Steffen Löfvall og Niels Thygesen i Mandag Morgen

Steffen Löfvall og Niels Thygesen har i dag en kommentar om gaveøkonomi i Mandag Morgen.

Læs kommentaren på Mandag Morgen – weblink

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene.

KOMMENTAR Vores velfærd står og falder med, at vi finder nye innovative måder at organisere os på. Såkaldt ’gaveøkonomi’ er en af dem, og den målelige værdi baner allerede vejen til mere og bedre velfærd, skriver forfatterne til ny bog.

Forenklingsreformer, frikommuneforsøg og fusioner.

Kærkomne forsøg på forbedringer, som dog rejser spørgsmålet om, hvorfor vi til stadighed må reparere på velfærdsmaskinen. Og om der er andre veje til velfærd.

Det korte svar er ja.

Samfundsforskeren Francis Fukuyama har i en række samfundsanalyser beskrevet, at kun cirka 40 procent af et lands økonomiske vækst kan forklares pengeøkonomisk. De resterende 60 procent afhænger af styrken og karakteren af landets sociale relationer – for eksempel foreningsliv, sportsklubber, andels-, og arbejderbevægelser samt stærke netværk i lokalsamfund og byer.

Baseret på analyserne finder Fukuyama, at det kan betale sig at bygge velfærd på relationer; specielt dem, der handler om ressourceudveksling og gaveøkonomi. Gaveøkonomier er værdiskabende fællesskaber – fysiske såvel som digitale – som man giver til, og hvor man selv får adgang til det, som andre giver.

Når man anlægger et gaveøkonomisk perspektiv på vores velfærd, som Fukuyama og et stigende antal andre forskere gør, får man øje på initiativer, der skaber velfærd gennem relationer. I nedenstående præsenteres tre cases, der alle illustrerer den væsentlige velfærdsværdi.

Hvordan Bo har gavn af gaveøkonomi

I Guldborgsund Kommune har man indført ’fællesledelse’ i Center for Sundhed og Omsorg. Her arbejdes der ud fra devisen ’Dit er også mit’. Initiativet har blandt andet positive effekter for Bo. Bo er dement, men han er også fysisk aktiv og begiver sig ofte ud på gåture. Her bliver han tit forvirret og kan ikke huske, hvor han bor.

På Bos plejecenter er der typisk to plejeansatte på vagt til 30 beboere. Så det hænder, at personalet drøfter spørgsmålet: Hvad stiller vi op med Bo? Et af svarene er at ringe til hjemmeplejen, der alligevel kører rundt i lokalområdet, og bede dem om at holde øje med Bo. Alle ved, at denne opgave ikke er en del af hjemmeplejens ydelseskatalog. Men hjemmeplejen har ikke noget imod at påtage sig opgaven, selv om det ikke omfordeler eller udløser flere penge til den del af Center for Sundhed og Omsorg.

Gaveøkonomien består i, at hjemmeplejen hjælper til med at holde øje med Bo (gave). Gengaven kan for eksempel bestå i, at plejecentret står på vagt for hjemmeplejen, hvis den udkørende hjemmeplejevagt får et nødkald. Merværdien i denne ressourceudveksling er for alle større, end man umiddelbart skulle tro. ’Dit er også mit’ har ført til:

  • At den moralske stress blandt plejecentrets medarbejdere er nedsat, fordi borgere som Bo er gladere og har det godt sammen med andre
  • At udgiften til sygefravær er reduceret – det skyldes blandt andet, at personalet kan se, at de gør en forskel (for Bo og andre)
  • En samlet reduktion af udgifter på 8 millioner kroner i 2019 i Center for Sundhed og Omsorg. Denne reduktion kan afhænge af andre forhold, men er konstateret efter indførelse af ’Dit er også mit’.

Hvordan ét årsværk bliver til 50 millioner kroner i Københavns Stadsarkiv

Københavns Stadsarkiv stod over for deres livs udfordring i begyndelsen af 2000’erne. 1,2 millioner registerkort skulle digitaliseres.

