Agilt mindset – Claus Nygaard giver 12 konkrete råd til Finansforbundets medlemmer

Sådan udvikler du et agilt mindset

Den 6. maj 2020 holdt Claus Nygaard et online foredrag for Finansforbundets medlemmer om, hvordan man udvikler et agilt mindset i en virksomhed. Han introducerede kernen i agilitetsteorien og gav 12 konkrete råd til at udvikle et agilt mindset, som konkret skaber mere agilitet og innovationskraft virksomheden.

Agilitet er et af de nye buzz-words. Flere og flere taler om at blive mere agile. Behovet for agilitet kædes især sammen med innovation fx inden for fintech, men virksomheder har også en daglig drift, som kræver opmærksomhed, og en kerneforretning, som fortsat skal effektiviseres.

Så hvordan kan man effektivisere driften og holde orden i eget hus, samtidig med at man øger innovationskraften og kommer foran konkurrenterne? Det gav Claus sine bud på.

Hvorfor agilitet?

Hvis virksomheden vil øge innovationskraften og komme foran konkurrenterne, kræver det, at den udvikler et agilt mindset. Det betyder, at den målrettet skal tænke agilitet ind i produktionen, organiseringen, i ledelsen, samt i selve strategien. Både i sin problemidentifikationer, problemløsninger og effektmålinger.

Det fik deltagerne med hjem:

– indblik i agilitetsteorien (5 typer af agilitet).
– indblik i, hvordan agilitet tænkes ind i produktion, organisation, ledelse og strategi.
– 12 konkrete råd til, hvordan de allerede med det samme kan starte udviklingen af et agilt mindset og dermed øge innovationskraften i deres virksomhed.

Kontakt Claus, hvis du vil høre mere om et agilt mindset.

E-mail: claus@cphlearning.dk / tlf. 41 41 41 81

 

Bonusinfo

Claus Nygaard er ansvarlig for en Sommerskole hos CBS-Executive med titlen: “Agilitet, Innovation og Forretningsudvikling. Læs mere om CBS-Executive Sommerskolen <HER> Claus Nygaard fik i 2019 en imponerende gennemsnitsscore på 5,0 som underviser (på en scala fra 1-5) og denne sommerskole var den bedst evaluerede sommerskole med et gennemsnit på 4,87.

Se også denne lille video, hvor Claus fortæller lidt om de positive effekter din virksomhed kan få af at slippe planerne og kontrollen og arbejde med cirkulære processer.

 

Lars Ginnerup og Claus Nygaard udvikler CBS Executive Sommerskole

CBS Executive Sommerskole 2020 i Positiv Psykologi

Lars Ginnerup og Claus Nygaard fra cph:learning udvikler igen i 2020 en CBS Executive Sommerskole med udgangspunkt i Positiv Psykologi. Kurset afholdes på CBS fra den 17.-21. august 2020.

Bliv klogere på hvordan du udvikler et mindset til at tænke strategisk udvikling ud fra en ressourcetilgang: Hvad styrker, motiverer og inspirerer medarbejderne? Få indsigt i de forskningsbaserede teorier bag positiv psykologi, psykologisk kapital, selvregulering og agilitet.

Claus har skrevet en artikel om PERMA-ledelse, som knytter sig til kurset. Den kan du læse <HER>.

Læs mere om denne CBS Executive Sommerskole <HER>.

 

Claus Nygaard - Kreditdagen 2019 - Kreditkonferencen 2019 - Dansk Kredit Råd - Ernst & Young

Claus Nygaard er fagansvarlig for CBS Executive Sommerskole i Agilitet

CBS Executive Sommerskole – Agilitet, Innovation og Forretningsudvikling

Claus Nygaard fra cph:learning udbyder CBS Executive Sommerskole om Agilitet, Innovation og Forretningsudvikling.

Sommerskolen afholdes 10.-14. august 2020.

Hvis du vil øge innovationskraften og forretningsudvikle kerneydelsen i relation til kunder og markeder, kan du med fordel anvende teorien om agilitet. Som leder kan du komme et skridt foran konkurrenterne gennem agilitet.

