CBS Executive Sommerskole i Agilitet, Innovation og Forretningsudvikling
Igen i 2022 er Claus Nygaard kursusansvarlig på CBS Executive Sommerskole.
Hvis du vil øge innovationskraften og forretningsudvikle kerneydelsen i relation til kunder og markeder, kan du med fordel anvende teorien om agilitet. Som leder kan du komme et skridt foran konkurrenterne gennem en agil tilgang.
Men det kræver, at du aktivt tænker agilitet ind i din egen ledelse, i din organisering af arbejdet, i produktionen af produkterne/servicen, samt i selve strategien. Det kræver, at du forstår det agile mindset og tør disrupte de velkendte organiseringsmetoder. At du er villig til systematisk at udvikle en agil kultur.
Du bliver præsenteret for det aktuelle teoretiske koncept agilitet, og vi kobler det målrettet til ledelse af innovation og forretningsudvikling. Agilitetsteorien giver dig en forståelse for vigtigheden og nyttigheden af fleksibilitet, dynamik og risikovillighed i din virksomheds innovation og forretningsudvikling.
Du lærer om agilitet
Du lærer de grundlæggende teorier om agilitet, agil innovation og agil forretningsudvikling, at sætte agilitetsteorien i relation til din egen virksomhed og at anvende metoder og værktøjer til at skabe mere agilitet og innovations-kraft
Gennem din deltagelse udvikler du dine ledelseskompetencer på tre områder:
1) du lærer agil ledelse (forståelse for forskellene mellem traditionel ledelse og agil ledelse),
2) du lærer agil innovation (forståelse for forskellene mellem traditionelle innovationsprocesser og agile innovationsprocesser) og
3) du lærer agil forretningsudvikling (forståelse for forskellene mellem forretningsplaner og agil udvikling i forhold til markedstrends)
Du får også nye værktøjer i værktøjskassen:
- Analyseværktøjer til at analysere din virksomheds agilitetspotentialer samt
- Ledelsesværktøjer til at understøtte transformationen fra transaktionel driftsledelse til agil innovations- og forretningsudviklingsledelse.
Læs om Sommerskolen og tilmeld dig <HER>