Ud fra gaveøkonomiske principper lykkedes det Stadsarkivet at mobilisere arkivets brugere – private og professionelle slægtsforskere, foreninger og forskningsinstitutioner – til at digitalisere registerkortene. Brugerne indså hurtigt, at jo mere de indtastede (en gave til fællesskabet), desto flere kort kunne de selv tilgå i den fælles database, som blev opbygget af Stadsarkivet (gengaven fra fællesskabet). Projektet blev en kæmpe succes, fordi værdien var enorm for alle parter:

  • Digitaliseringen af registerkort blev løst på syv år. Skulle arkivets medarbejdere selv stå for digitaliseringen ved siden af deres øvrige opgaver, ville opgaven have taget 100 år
  • Udgiften var beregnet til cirka 50 millioner kroner. Opgaven blev løst med et internt årsværk over de 7 år
  • Antallet af arkivbrugere blev forøget 50 gange. Det skyldes den digitale adgang til arkivalierne.

Men én ting er at få mere ud af det, som organisationen har i forvejen. Den virkelige værdiforøgelse skal måles på nytteværdien, ligesom det var tilfældet med Bo. Digitaliseringen af registerkortene har øget deres anvendelighed i social-historisk og demografisk forskning. Men endnu mere opsigtsvækkende er den afgørende betydning for forskere fra sundhedssektoren. De har med arkivets digitalisering langt bedre mulighed for at kortlægge mønstre og årsager til arvelige og epidemiske sygdomme – og dermed for at udvikle ny viden om sundhedsfremmende og sygdomsreducerende tiltag.

Hvordan Samsø blev 100 procent selvforsynende med alternativ energi

Et af de steder, som ligeledes har skabt uhørt velfærdsværdi med gaveøkonomisk organisering, er Samsø. Og grunden er den samme. Fordi det kan betale sig. Som den første ø i verden er Samsø 100 procent selvforsynende med alternativ energi. Ude i verden bliver Samsø derfor også omtalt som et grønt mirakel.

Indledningsvis forsøgte man at igangsætte opstillingen ud fra klassiske pengeøkonomiske dyder – først en drivende teknisk forvaltning, dernæst tekniske og økonomiske beregninger og til sidst de nye lokalplaner i høring. Projektet blev en dundrende fiasko, da de fleste lokale interessenter ikke kunne se værdien i at være med.

Senere gik man anderledes til værks og etablerede Energiakademiet, der skulle fungere som netværkscenter. Eller, i teoretisk forstand, en gaveøkonomisk platform. Bønder, håndværkere, institutioner, færgeselskab og vidensinstitutioner blev koblet sammen i nyskabende samarbejdsprojekter om sol, vind, varme og biogas. Fordi det kunne betale sig for hver enkelt gavegiver. I Energiakademiet kalder de det community power.

Samsøs grønne gaveøkonomi finder sted flere steder og på flere niveauer. Blandt nye initiativer er det planen at opføre et biogasanlæg, som omdanner organisk affald, for eksempel halm fra markerne og husholdningsaffald, til byvarme og biogas til Samsøfærgen.

Den lille gavestrøm består i, at organisk affald tilføres biogasanlægget (gave), mens restaffaldet tilbageføres og gøder markerne (gengave). Denne gavestrøm producerer grøn energi og sparer penge for landmændene på øen. Den store gavestrøm består i, at det, som naturen giver (gave), føres tilbage til naturen som rene ressourcer (gengave). Disse gavecirkler giver god samvittighed, god ressourceøkonomi og grønne tal på bundlinjen.

Kun hvor det giver mening

Er der så tale om at erstatte økonomichefen i kommunen med en gavechef? Nej. Gaveøkonomi er en supplerende økonomi, som skal indføres de steder, hvor det giver mening. Og det kræver lokal ledelseskraft – i by og land samt i toppen og bunden af organisationen.