Men det kræver, at du aktivt tænker agilitet ind i din egen ledelse, i din organisering af arbejdet, i produktionen af produkterne/servicen, samt i selve strategien. Det kræver, at du forstår det agile mindset og tør disrupte de velkendte organiseringsmetoder. At du er villig til systematisk at udvikle en agil kultur.

Denne CBS Executive Sommerskole i Agilitet, Innovation og Forretningsudvikling blev afholdt for første gang i 2019 med stor succes. Kurset var overtegnet med deltagere og Claus Nygaard fik evalueringen 5,0 på en skala fra 1-5. Dvs. ALLE deltagerne gav topkarakter til undervisningen.

 

Claus siger: “Mange virksomheder ‘sidder fast’ i driften, fordi de tænker lineært logisk. Altså hvis A er problemet, så må B være løsningen. De holder møder, hvor de endevender A og planlægger B. Og mens de er igang med at løse driftsproblemerne, læser de i avisen, at en virksomhed har opfundet en smart teknologi, som muliggør en helt ny type løsning til kunderne. Med agilitetsteorien bliver det muligt at skabe et helt nyt mindset for virksomhedsledelse, hvor planlægningen og optimeringen af driften ikke tager al fokus. Det glæder jeg mig rigtigt meget til at undervise i på CBS Executive Sommerskole i 2020.”

Du kan læse mere om kurset og tilmelde dig <HER>

 

 

Steffen Löfvall udgiver bog om gaveøkonomi

Vi taler meget om offentlig velfærd, og når vi taler om velfærd, er det ofte med det fortegn, at der enten skal tilføres flere penge, færre penge eller mere for de samme penge.

I den nye bog af Niels Thyge Thygesen og Steffen Löfvall, “Gaveøkonomi – Vejen til bedre velfærd”, griber forfatterne velfærd an på en både ny og gammel måde. De siger om gaveøkonomi:

”Vi kan ikke vride mere ud af den pengeøkonomiske maskine. Vi er nødt til at tænke i en anden økonomi. Den hedder gaveøkonomi, og den består i, at du giver, og at du dermed selv får adgang til det, som andre giver. Du bliver ikke rig gennem at eje, men gennem din adgang til det de andre ejer.”

Gaveøkonomi er en økonomi, der anerkender, at gavestrømme er noget værd. Den var et bærende økonomisk princip i tidlige samfund. Men i dag bliver den genaktualiseret i nye former og på platforme som også er digitale. Resultaterne er dybt overraskende og flere steder nærmest eksplosive.

Lad os slå fast en gang for alle: Gaveøkonomi handler ikke om at give hinanden gaver ved festlige lejligheder. Gaveøkonomi er en økonomi, der anerkender, at relationer er noget værd, især dem, hvor du giver, og dermed selv får adgang til det, som andre giver.

I gaveøkonomi skabes velfærd, når gavegivere og gavemodtagere får adgang til hinandens ressourcer. Gaveøkonomi skaber velfærd på to bundlinjer: Den første er målbar fællesskabelse. I mange tilfælde er den velfærd, der skabes gennem gaveøkonomi målbart højere end den, der produceres gennem pengeøkonomi. Den anden er fællesskab. Mennesker har brug for sociale relationer, og gaveøkonomi har potentialet til at binde mennesker sammen i forpligtende fællesskaber.

Gaveøkonomi kan praktiseres i mindre gaveøkonomier, som det sker i mange kommuner. Velfærdsværdien består fx i, at en forening låner et lokale på et plejecenter, mod at foreningens medlemmer sørger for hyggelige og sociale arrangementer for beboerne. Men det kan også udøves i større skala til fx at fremme den grønne omstilling. Det er Samsø et overbevisende eksempel på. Øen har langt hen ad vejen organiseret sin egen indsats efter gaveøkonomiske principper og er nu blevet verdensberømt, fordi den blev den første CO2-neutrale ø og senere 100 pct. selvforsynende med vedvarende energi.

Bogen kommer omkring spændende fysiske og digitale gaveøkonomier. Alle eksempler illustrerer fællesskab og fællesskabelse og viser, at gaveøkonomien har potentiale i milliardklassen.

