Kan man være agil i en regelstyret verden?
I det seneste årti har jeg udforsket agilitetsbegrebet i teori og praksis.
Et af de temaer, der går igen, handler om de umiddelbart modsatrettede “bevægelser” mellem at være agil og følge regler/være compliant.
Mange ledere fortæller mig på mine kurser, at de gerne vil øge agiliteten, men at de ikke kan, fordi deres afdeling/virksomhed er “hårdt styret” af regler, proceskrav, osv.
Intuitivt vil jeg give dem ret. Og når nogle af dem inviterer mig inden for i deres virksomhed, så synes det umiddelbart svært at ændre på en lineær værdikæde, som måles på output. Specielt hvis output opfylder målkravene: “Why change a winning formula?”
Hvis vi lægger “linearitet”, “effektivitet” og “transaktion” væk for en stund og erstatter dem med “cirkularitet”, “læring” og “transformation”, så sker der næsten altid noget radikalt i samtalen.
Vi får oftest nogle overraskelser (vi får øje på noget, som vi egentlig godt vidste, men havde “skjult” med vores “rationelle” fokus):
- den strømlinede værdikæde, som tænker i transaktioner, har svært ved at opsamle viden om det, der går godt og det der går skidt i den enkelte transaktion, og dele den viden både horisontalt og vertikalt i værdikæden. Den enkelte medarbejder eller team fokuserer på “deres” del af værdikæden.
- den tænker i at optimere enkeltdelene (den enkeltkreds-lærer og slukker ildebrande) og den har ikke etableret en systematik til at skabe transformation (dobbeltkreds-lære eller triplekreds-lære) og udvikler sig derfor sjældent til et højere lærende niveau.
- den tænker “struktur” og “regler” før “mening” og “identitet”, hvilket gør, at ledelsens styresystem / kvalitetssystem møder modstand og oftest ikke bliver implementeret. Det kan være selv de (i ledelsens optik) mest simple regler, der ikke bliver fulgt. F.eks. at medarbejderen skal sætte et kryds i et skema efter udført arbejde. Den får ikke øje på handlingens/reglens manglende “mening” (i medarbejderens optik), eller at reglen i sig selv umyndiggør/eller taler ned til medarbejderen (“identitet”).
Tilbage til mit indledende spørgsmål: Kan man være agil i en regelstyret verden?
Ja, det kan man i allerhøjeste grad. Især hvis man tager udgangspunkt i de læringsteorier og viden om transformation, der ligger bag agilitetsteorien.
Det vil jeg skrive mere om i et kommende opslag, hvor jeg ser på virksomheders agilitetspotentiale med Batesons læringsteori.
HVIS DU VIL have konkrete metoder og værktøjer til at være agil i en regelstyret verden, kan du tage med på det kommende seminar om AGIL KVALITETSLEDELSE, jeg afholder i samarbejde med DANSK FORENING FOR KVALITET den 10. maj 2023 i KBH og 25. maj 2023 i Aarhus. Du kan læse mere på hjemmesiden.