Som eksemplerne viser, så kan gaveøkonomier oprettes i et kommunalt center (Guldborgsund) eller på digitale platforme (Stadsarkivet), eller de kan omfavne en hel ø. Gaveøkonomier er gangbare, og deres målelige værdi baner allerede vejen til mere og bedre velfærd: Fra gevinsterne på et ældreområde over udviklingen af storbyer til effektiviseringer imellem det offentlige og det private. De kan udfærdiges på digitale platforme eller organiseres analogt.

Tager vi gaveøkonomiens potentiale for at skabe velfærdsværdi i betragtning, så vil en bred og kompetent ledelsesindsats med denne organisering udgøre en ny vej til mere og bedre velfærd på flere velfærdsområder. Måske i sådan en grad, at vores velfærdssamfund står og falder med det.

Niels Thygesen og Steffen Löfvall er henholdsvis lektor og ekstern lektor på Copenhagen Business School. De er forfattere til bogen ’Gaveøkonomi: Ny vej til bedre velfærd’, som er udkommet på Gyldendal Business.

Læs mere om bogen om gaveøkonomi og gaveledelse – weblink

Claus Nygaard udvikler Camp Future til Odense Kommune sammen med Nobiles

Jobrettet uddannelse med stor beskæftigelseseffekt

Siden 2012 har cph:learning udbudt Camp Future i flere danske kommuner herunder Aarhus, København, Furesø og Lolland. Nu udvides Camp Future også til Odense Kommune.

Uddannelsen fokuserer på Forretningsudvikling og projektstyring

Camp Future  er en jobrettet uddannelse for ledige akademikere. Fokus er forretningsudvikling og projektstyring. Den ledige akademiker på Camp Future matches med en SMV 1:1 og får stillet en konkret udfordring med at skabe vækst i virksomheden.

Allerede fra første dag på uddannelsen arbejder akademikeren tæt sammen med virksomheden for at skabe vækst. Ideelt set så meget vækst, at der er økonomi til en fastansættelse i virksomheden.

Beskæftigelseseffekten er meget stor. De seneste forløb i Aarhus Kommune viser, at kun 9% af deltagerne på Camp Future er ledig uden anden form for aktivitet 12 uger efter uddannelsen. 65% er i fuldtidsbeskæftigelse eller startet som selvstændige. 26% er deltidsbeskæftigede, i praktik eller under ny uddannelse.

Camp Future udbydes som jobrettet uddannelse i samarbejde med konsulenthuset Nobiles.

Uddannelsen blev udviklet i 2012 af professor Claus Nygaard, cph:learning, der stadig er den drivende akademiske kraft på uddannelsen. Indhold og fokus udvikles i takt med markedsudviklingen inden for de private erhverv, som uddannelsen målrettes.

DERFOR VIRKER CAMP FUTURE

  • Personprofilering af den ledige bringer selvindsigt og afklaring
  • Tilknytning til en SMVV allerede fra første kursusdag giver gejst og selvmestring
  • Arbejdet med at løse en rigtig udfordring, som er stillet af virksomheden, giver mulighed for at bidrage til virksomhedens forretningsudvikling og vækst
  • Ny jobsøgningsstrategi giver den ledige langt flere jobsamtaler.

Læs mere on Camp Future <HER>

Claus Nygaard - jobrettet uddannelse - camp future

Claus Nygaard organiserer internationalt symposium om Innovativ Undervisning og Læring

Innovativ undervisning og læring

Hvad vil det sige at bedrive innovativ undervisning? Hvordan anvendes teknologier bedst muligt til at skabe læring? Hvordan kan man anvende gamification innovativt element i undervisning? Hvilken rolle spiller den arkitektoniske indretning for studerendes læring?

Det er blot nogle af de nøglespørgsmål, der besvares ved dette internationale symposium, der finder sted ONLINE den 24-25-26 august 2020.

