Gennemse Forfatter

Steffen

Claus Nygaard holder Agilitetsnetværk med CBS Executive

Agilitetsnetværk på CBS Executive

Sammen med CBS Executive har Claus Nygaard stiftet et Agilitetsnetværk, som sætter fokus på sammenhængene mellem agilitet, innovation og forretningsudvikling. Netværket har afholdt to succesfulde møder i 2021 og fortsætter i 2022. Netværket er for tidligere og kommende deltagere på sommerskolekurset “Agilitet, Innovation og Forretningsudvikling” og andre med interesse for emnet. Det er GRATIS at deltage i netværket.

Det næste møde afholdes hos CBS Executive, Råvarebygningen, Porcelænshaven, 2000 Frederiksberg.

—oOo—

Program for torsdag d. 20. januar 2022.

15.00: Velkommen.
Vi byder velkommen og tager temperaturen på deltagernes agile organisering/arbejde.

15.10: Finn Hessellund fra ITCI A/S fortæller om, hvordan de i deres softwareudvikling arbejder med ægte agile og sætter kunden og kundens behov i centrum med frontend first. Det gør dem 10 x mere effektive og gør dem i stand til konstant at overgå kundens forventninger. I sit oplæg fokuserer Finn på betydningen af organisering og processer frem for softwareteknik.

15.40: Spørgsmål til Finn og drøftelse af mulighederne i ægte agile.

16.00: Kort pause.

16.10: Agilitet = læring.
Professor Claus Nygaard sætter lighedstegn mellem agilitet og læring. Nærmere bestemt viser Claus, hvordan forskellige agilitetsniveauer i virksomheden fører til forskellige læringsniveauer. Det gør han ved at koble agilitetsteorien med Batesons læringsteori og vise nogle konkrete forskelle på virksomheder, der er agilt umodne, og virksomheder, der har agile superkræfter.

16.30: Drøftelse af agil organisering/arbejde.
Vi slutter mødet af med at drøfte, hvad du tager med som inspiration til dit eget arbejde med agil organisering/arbejde.

17.00: Tak for i dag.

—oOo—

Du er velkommen til at dele informationerne om netværksmødet. Hvis du vil høre mere om, hvordan Claus Nygaard og cph:learning arbejder med Agilitet, Innovation og Forretningsudvikling, er du velkommen til at kontakte Claus: 41 41 41 81 / claus@cphlearning

Du er også meget velkommen, hvis du har ideer til kommende emner i Agilitetsnetværket, som er medlemmernes netværk.

LÆS MERE OM NETVÆRKSMØDET OG TILMELD DIG <HER>

Ny nordisk analyse: Coping with Compliance – experiences from 2021

Nordic Financial Unions lancerede i går rapporten “Coping with Compliance – experiences from 2021”.

Jonas Kold Dhyrbye og Steffen Löfvall fra cph:learning har udarbejdet rapporten og præsenterede på et webinar analyser, copingstrategier og perspektiver for nordiske complianceansatte i finans- og forsikringssektoren.

Læs mere om analysen og se webinaret på NFUs hjemmeside.

MorgenBooster – proaktiv håndtering af udfordringer i det agile samarbejde

På MorgenBooster den 28. oktober 2021 kan du blive klogere på, hvordan du proaktivt håndterer udfordringer i det agile samarbejde.

Leverandørsamarbejdet har igennem en årrække været kendetegnet ved en traditionel kontraktstyring med fokus på at sikre at it-løsningerne leveres til aftalt tid, pris og kvalitet. I de sidste 10 år er mange små og store it-udviklingsprojekter gradvist blevet mere agilt organiseret. Det har givet anledning til at udvikle forskellige agile kontraktmodeller.

Selvom den agile kontrakttænkning og projektorganisering har vundet indpas, er der stadig udfordringer, der påvirker mulighederne for at skabe værdi i det agile samarbejde. Erfaringer viser, at det er svært at skabe tillid, læring og videndeling i det agile samarbejde. Derudover er det fortsat ønsker om stram leverandørstyring, forudsigelighed og en resultatforpligtelse, som kendes fra traditionelle kontrakter.