Læs mere om bogen på www.gaveledelse.dk

Bogen udgives den 2. marts 2020 af Gyldendal Business.

Henvendelser om bogen, foredrag og rådgivning kan rettes til:

Direktør, Ph.d. Steffen Löfvall
(+45) 20 32 10 22
steffen@cphlearning.dk

Steffen Löfvall leverer CBS sommerskolekursus

Direktør Steffen Löfvall, chefkonsulent Birgitta Gomez Nielsen, ekstern lektor Søren Obed Madsen og lektor Niels Thygesen leverer CBS executive sommerskolekursus i strategiimplementering.

På kurset får deltagerne fagligt input til at finde deres egne veje i det store udbud af værktøjer og teorier inden for området.

Kurset introducerer til tre perspektiver på implementeringsprocessen og diskuterer de begrænsninger og muligheder, som det enkelte perspektiv indebærer, når implementeringsprocesser tilrettelægges og eksekveres. Kurset ser nærmere på, hvordan de tre perspektiver kan eksistere samtidigt på forskellige niveauer i organisationer, og hvordan de til tider modarbejder hinanden. Dette er et paradoks og en præmis, som stiller store krav til ledere og projektledere med ansvar for at få strategien til at leve i organisationen.

De tre strategiperspektiver bliver bragt i samspil gennem case-analyser, og i løbet af kursusugen får holdet besøg af eksterne praktikere, der har stor erfaring med strategiimplementering.

Desuden vil delktagerne blive præsenteret for et konkret implementeringssimulator/spil, som efterfølgende afprøves og diskuteres.

Link til kurset og tilmelding: LINK

Steffen Löfvall tilrettelægger nyt platformskursus sammen med CBS Executive

Hvordan bliver arbejdsmarkedsorganisationerne klar til platformsbaserede forretningsmuligheder?

I et helt nyt og intensivt minikursusforløb undersøger vi de strategiske udfordringer, som bl.a. digitalisering, brancheglidninger og anderledes medlemsprofiler har for forretningsbetingelserne i medlemsbaserede organisationer.

Bør medlemstilbud organiseres på nye måder gennem øget platformsbasering? Hvilke aktiviteter og kompetencer skal organisationerne holde fast i, og hvilke områder kan overlades til et fleksibelt netværk af samarbejdspartnere? Risikerer vi at erodere os selv, eller konverterer vi tværtimod en overvejende passiv medlemsskare til et aktivt netværk? Disse og mange andre strategiske spørgsmål undersøges på kurset. Kurset gennemføres af førende platformsforskere fra CBS.

Du kan læse mere om forløbet: https//cbs-executive.dk/platform

Baggrund

Danske arbejdsmarkedsorganisationer – arbejdsgiverorganisationer, fagforbund og a-kasser – gør en stor indsats for at være relevante for deres medlemmer. Der arbejdes med trepartsforhandlinger og fagpolitisk udvikling, ligesom der tilbydes kompetenceudvikling og andre kontante fordele til medlemmerne.

Men medlemmerne er i stigende grad vant til selvbetjening, rådgivning via apps og andre digitale løsninger. Samtidig fastholder organisationerne de traditionelle organiseringsprincipper, hvor der opnås konkurrencekraft gennem monopollignende roller i overenskomstforhandlinger og ved selv at udvikle, producere og markedsføre medlemsydelser.

I forhold til de traditionelle organisationer tænker og handler platformsbaserede organisationer anderledes. De ønsker ikke at kontrollere deres værdikæder for at (for)blive konkurrencedygtige og attraktive for medlemmerne. I stedet vælger de at orkestrere et større netværk af aktører, ressourcer og arbejdsprocesser. Sat på spidsen er det netværket, der er konkurrencekraften og kernekompetencen.

Arbejdsmarkedsorganisationerne har de teoretiske forudsætninger for at arbejde mere platformsbaseret: De består dels af medlemsdemokratier, der producerer politik, dels af driftsorganisationer der producerer medlemsydelser. I forløbet ser vi nærmere på, hvordan begge dele kan platformsbaseres.