Claus Nygaard fra cph:learning har samlet et dream team af professorer fra internationale universiteter, som deltager med deres erfaringer. De har alle det til fælles, at de er pionerer inden for innovativ undervisning og læring.

De kommer fra alle verdensdele og førende universiteter som California State Polytechnic, Leeds Beckett, Imperial College London, University of Adelaide.

Ny bog om innovativ undervisning og læring

Symposiet er mere end snak. Deltagerne skriver en bog om emnet, som i efteråret 2020 udkommer på det engelske forlag, Libri Publishing Ltd., Oxfordshire, UK.

Bogen bliver på engelsk og indeholder følgende sektioner:

Section 1: teaching and learning innovations using e-learning;
Section 2: teaching and learning innovations using games/simulations/role-play;
Section 3: teaching and learning innovations using case-methodology;
Section 4: teaching and learning innovations using research-based methods;
Section 5: teaching and learning innovations using learning space design;
Section 6: teaching and learning innovations using modern technologies like Google glasses, augmented reality, GPS, etc.;
Section 7: teaching and learning innovations using business practice and fieldwork;
Section 8: teaching and learning innovations using art, language, music, and culture;
Section 9: teaching and learning innovations using other reflective methodologies.

Det er ikke den første bog om innovativ undervisning og læring, Claus Nygaard udgiver. Se hans lange liste af bøger om emnet på Amazon.com <HER>

innovativ undervisning og læring - claus nygaard - cph:learning

Claus Nygaard holder webinar om Agilt Mindset hos Dansk Forening for Kvalitet

Hvad er et agilt mindset og hvordan udvikler virksomheden det?

Claus Nygaard har netop afholdt et succesfuldt webinar i regi af Dansk Forening for Kvalitet, hvor fokus var på udviklingen af et agilt mindset. Moderator var Kasper Mühlback fra Evaluesense.

Et agilt mindset er alfa og omega, hvis virksomheden skal være udviklingsorienteret og kundefokuseret. Et mindset kan bedst karakteriseres som en kulturelt præget verdensopfattelse, der har betydning for den måde beslutninger træffes på i virksomheden.

Det agile mindset hænger tæt sammen med virksomhedens beslutningsprocesser

Overordnet set kan vi tale om lineære- og cirkulære beslutningsprocesser.

Virksomheder, som sætter aktiviteterne i system, regelstyrer, kontrollerer compliance, definerer KPIer og benchmarker, er typisk præget af lineære beslutningsprocesser. Hvis A er problemet, og vi tidligere har løst det med metode B, så må B igen være løsningen. Lineære beslutningsprocesser er gode under stabile markedsforhold. Lineære beslutningsprocesser fører til standardisering og vanetænkning og besværliggør udviklingen af et agilt mindset.

Virksomheder, der skaber læringsarenaer omkring aktiviteterne (også standardiserede aktiviteter), tænker i samskabelsesprocesser, arbejder på at skabe synergier på tværs af ekspertdomæner, er typisk præget af cirkulære beslutningsprocesser. De anerkender, at A ikke nødvendigvis opfattes som problemet.  De sætter derfor udforskende processer igang for at finde såvel den dominerende problemopfattelse som den dominerende opfattelse af den rigtige løsningsmetode.  Cirkulære beslutningsprocesser er gode under volatile markedsforhold. Cirkulære beslutningsprocesser fører til indsigt og læring og fremmer udviklingen af et agilt mindset.

I webinaret hos Dansk Forening for Kvalitet fokuserede gav Claus en lang række forslag til, hvordan virksomheder kan udvikle cirkulære beslutningsprocesser på nye læringsarenaer og dermed fremme udviklingen af et agilt mindset.

Ring eller skriv til Claus, hvis du kunne tænke dig at høre hans bud på, hvordan din virksomhed med nemt kan komme igang med at udvikle et agilt mindset. Der skal nemlig ikke så meget til at tage de første vigtige skridt.