Konsulenthusene A-2 og cph:learning arbejder sammen på at etablere en ledelsesmodel for agil kontrakt- og projektstyring. Ambitionen med ledelsesmodellen er at skabe rammerne for en agil samarbejdspraksis, der proaktivt skaber succes og håndterer potentielle udfordringer. Modellen består af flere ledelsespunkter og indikatorer inden for agil kontraktstyring, samarbejde, teknologiudvikling og organisering.

På denne MorgenBooster møde præsenteres du for grundtemaerne i den agile ledelsesmodel.

Mikael Schwartz fra A-2 vil indledningsvist præsentere, hvordan man proaktivt kan udvikle et kunde-leverandørsamarbejde, der afspejler en større tillid og indsatsforpligtelse. Peter Müller fra A-2 vil dernæst gennemgå, hvordan man proaktivt kan lede den agile teknologiudvikling. Steffen Löfvall og Jonas Kold Dhyrbye fra cph:learning vil afslutningsvist stille skarpt på, hvordan der proaktivt skabes en agil kultur og organisering.

Program:
08.00-08.30  Morgenmad
08.30-08.35   Velkomst ved Mikael Schwartz, A-2
08.35-08.55   Oplæg Mikael Schwartz, A-2: Agil styring og samarbejde
08.55-09.15   Oplæg Peter Müller, A-2: Agil teknologiudvikling
09.15-09.30  Oplæg Steffen Löfvall & Jonas Kold Dhyrbye, cph:learning: Agil kultur
09.30-10.00  Spørgsmål og dialog mellem deltagere og oplægsholdere

Morgenbooster er gratis og afvikles hos A-2.

For nærmere information om de faglige vinkler og oplæg på MorgenBoosteren – kontakt Steffen Löfvall på 20 32 10 22.

Steffen Löfvall og CBS-kolleger om læringsudbyttet ved sommerskole

I denne videosnack slår Steffen Löfvall, Jesper Strandgaard og Heidi Jønch-Clausen et slag for at deltage på CBS’ sommerskole. Læringsudbyttet er højt.

Link til video på LinkedIn

”Der er mange grunde til at deltage i sådan en type efteruddannelse som leder, som Sommerskolen jo også giver mulighed for. Et er jo at møde ligesindede fra andre typer af virksomheder, andre brancher og høre deres erfaringer, og hvad de gør, og på den måde også lave et netværk på sigt, som vi kan se, at nogle af deltagerne har gjort”, forklarer underviser på sommerskolekurset ‘Perspektiver på Forandringsledelse i en Krisetid’ og professor på CBS, Jesper Strandgaard.

Lyt også med, når underviserne Heidi Jønch-Clausen og Steffen Löfvall fortæller, hvordan de oplever deltagernes udbytte af deres kurser i ‘Retorisk Lederskab’ og ‘Succesfuld Strategiimplementering’.

Og hør hvad deltagerne siger om CBS Executive Sommerskole, ikke mindst om ‘Succesfuld Strategiimplementering’:

CBS Executive Sommerskole i Positiv Psykologi 2021

CBS Executive Sommerskole i Positiv Psykologi 2021

Lars Ginnerup og Claus Nygaard fra cph:learning afholder igen i 2021 en CBS Executive Sommerskole i Positiv Psykologi. Helt konkret kobler de effektiv strategisk ledelse med positiv psykologi og viser, hvordan det på den måde er muligt at udvikle en virksomhedskultur og ledelsesform, som øger den psykologiske kapital og skaber engagement, ejerskab, innovation og performance.

Kurset afholdes på CBS fra den 23.-27. august 2021.

Bliv klogere på hvordan du udvikler et mindset til at tænke strategisk udvikling ud fra en ressourcetilgang: Hvad styrker, motiverer og inspirerer medarbejderne? Få indsigt i de forskningsbaserede teorier bag positiv psykologi, psykologisk kapital, selvregulering og motivation.

Læs mere om Sommerskolen her: https://cbs-executive.dk/programme/effektiv-strategisk-ledelse-gennem-positiv-psykologi/

Claus Nygaard har skrevet en artikel om PERMA-ledelse, som knytter sig til emnet. Den kan du læse her: https://cphlearning.dk/perma-ledelse-saadan-skaber-du-positive-resultater/

Claus Nygaard i spidsen for nyt CBS Executive netværk om agilitet

Netværk om agilitet

I regi af CBS Executive starter nu et nyt netværk om agilitet.

