages studietur til Londons Fintech-miljø. London er en smeltedigle, hvor de mange udviklingstrends og nye aktører kan studeres.

Du er velkommen til at kontakte Steffen (steffen@cphlearning.dk / 20 32 10 22), hvis du vil høre mere om det faglige indhold og netværksformen.

Steffen Löfvall udvikler rammeværk for udviklingsprojekter

Styrk dit udviklingsarbejde!

I de sidste par år har Professionsskolen Nordjylland (UCN) arbejdet målrettet med at kvalificere sine arbejdsmetoder til at gennemføre udviklingsprojekter.

I forløbet er der bl.a. blevet produceret to anvendelsesorienterede arbejdsnotater samt gennemført dertilhørende metodekurser. Vedhæftet finder du de arbejdsnotater, som Steffen Löfvall har skrevet i samarbejde med en intern arbejdsgruppe. Arbejdsgruppen er bredt sammensat af blandt andet repræsentanter af studieledere, funktionschefer og interne udviklingskonsulenter.

1) En guide: ”UCN’s guide til problemformulering samt opstilling af formål og målsætninger i forbindelse med udviklingsarbejde”. Denne guide bidrager til afklaring af, hvilke problemstillinger der adresseres i udviklingsarbejdet, samt hvordan problem-, formåls- og målbeskrivelser kan formuleres.
2) Et idékatalog: ”UCN’s idekatalog til valg af procesmetoder i forbindelse med realisering af udviklingsarbejde”. Idekataloget introducerer læseren til konkrete procesmetoder, som kan anvendes i forbindelse med udviklingsarbejdets indledende faser. Her forstås arbejdet med at afklare kerneproblemstillingen samt fastlæggelse af projektformål og -målsætninger. Idekataloget beskriver, hvordan forskelligt udviklingsarbejde procesmæssigt kan håndteres og introducerer læseren til en række udvalgte procesredskaber.

Guiden og idekataloget kan anvendes som inspirationskilde eller referenceramme for udviklingsarbejder. Begge dokumenter kan bidrage til at kvalificere arbejdet med udviklingsarbejde i alle organisationer.

Af begge notater fremgår det, at udviklingsarbejde forstås som intenderet udvikling. Det vil sige, at arbejdet foregår på et oplyst grundlag med respekt for det uventede og værdien i at tage ved lære undervejs i arbejdsprocessen. Udviklingsarbejder kan være strategiske udviklingsprojekter, tekniske udviklingsprojekter, studieudviklingsprojekter, forskningsprojekter, kvalitetsprojekter, organisationsudviklingsprojekter osv.

Endvidere fremgår det af notaterne, at tilrettelæggelsen af udviklingsarbejde som regel er meget afhængig af den eller de typer af kerneproblemstillinger, som skal løses. Af samme grund bør arbejdet håndteres forskelligt. I projektsammenhænge kan der teoretisk og praktisk arbejdes med fire problemtyper: Tekniske problemer (blå), utæmmede tekniske problemer (røde), politiske problemer (sorte) og paradoksproblemer (grønne).

Et udviklingsarbejde tager altid udgangspunkt i en af typerne, men undervejs bevæger arbejdet sig ofte fra en farve til en anden i takt med, at videnniveauet og arbejdet øges. Endvidere kan der være underelementer i problemstillingen, der har en anden karakter og dermed kræver andre målsætninger og procesmetoder end det samlede arbejde. Man kan stå i den situation, at det overordnede problem og målsætning er grøn samtidig med, at der udvikles blå delmål.

Du er velkommen til at kontakte Steffen (steffen@cphlearning.dk / 20 32 10 22), hvis du vil høre mere om rammeværket og dertilhørende metodekurser.

cph:learning udvider samarbejdet med Finansforbundet

cph:learning udvider sit samarbejde med Finansforbundet om at tilbyde eksisterende og nye medlemmer spændende faglige netværk inden for ledelse, compliance og fintech.

De danske finanshuse er i fuld gang med at digitalisere kerneforretningen, da mange funktioner kan automatiseres og erstattes af digitale løsninger. Det betyder markante medarbejderreduktioner, etablering af nye fin tech virksomheder og interne organisationsenheder samt ændrede kompetencekrav.

I denne transformation opstår der nye karrieremuligheder både i eksisterende og nyetablerede finansvirksomheder.

Sammen med Finansforbundet og branchefolk driver Ph.d. Steffen Löfvall fra cph:learning følgende netværk, der på forskellig vis bidrager til forståelse og aktiv udnyttelse af udviklingstendenserne:

1. Netværk for Fintech
2. Netværk for finans-it i it-afdelingen (Future Finans-IT )
3. Netværk for RegTech (Regulatory technology)
4. Netværk for market-ansatte ”Invest in yourself”
5. Netværk for uformel ledelse
6. Netværk for kommende ledere
7. Netværk for compliance-medarbejdere

Hvis du vil vide mere om indhold/form og de bagvedliggende effektive netværksløsninger, er du velkommen til at kontakte Steffen Löfvall på mobil 20 32 10 22.

Steffen Löfvall keynote på KS-dagen 2017 om co-creation

Steffen Löfvall KomSprog KS-dagen 2017 samskabelse“Hvad er co-creation? Hvilke problemtyper, mindset, metoder og kompetencer kræver samskabelse / co-creation?” er titlen på Steffens keynote på KS-dagen 2017 for kommunikations- og sprogmedarbejdere.

Et af de centrale budskaber i oplægget er, at kommunikatører bør interessere sig for samskabelse. Kommunikatører skal gøre sig spilbare ved at have fat i mindsettet, ressourcerne og redskaberne. Derved bliver de inviteret ind og undgår at ende som den, der sidder udenfor udviklingsprocesserne. I oplægget optegnes tre roller, som kommunikatører kan indtage i co-creationprocesser:

  1. Arkitekten — der designer processen og er proceskonsulent
  2. Deltageren — som træder ind i processen
  3. Formidleren — som formidler, hvad andre har gjort og trækker essensen ud.

De tre roller kalder på forskellige kompetencer. Det optimale er, at kommunikatøren kan træde kompent ind i alle tre roller.

Kontakt Steffen (tlf. 20 32 10 22 / steffen@cphlearning.dk), hvis du vil høre mere om samskabelse som koncept, metode og værktøj.

Steffen Löfvall arrangerer compliance konference

Steffen Löfvall arrangerer Finansforbundets kommende compliance konference i efteråret 2017.

Håndtering af hvidvask, korruption, det 4. EU-direktiv, datastrømme i skyen og i fintech-selskaber. Den finansielle sektor står over for en række aktuelle problemstillinger, der har konsekvenser for arbejdet med compliance.

På årets finansiel compliance-konference bliver deltagerne fagligt opdateret på, hvordan den finansielle sektor løser nogle af de største compliance-udfordringer i dag.

Konferencens hovedtemaer er udvalgt i samarbejde med compliance-ledere og -medarbejdere. Workshops og faglige oplæg leveres af fagfolk fra sektoren, og i pauserne kan du deltage i faglige netværkszoner.

Kontakt Steffen Löfvall for yderligere information.