Tlf. 41 41 41 81 / e-mail: claus@cphlearning.dk

Besøg Dansk Forening for Kvalitet <HER>

Du kan også læse mere om det agile mindset i denne artikel, som Claus har skrevet for CBS Executive <HER>

Claus Nygaard agilt mindset cphlearning

 

Steffen Löfvall publicerer working paper om strategisk ledelse under coronakrisen

Forord

I min rolle som strategirådgiver og universitetsunderviser har jeg de sidste par måneder haft samtaler med en række ledere fra den private, offentlige og frivillige sektor. Vi har bl.a. talt om, hvordan de strategisk håndterer krisen.

Baseret på disse samtaler – og andre lederes udtalelser i medierne – har jeg forfattet et working paper, der stiller skarpt på, hvordan der bedrives strategisk ledelse under krisen, herunder hvordan lederne ser på fremtiden og hvordan virksomheder kan bevæge fremad i retning af det ’nye normale’.

De seneste måneder har været meget krævende for lederne. De er spændt godt ud mellem flere strategilogikker: De er rammesættende, agile, delegerende og lærende – og de er samtidig elitære, autoritære og temposættende. Strategiarbejdet blandt de ledere, jeg har talt med og arbejdet sammen med, bærer præg af både en funktions, kompleksitets- og fortolkende strategitilgang. Det samme billede kan uddrages af andre lederes udtalelser i medierne. Ved at veksle (primært ubevidst) mellem tilgangene synes lederne at hente handlekraft og redskaber til at styre en nøddrift med tilpassede ydelser, procedurer og fysiske omgivelser. Derudover forsøger de også at navigere i uforudsigeligheden og udvikle nye meningsgivende fortællinger om tiden før, under og efter krisen.

Vi kan bruge ledernes strategierfaringer til at reflektere over, hvilke strategitilgange og grundantagelser der dominerer tænkningen og adfærden i vores egne organisationer – og hos os selv. Strategitilgange hjælper os med at fokusere på bestemte forretningsforhold og udviklingsredskaber, når der skal handles her-og-nu. Men tilgange har selvfølgelig også blinde pletter, og det er værd at tage med i betragtning, når vi møjsommeligt bevæger os fremad i retning af det ’nye normale’.

Læs Videre

Claus Nygaard skriver artikel om Agilt Mindset

Agilt mindset

Agilitet – Fra buzzword til mindset til ny ledelsesteori

Claus Nygaard har skrevet en artikel om agilitet som ny ledelsesteori til CBS Executive. Læs den online.

–oOo—

I denne korte artikel præsenterer jeg agilitet som en ny ledelsesteori. Jeg viser, hvordan din virksomhed kan udvikle agilitet på fire domæner – hvis den vel at mærke har udviklet et agilt mindset, der bygger på cirkularitet. Det er nemlig en forudsætning for at kunne bedrive agil ledelse.

Agilitet som buzzword
Agilitet er ikke at fremrykke en deadline, fordi kunden ønsker hurtig levering. Agilitet er ikke at finde en ny leverandør på kort tid, fordi den tidligere leverandør lukker. Agilitet er ikke at skifte teknologisk platform, fordi udviklingen byder sig. Agilitet er ikke at fremrykke et møde 30 minutter, fordi to af deltagerne ønsker det.

Når vi bruger agilitetsbegrebet på sådanne situationer, gør vi det til et buzzword uden reelt indhold. Så taler vi om agilitet, som var det et synonym for fleksibilitet. Men det er ikke tilfældet. Der er store forskelle på at være agil og være fleksibel. Forskellen er, at agilitet kræver et bevidst mindset, som bygger på cirkularitet og derfor fører til en ny ledelsesteori.