Netværket er udsprunget af CBS Executives Sommerskolekursus Agilitet, Innovation og Forretningsudvikling. Deltagerne har efterspurgt et netværk, hvor inspirationen og diskussionerne fra sommerkurset kan fortsætte. Derfor har Claus Nygaard nu taget initiativ til at oprette et sådant netværk i samarbejde med de tidligere deltagere på kurset Mette Rehling og Christina Lysholt.

Første møde i det nye Agilitetsnetværk afholdes tirsdag den 4. maj 2021 kl. 14.00-16.00 hos CBS Executive Fonden, Råvarebygningen, Porcelænshaven 22 på Frederiksberg.

Alle deltagere fra Agilitet, Innovation og Forretningsudvikling i 2019 og 2020 er inviteret. Selvom netværket primært henvender sig til tidligere deltagere på CBS Executives Sommerskolekursus Agilitet, Innovation og Forretningsudvikling, er alle med interesse for emnet velkomne til at deltage.

Ambitionerne med dette netværk om agilitet

Vi ønsker at drive et åbent netværk, der udforsker begrebet agilitet i relation til ledelse, innovation og forretningsudvikling. Dette for at inspirere, skabe diskussion og læring, samt give grobund for nye relationer. Tanken er derfor, at vi i netværket skal tæt på deltagernes agile praksis og dele metoder og resultater.

Helt i den agile ånd starter vi med et enkelt møde og beslutter herefter, hvad næste skridt er.

Umiddelbart tænker vi 3-4 møder om året, så vi kan holde forbindelsen og fortsat kan inspirere hinanden. CBS Executive Fonden lægger hus til fremtidige arrangementer. Nogle gange tager vi måske på virksomhedsbesøg hos en deltager for at se nærmere på den agile praksis. Alt det – og meget mere – finder vi ud af den 4. maj.

Program for første møde

  • Oplæg fra praksis om agilitet og forretningsudvikling v/Claus Møldrup, CEO Founder @ DrugStars
  • Oplæg fra forskningen om at skabe et agilt mindset v/Claus Nygaard underviser på CBS Executive Sommerskole i Agilitet, Innovation og Forretningsudvikling
  • Det bæredygtige og agile netværk v/Christina Lysholt og Mette Rehling, tidligere deltagere på CBS Executive Sommerskole i Agilitet, Innovation og Forretningsudvikling

Claus Møldrup siger om sit oplæg
“Med udgangspunkt i DrugStars udvikling over de seneste 3 år – fra at være en ”simpel” app til patienter, der tager medicin dagligt – til nu også at være patienternes stemme om deres medicin, med mere end 433.000 medicin anmeldelser på DrugsDisclosed.com, vil jeg beskrive hvordan agilitet/forretningsudvikling/innovation ser ud for os i dagligdagen.

Hos DrugStars vender vi det faktisk på hovedet. Innovation er drivkraften for forretningsudviklingen. Og da vi udvikler alt i et ”live” miljø, ud fra ”build-Measure-Learn” filosofien, skal vi hele tiden være agile overfor de bruger- og kundedata som vores business analytics viser os. Med andre ord tilpasser vi os hele tiden det ”build”, som performer bedst. Dette gælder både produktudvikling og markedsføring. Vores ”soundingboard” er ikke fokusgrupper, markedsundersøgelser eller lignede – det tror vi ikke på – vi lytter udelukkende til de data som vores bruger og kunder sender tilbage til os, når de interagerer med vores produkt live nu og her”.

Tilmeld dig netværk om agilitet

Det er gratis at deltage, og du tilmelder dig på CBS Executives hjemmeside. Klik på linket herunder:

https://cbs-executive.dk/programme/agilitet-netvark/

Agil kvalitetsledelse – seminar med Claus Nygaard

Agil kvalitetsledelse – i samarbejde med Dansk Forening for Kvalitet

10. juni 2021, kl. 8:30 – 15:30, Comwell Roskilde, kr. 4.950,-

Tilmelding på Dansk Forening for Kvalitets hjemmeside.

Agil kvalitetsledelse

I samarbejde med Dansk Forening for Kvalitet afholder Claus Nygaard et udvidet seminar i Roskilde, hvor du får 12 konkrete værktøjer til agil kvalitetsledelse.

Hvorfor agil kvalitetsledelse?