Centrale temaer
I løbet af 3½ intensive kursusdage analyserer og drøfter vi, hvordan en medlemsorganisation bliver endnu mere relevant for sine medlemmer med øget platformsbasering. Vi kommer omkring 10 helt centrale temaer:

  1. Succesfaktorer: Hvad kan vi lære af succesfulde private, offentlige og non-profit platformsorganisationer?
  2. Digitale produktfællesskaber: Hvordan tilrettelægges medlemsrejser og platformsprodukter i platformsarkitekturer?
  3. Designprincipper: Hvilke designmodeller og -metoder er hensigtsmæssige ifm. design af platformsbaserede medlemsydelser og organisationer?
  4. Indtjeningsmodeller: Hvordan skabes og fordeles indtægter og udgifter på platforme?
  5. Kvalitetsstyring: Hvordan foregår kvalitetssikringen af samarbejdspartnere, produkter og processer i platformsorganisationer?
  6. Organisering: Hvordan ser organisationsstrukturen ud i platformsorganisationer?
  7. Kompetencer og ressourcer: Hvilke kernekompetencer, ressourcer og processer knytte der sig til en platformsorganisering?
  8. Strategiprocesser: Hvordan ser strategiprocesser ud i platformsorganisationer?
  9. Ledelsesprocesser: Hvilke lederroller og -kompetencer kræver platformsorganisering?
  10. Politisk og strategisk styring: Hvad stiller platformstænkningen af muligheder, udfordringer og begrænsninger for medlemsvalgte bestyrelser?

Derudover skal deltagerne mellem modulerne på struktureret vis arbejde med refleksioner over temaet i egen organisation.

Målgruppe:
Kurset er målrettet medlemsbaserede arbejdsmarkedsorganisationer og henvender sig til dig, der er chef eller specialist, og som arbejder med strategi, generel forretningsudvikling eller medlemsydelsesområder.

Underviserteamet:

  • Jonas Hedman, Professor, CBS
  • Jonas Kold Dhyrbye, Udviklingskonsulent, Finansforbundet
  • Kalina Staykova, Adjunkt, CBS
  • Mogens Bjerre, Lektor, CBS
  • Stefan Henningsson, Professor, CBS
  • Steffen Löfvall, Ekstern lektor, Ph.d., CBS og CPH:Learning (kursusleder)

Datoer og sted:
19. marts 2020 kl. 16:00 – 19:00
15. april 2020 kl. 9:00 – 20:00
16. april 2020 kl. 9:00 – 16:30
27. april 2020 kl. 9:00 – 16:30

CBS Executive, Copenhagen Business School

Du kan læse mere om forløbet og tilmelde dig på: https//cbs-executive.dk/platform

Claus Nygaard holder dobbeltforedrag om Agil Innovation i fødevarebranchen

I samarbejde med fremtidsforsker Birthe Lindahl Jeppesen, holdt Claus Nygaard dobbeltforedrag om Agil Innovation i fødevarebranchen. Det foregik den 7. og 10. januar 2020 på Grand Hotel i Odense. Publikum var ledere fra fødevarebranchen med speciel interesse i nutidige og fremtidige ledelsesudfordringer og ledelsesmetoder.

Claus fokuserede i sine foredrag på, hvordan den agile ledelsesteori giver gode muligheder for at håndtere forskellige typer af kompleksitet. Specielt fokuserede han på kompleksiteter på produktionens domæne, organiseringens domæne, personens domæne og strategiens domæne.

Agil Innovation i fødevarebranchen er et vigtigt tema, fordi mange faktorer i fødevarebranchen både fremmer og hæmmer agiliteten. Derfor er det vigtigt, at ledelsen aktivt og systematisk arbejder med både fremmere og hæmmere af agilitet. Det er vigtigt, fordi det vil hjælpe virksomheden med at blive mere innovativ, når den også bliver bevidst om de fremmere og hæmmere, den er præget af.