Kvalitetsledelse udfordres af forandringer, afvigelser og uforudsete hændelser, som tvinger os til at ændre planer og procedurer. Selv når vi har udformet vores kvalitetssystem og dokumenteret det i kvalitetshåndbøger og guidelines, kan det føles som om, at vi ikke er kommet helt i mål. Vi laver klare regler og procedurer, men finder os alligevel i en situation, hvor vi må minde om og indskærpe til, at reglerne og procedurerne også bliver overholdt. Det synes som om, at der mangler en fælles forståelse, overblik eller ansvarstagen. Det opleves som om, at kvalitetsarbejdet skubbes i baggrunden til fordel for den hurtige løsning af kundens problem. Vi ender med en kontrolkasket, hvor vi langt hellere ville have et udviklingsperspektiv.

Agil kvalitetsledelse – en alternativ vej frem

Hvis du kender disse udfordringer med kvalitetsledelse og gerne vil have hjælp til at løse dem en gang for alle, så er agil kvalitetsledelse måske vejen frem! Agilitet er en ny ledelsesteori, som arbejder målrettet på at skabe læringsarenaer, hvor de involverede personer lærer at løse problemer på en lærende måde frem for en forsvarende måde. Agil kvalitetsledelse handler om at skabe dobbeltkredslæring og helhedssyn. Det udvikler både ansvar og et kvalitets-mindset. Agil kvalitetsledelse er cirkulær og sammenkobler mange forskellige dele af virksomhedens værdikæde i en helhedsforståelse. Det er modsat lineær kvalitetsledelse, som handler om at skabe compliance i forhold til definerede regler og procedurer inden for isolerede dele af virksomhedens værdikæde.

Agil kvalitetsledelse i hele virksomheden

Hvis virksomheden skal udvikle en kvalitetskultur og have kvalitetssystemet ”under huden”, må den arbejde agilt – hele vejen rundt. Det betyder også, at kvalitetsledelse skal være et helt centralt omdrejningspunkt i virksomheden. Kvalitetsledelse skal ske fra et center of excellence midt i virksomheden, som med cirkulære processer evner at skabe agile læringsarenaer, hvor kvaliteten udvikles til gavn for virksomhedens kunder.

Hvis du kunne tænke dig at få værktøjer til at skabe agile læringsarenaer? Få viden om, hvordan du arbejder med cirkulære processer? Få inspiration til at udvikle et agilt kvalitets-mindset og en kvalitetskultur? Så er dette kursus måske noget for dig.

Det får du med hjem

– indblik i agilitetsteorien (5 typer af agilitet) og dens koblinger til kvalitetsudvikling
– viden om hvordan agil kvalitetsledelse kan tænkes i forhold til produktion, organisation, ledelse og strategi
– 12 konkrete værktøjer til agil kvalitetsledelse, som allerede i morgen kan sætte gang i udviklingen af et agilt kvalitets-mindset

Gennemføres ved minimum 12 deltagere.

Ved aflysning pga for få deltagere eller Covid-19 refunderes din betaling for seminaret 100%

Agil kvalitetsledelse

Claus Nygaard - agil kvalitetsledelse

Steffen Löfvall og Niels Thygesen i Mandag Morgen

Steffen Löfvall og Niels Thygesen har i dag en kommentar om gaveøkonomi i Mandag Morgen.

Læs kommentaren på Mandag Morgen – weblink

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene.

KOMMENTAR Vores velfærd står og falder med, at vi finder nye innovative måder at organisere os på. Såkaldt ’gaveøkonomi’ er en af dem, og den målelige værdi baner allerede vejen til mere og bedre velfærd, skriver forfatterne til ny bog.

Forenklingsreformer, frikommuneforsøg og fusioner.

Kærkomne forsøg på forbedringer, som dog rejser spørgsmålet om, hvorfor vi til stadighed må reparere på velfærdsmaskinen. Og om der er andre veje til velfærd.

Det korte svar er ja.

Samfundsforskeren Francis Fukuyama har i en række samfundsanalyser beskrevet, at kun cirka 40 procent af et lands økonomiske vækst kan forklares pengeøkonomisk. De resterende 60 procent afhænger af styrken og karakteren af landets sociale relationer – for eksempel foreningsliv, sportsklubber, andels-, og arbejderbevægelser samt stærke netværk i lokalsamfund og byer.

Baseret på analyserne finder Fukuyama, at det kan betale sig at bygge velfærd på relationer; specielt dem, der handler om ressourceudveksling og gaveøkonomi. Gaveøkonomier er værdiskabende fællesskaber – fysiske såvel som digitale – som man giver til, og hvor man selv får adgang til det, som andre giver.

Når man anlægger et gaveøkonomisk perspektiv på vores velfærd, som Fukuyama og et stigende antal andre forskere gør, får man øje på initiativer, der skaber velfærd gennem relationer. I nedenstående præsenteres tre cases, der alle illustrerer den væsentlige velfærdsværdi.

Hvordan Bo har gavn af gaveøkonomi

I Guldborgsund Kommune har man indført ’fællesledelse’ i Center for Sundhed og Omsorg. Her arbejdes der ud fra devisen ’Dit er også mit’. Initiativet har blandt andet positive effekter for Bo. Bo er dement, men han er også fysisk aktiv og begiver sig ofte ud på gåture. Her bliver han tit forvirret og kan ikke huske, hvor han bor.

På Bos plejecenter er der typisk to plejeansatte på vagt til 30 beboere. Så det hænder, at personalet drøfter spørgsmålet: Hvad stiller vi op med Bo? Et af svarene er at ringe til hjemmeplejen, der alligevel kører rundt i lokalområdet, og bede dem om at holde øje med Bo. Alle ved, at denne opgave ikke er en del af hjemmeplejens ydelseskatalog. Men hjemmeplejen har ikke noget imod at påtage sig opgaven, selv om det ikke omfordeler eller udløser flere penge til den del af Center for Sundhed og Omsorg.

Gaveøkonomien består i, at hjemmeplejen hjælper til med at holde øje med Bo (gave). Gengaven kan for eksempel bestå i, at plejecentret står på vagt for hjemmeplejen, hvis den udkørende hjemmeplejevagt får et nødkald. Merværdien i denne ressourceudveksling er for alle større, end man umiddelbart skulle tro. ’Dit er også mit’ har ført til:

  • At den moralske stress blandt plejecentrets medarbejdere er nedsat, fordi borgere som Bo er gladere og har det godt sammen med andre
  • At udgiften til sygefravær er reduceret – det skyldes blandt andet, at personalet kan se, at de gør en forskel (for Bo og andre)
  • En samlet reduktion af udgifter på 8 millioner kroner i 2019 i Center for Sundhed og Omsorg. Denne reduktion kan afhænge af andre forhold, men er konstateret efter indførelse af ’Dit er også mit’.

Hvordan ét årsværk bliver til 50 millioner kroner i Københavns Stadsarkiv

Københavns Stadsarkiv stod over for deres livs udfordring i begyndelsen af 2000’erne. 1,2 millioner registerkort skulle digitaliseres.

Ud fra gaveøkonomiske principper lykkedes det Stadsarkivet at mobilisere arkivets brugere – private og professionelle slægtsforskere, foreninger og forskningsinstitutioner – til at digitalisere registerkortene. Brugerne indså hurtigt, at jo mere de indtastede (en gave til fællesskabet), desto flere kort kunne de selv tilgå i den fælles database, som blev opbygget af Stadsarkivet (gengaven fra fællesskabet). Projektet blev en kæmpe succes, fordi værdien var enorm for alle parter:

  • Digitaliseringen af registerkort blev løst på syv år. Skulle arkivets medarbejdere selv stå for digitaliseringen ved siden af deres øvrige opgaver, ville opgaven have taget 100 år
  • Udgiften var beregnet til cirka 50 millioner kroner. Opgaven blev løst med et internt årsværk over de 7 år
  • Antallet af arkivbrugere blev forøget 50 gange. Det skyldes den digitale adgang til arkivalierne.

Men én ting er at få mere ud af det, som organisationen har i forvejen. Den virkelige værdiforøgelse skal måles på nytteværdien, ligesom det var tilfældet med Bo. Digitaliseringen af registerkortene har øget deres anvendelighed i social-historisk og demografisk forskning. Men endnu mere opsigtsvækkende er den afgørende betydning for forskere fra sundhedssektoren. De har med arkivets digitalisering langt bedre mulighed for at kortlægge mønstre og årsager til arvelige og epidemiske sygdomme – og dermed for at udvikle ny viden om sundhedsfremmende og sygdomsreducerende tiltag.