Fremmere af agil innovation kan være:

  • katalyserende ledelse
  • etablering af læringsarenaer
  • kollektive søge-læreprocesser
  • cirkulær problemløsning
  • cirkulær kvalitetsledelse
  • kollektiv viden om effekten af praksis
  • samskabelse af problemer og løsninger
  • strukturel fleksibilitet
  • ressourcefleksibilitet
  • delt indflydelse
  • informationsgennemsigtighed
  • udviklingsfokus
  • fleksibel belønningsstruktur

Hæmmere af agil innovation kan være:

  • lovgivning
  • standardiseret produktion
  • silodannelser
  • lineær kvalitetskontrol
  • overfokusering på KPI’er
  • kommunikationsproblemer mellem afdelinger/projekter
  • manglende forståelse på tværs af fagligheder

Claus Nygaard - agil innovation i fødevarebranchen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Claus holder hyppigt foredrag om agilitet. Du kan læse mere om hans agilitetsforståelse online:

Læs f.eks. artikelserien “Den Agile Skole”, som beskriver skolen i relation til agilitetsdomænerne. Den er skrevet af Claus Nygaard og Anne Hørsted og udgivet på DenOffentlige.dk <LINK>

Læs også artiklen “Agilitet som driver for cirkulær kvalitetsledelse”. Den er skrevet af Claus og udgivet i Magasinet Kvalitet <LINK>

Claus underviser også på CBS Executive Sommerskole i Strategisk Agilitet <LINK>

Hvis din virksomhed eller netværk er interesseret foredrag, workshop eller uddannelse i agilitet, er I altid velkomne til at kontakte Claus Nygaard (claus@cphlearning.dk / tlf. 41 41 41 81).

Claus Nygaard keynote på konference om kvalitet

Nye perspektiver på kvalitet gennem strategisk agilitet

Claus Nygaard holdt den 28. november 2019 indlæg på Trinity Hotel i Fredericia for en stor gruppe kvalitetsansvarlige i danske virksomheder. Det var en del af Kvalitetskonferencen organiseret af Dansk Forening for Kvalitet.

Claus fokuserede i sit oplæg på, hvordan virksomheder ved at anvende en agil ledelsesteori kan slippe fri af funktionalitetens jerngreb (lineær kvalitetsledelse med overvejende fokus på styring og kontrol).

Det er vigtigt, pointerede Claus, at virksomheder tør gøre op med funktionalitetens jerngreb, fordi det skaber nogle uhensigtsmæssige negative konsekvenser i virksomheden:

  • silodannelser,
  • overbudgettering,
  • stress,
  • manglende inddragelse,
  • manglende koordinering på tværs,
  • alt for mange møder,
  • overfokusering på KPI’er,
  • kommunikationsproblemer mellem afdelinger/projekter,
  • manglende forståelser på tværs af fagligheder,
  • ensidig kvalitetskontrol, d
  • en dybe tallerken opfindes flere steder på samme tid, osv.

Hvis du møder nogle af disse negative konsekvenser i din virksomhed, er det måske tid til at få set nærmere på det underliggende paradigme i jeres ledelse? Måske er I fanget i funktionalitetens jerngreb og har brug for inspiration til at arbejde langt mere cirkulært og værdiskabende?

Kontakt Claus Nygaard (41 41 41 81) (claus@cphlearning.dk), hvis du vil vide mere om, hvordan en agil ledelsesteori kan skabe innovation og forretningsudvikling på tværs af virksomhedens domæner (produktionens domæne / organiseringens domæne / personens domæne / strategiens domæne).

<HER> kan du også læse en artikel om Cirkulær Kvalitetsledelse, skrevet af Claus Nygaard.

Dansk Forening for Kvalitet – besøg deres hjemmeside

Du kan besøge hjemmesiden for Dansk Forening for Kvalitet <HER>

Claus Nygaard Professor cph:learning dansk forening for kvalitet

Ny artikel: Agilitet som driver for cirkulær kvalitetsudvikling

“Magasinet kvalitet”

Agilitet som driver for cirkulær kvalitetsudvikling

Claus Nygaard har skrevet en artikel til “Magasinet Kvalitet” (Dansk Forening for Kvalitet, 04/19), hvor han med inspiration fra agilitetsteorien sondrer mellem lineær kvalitetsledelse og cirkulær kvalitetsledelse.