Hvordan Samsø blev 100 procent selvforsynende med alternativ energi

Et af de steder, som ligeledes har skabt uhørt velfærdsværdi med gaveøkonomisk organisering, er Samsø. Og grunden er den samme. Fordi det kan betale sig. Som den første ø i verden er Samsø 100 procent selvforsynende med alternativ energi. Ude i verden bliver Samsø derfor også omtalt som et grønt mirakel.

Indledningsvis forsøgte man at igangsætte opstillingen ud fra klassiske pengeøkonomiske dyder – først en drivende teknisk forvaltning, dernæst tekniske og økonomiske beregninger og til sidst de nye lokalplaner i høring. Projektet blev en dundrende fiasko, da de fleste lokale interessenter ikke kunne se værdien i at være med.

Senere gik man anderledes til værks og etablerede Energiakademiet, der skulle fungere som netværkscenter. Eller, i teoretisk forstand, en gaveøkonomisk platform. Bønder, håndværkere, institutioner, færgeselskab og vidensinstitutioner blev koblet sammen i nyskabende samarbejdsprojekter om sol, vind, varme og biogas. Fordi det kunne betale sig for hver enkelt gavegiver. I Energiakademiet kalder de det community power.

Samsøs grønne gaveøkonomi finder sted flere steder og på flere niveauer. Blandt nye initiativer er det planen at opføre et biogasanlæg, som omdanner organisk affald, for eksempel halm fra markerne og husholdningsaffald, til byvarme og biogas til Samsøfærgen.

Den lille gavestrøm består i, at organisk affald tilføres biogasanlægget (gave), mens restaffaldet tilbageføres og gøder markerne (gengave). Denne gavestrøm producerer grøn energi og sparer penge for landmændene på øen. Den store gavestrøm består i, at det, som naturen giver (gave), føres tilbage til naturen som rene ressourcer (gengave). Disse gavecirkler giver god samvittighed, god ressourceøkonomi og grønne tal på bundlinjen.

Kun hvor det giver mening

Er der så tale om at erstatte økonomichefen i kommunen med en gavechef? Nej. Gaveøkonomi er en supplerende økonomi, som skal indføres de steder, hvor det giver mening. Og det kræver lokal ledelseskraft – i by og land samt i toppen og bunden af organisationen.

Som eksemplerne viser, så kan gaveøkonomier oprettes i et kommunalt center (Guldborgsund) eller på digitale platforme (Stadsarkivet), eller de kan omfavne en hel ø. Gaveøkonomier er gangbare, og deres målelige værdi baner allerede vejen til mere og bedre velfærd: Fra gevinsterne på et ældreområde over udviklingen af storbyer til effektiviseringer imellem det offentlige og det private. De kan udfærdiges på digitale platforme eller organiseres analogt.

Tager vi gaveøkonomiens potentiale for at skabe velfærdsværdi i betragtning, så vil en bred og kompetent ledelsesindsats med denne organisering udgøre en ny vej til mere og bedre velfærd på flere velfærdsområder. Måske i sådan en grad, at vores velfærdssamfund står og falder med det.

Niels Thygesen og Steffen Löfvall er henholdsvis lektor og ekstern lektor på Copenhagen Business School. De er forfattere til bogen ’Gaveøkonomi: Ny vej til bedre velfærd’, som er udkommet på Gyldendal Business.

Læs mere om bogen om gaveøkonomi og gaveledelse – weblink

Steffen Löfvall publicerer working paper om strategisk ledelse under coronakrisen

Forord

I min rolle som strategirådgiver og universitetsunderviser har jeg de sidste par måneder haft samtaler med en række ledere fra den private, offentlige og frivillige sektor. Vi har bl.a. talt om, hvordan de strategisk håndterer krisen.

Baseret på disse samtaler – og andre lederes udtalelser i medierne – har jeg forfattet et working paper, der stiller skarpt på, hvordan der bedrives strategisk ledelse under krisen, herunder hvordan lederne ser på fremtiden og hvordan virksomheder kan bevæge fremad i retning af det ’nye normale’.