Artiklens introduktion

“Agilitet er en forholdsvis ny ledelsesteori, som sætter fokus på virksomhedens evne til hurtigt at reorganisere sig i takt med ændrede betingelser. Kvalitetsledelse sætter fokus på virksomhedens evne til at skabe kvalitet i alle processer. Med inspiration fra agilitetsteorien sondrer jeg mellem lineær kvalitetsledelse og cirkulær kvalitetsledelse. Det er mit argument, at virksomheden bedst øger kvaliteten i sine produkter og processer, hvis den arbejder agilt og cirkulært. I artiklen forklarer jeg hvordan.”

En af de væsentligste pointer i artiklen er, at virksomheder – uvidende – lader sig fange i funktionalitetens jerngreb, hvor de forsøger at løse problemer med selvsamme metode, som skabte problemet. Fordi de arbejder lineært og styringsorienteret. Uden egentlig at ville det, skaber de automatisk en række negative effekter af deres arbejdsform. De væsentligste negative effekter af funktionel styring kender du måske?

  • silodannelser,
  • overbudgettering,
  • stress,
  • manglende inddragelse,
  • manglende koordinering på tværs,
  • alt for mange møder,
  • overfokusering på KPI’er,
  • kommunikationsproblemer mellem afdelinger/projekter,
  • manglende forståelse på tværs af fagligheder,
  • ensidig kvalitetskontrol,
  • den dybe tallerken opfindes flere steder på samme tid, osv.

Du kan læse artiklen online, hvis du ønsker at få inspiration til, hvordan du med den agile ledelsesteori kan slippe ud af funktionalitetens jerngreb <Claus Nygaard – Agilitet som Driver for Cirkulær Kvalitetsledelse – Magasinet Kvalitet 04/19>

Du kan læse mere om “Magasinet Kvalitet” på Dansk Forening for Kvalitets hjemmeside <HER>. Her kan du også tilmelde dig Kvalitetskonferencen den 28. november 2019 i Fredericia, hvor Claus er keynote speaker.

Nygaard - Magasinet Kvalitet

 

cph:learning åbner Aarhus-afdeling

cph:learning vækster fortsat uden for København. Vi åbner derfor en ny afdeling i Aarhus for at komme tættere på vores mange jyske kunder i hverdagen.

Vi har lejet os ind på LYNfabrikken i Vestergade, som huser knap 40 virksomheder inden for flere brancher. Vi har valgt at flytte ind på LYNfabrikken, fordi vi her møder folk med kreative og dynamiske kompetencer, der inspirerer os til at videreudvikle vores egne konsulentydelser. Vores nye kollegaer er programmører, grafikere, forfattere, designere, coaches, you-name-it.

Vores kollega Charlotte Petersen er fast på kontoret hver dag (charlotte@cphlearning.dk / tlf. 51418641).

Claus, Danny, Palle og Birgitte er der fortrinsvis, når vi mødes med kunderne eller afholder kurser og workshops i LYNfabrikkens rustikke lokaler. Allerede nu har vi booket det 180 m2 store Heimat Studio til 26 dage med kunder i efteråret 2019.

Claus Nygaard, professor og direktør i cph:learning er ikke i tvivl om, at det er det rigtige tidspunkt for cph:learning at ekspandere i Aarhus: “Vi har i de seneste år fået flere og flere gode og tilfredse kunder i Jylland. I særdeleshed Østjylland og Kronjylland. Vi har afholdt knap 40 hele workshop og kursusdage med kunder og kursister om året siden 2016 og nu ser vi værdien af at få en fast base, hvor kunderne kan komme på besøg. Jeg er både beæret og taknemmelig over den tillid og imødekommenhed vi har oplevet fra vores kunder i Jylland og jeg vil gerne vise dem, at vi rykker tættere på for at give dem endnu mere service og værdiskabelse.

Du kan besøge cph:learning hos LYNfabrikken, Vestergade 49, 8000 Aarhus C. Kontakt Charlotte (charlotte@cphlearning.dk / tlf. 51418641).

cph:learning flytter ind på Lynfabrikken i Aarhus