De seneste måneder har været meget krævende for lederne. De er spændt godt ud mellem flere strategilogikker: De er rammesættende, agile, delegerende og lærende – og de er samtidig elitære, autoritære og temposættende. Strategiarbejdet blandt de ledere, jeg har talt med og arbejdet sammen med, bærer præg af både en funktions, kompleksitets- og fortolkende strategitilgang. Det samme billede kan uddrages af andre lederes udtalelser i medierne. Ved at veksle (primært ubevidst) mellem tilgangene synes lederne at hente handlekraft og redskaber til at styre en nøddrift med tilpassede ydelser, procedurer og fysiske omgivelser. Derudover forsøger de også at navigere i uforudsigeligheden og udvikle nye meningsgivende fortællinger om tiden før, under og efter krisen.

Vi kan bruge ledernes strategierfaringer til at reflektere over, hvilke strategitilgange og grundantagelser der dominerer tænkningen og adfærden i vores egne organisationer – og hos os selv. Strategitilgange hjælper os med at fokusere på bestemte forretningsforhold og udviklingsredskaber, når der skal handles her-og-nu. Men tilgange har selvfølgelig også blinde pletter, og det er værd at tage med i betragtning, når vi møjsommeligt bevæger os fremad i retning af det ’nye normale’.

Læs Videre

Steffen Löfvall udgiver bog om gaveøkonomi

Vi taler meget om offentlig velfærd, og når vi taler om velfærd, er det ofte med det fortegn, at der enten skal tilføres flere penge, færre penge eller mere for de samme penge.

I den nye bog af Niels Thyge Thygesen og Steffen Löfvall, “Gaveøkonomi – Vejen til bedre velfærd”, griber forfatterne velfærd an på en både ny og gammel måde. De siger om gaveøkonomi:

”Vi kan ikke vride mere ud af den pengeøkonomiske maskine. Vi er nødt til at tænke i en anden økonomi. Den hedder gaveøkonomi, og den består i, at du giver, og at du dermed selv får adgang til det, som andre giver. Du bliver ikke rig gennem at eje, men gennem din adgang til det de andre ejer.”

Gaveøkonomi er en økonomi, der anerkender, at gavestrømme er noget værd. Den var et bærende økonomisk princip i tidlige samfund. Men i dag bliver den genaktualiseret i nye former og på platforme som også er digitale. Resultaterne er dybt overraskende og flere steder nærmest eksplosive.

Lad os slå fast en gang for alle: Gaveøkonomi handler ikke om at give hinanden gaver ved festlige lejligheder. Gaveøkonomi er en økonomi, der anerkender, at relationer er noget værd, især dem, hvor du giver, og dermed selv får adgang til det, som andre giver.

I gaveøkonomi skabes velfærd, når gavegivere og gavemodtagere får adgang til hinandens ressourcer. Gaveøkonomi skaber velfærd på to bundlinjer: Den første er målbar fællesskabelse. I mange tilfælde er den velfærd, der skabes gennem gaveøkonomi målbart højere end den, der produceres gennem pengeøkonomi. Den anden er fællesskab. Mennesker har brug for sociale relationer, og gaveøkonomi har potentialet til at binde mennesker sammen i forpligtende fællesskaber.

Gaveøkonomi kan praktiseres i mindre gaveøkonomier, som det sker i mange kommuner. Velfærdsværdien består fx i, at en forening låner et lokale på et plejecenter, mod at foreningens medlemmer sørger for hyggelige og sociale arrangementer for beboerne. Men det kan også udøves i større skala til fx at fremme den grønne omstilling. Det er Samsø et overbevisende eksempel på. Øen har langt hen ad vejen organiseret sin egen indsats efter gaveøkonomiske principper og er nu blevet verdensberømt, fordi den blev den første CO2-neutrale ø og senere 100 pct. selvforsynende med vedvarende energi.

Bogen kommer omkring spændende fysiske og digitale gaveøkonomier. Alle eksempler illustrerer fællesskab og fællesskabelse og viser, at gaveøkonomien har potentiale i milliardklassen.

Læs mere om bogen på www.gaveledelse.dk

Bogen udgives den 2. marts 2020 af Gyldendal Business.

Henvendelser om bogen, foredrag og rådgivning kan rettes til:

Direktør, Ph.d. Steffen Löfvall
(+45) 20 32 10 22
steffen@cphlearning.dk