Agilt mindset
I denne korte artikel vil jeg introducere agilitet som mindset og ny ledelsesteori og knytte det til fire domæner: 1) produktionens domæne, 2) organiseringens domæne, 3) personens domæne, 4) strategiens domæne. Det er mit argument, at en virksomhed først er agil, når den har udviklet et agilt mindset, der tydeligt former ledelsespraksis på de fire domæner. En god måde at kigge efter et agilt mindset på, er ved at undersøge, om der eksisterer læringsarenaer inden for de fire domæner. Og om beslutningstagerne er villige til at reorganisere praksis på baggrund af den læring, der opstår, på læringsarenaerne. Når det er tilfældet, kan vi sige at have en agil ledelse, der bygger på et agilt mindset. Dermed bliver agilitet til en bevidst ledelsesteori.

Agilitet som ny ledelsesteori
Agilitet er en cirkulær ledelsesteori, der er vokset frem som modsvar til den lineære transaktionelle ledelsesteori. I den agile ledelsesteori træder cirkularitet i stedet for linearitet.

Linearitet antager, at vi kan forstå et problem på den rigtige måde, og at der altid er en optimal løsning. At problemet A f.eks. skal løses med metode B, for sådan har vi altid gjort. Og vi var enige om, at det var måden at løse det på, da vi først mødte problem A. Så why change a winning formula? Den lineære ledelsesteori søger derfor at optimere adfærd i forhold til allerede kendte sammenhænge. Den arbejder derfor på at sætte kendte sammenhænge i system og gentage den samme praksis igen og igen – i forsøg på at drive omkostningerne ned mod et nulpunkt. Den er derfor orienteret på tid og penge.

LÆS HELE ARTIKEL PÅ CBS EXECUTIVE <LÆS>

 

LÆS OGSÅ Claus Nygaards artikel om Agilitet som driver for cirkulær kvalitetsledelse <LÆS>

Agilt mindset – Claus Nygaard giver 12 konkrete råd til Finansforbundets medlemmer

Sådan udvikler du et agilt mindset

Den 6. maj 2020 holdt Claus Nygaard et online foredrag for Finansforbundets medlemmer om, hvordan man udvikler et agilt mindset i en virksomhed. Han introducerede kernen i agilitetsteorien og gav 12 konkrete råd til at udvikle et agilt mindset, som konkret skaber mere agilitet og innovationskraft virksomheden.

Agilitet er et af de nye buzz-words. Flere og flere taler om at blive mere agile. Behovet for agilitet kædes især sammen med innovation fx inden for fintech, men virksomheder har også en daglig drift, som kræver opmærksomhed, og en kerneforretning, som fortsat skal effektiviseres.

Så hvordan kan man effektivisere driften og holde orden i eget hus, samtidig med at man øger innovationskraften og kommer foran konkurrenterne? Det gav Claus sine bud på.

Hvorfor agilitet?

Hvis virksomheden vil øge innovationskraften og komme foran konkurrenterne, kræver det, at den udvikler et agilt mindset. Det betyder, at den målrettet skal tænke agilitet ind i produktionen, organiseringen, i ledelsen, samt i selve strategien. Både i sin problemidentifikationer, problemløsninger og effektmålinger.

Det fik deltagerne med hjem:

– indblik i agilitetsteorien (5 typer af agilitet).
– indblik i, hvordan agilitet tænkes ind i produktion, organisation, ledelse og strategi.
– 12 konkrete råd til, hvordan de allerede med det samme kan starte udviklingen af et agilt mindset og dermed øge innovationskraften i deres virksomhed.

Kontakt Claus, hvis du vil høre mere om et agilt mindset.

E-mail: claus@cphlearning.dk / tlf. 41 41 41 81

 

Bonusinfo

Claus Nygaard er ansvarlig for en Sommerskole hos CBS-Executive med titlen: “Agilitet, Innovation og Forretningsudvikling. Læs mere om CBS-Executive Sommerskolen <HER> Claus Nygaard fik i 2019 en imponerende gennemsnitsscore på 5,0 som underviser (på en scala fra 1-5) og denne sommerskole var den bedst evaluerede sommerskole med et gennemsnit på 4,87.

Se også denne lille video, hvor Claus fortæller lidt om de positive effekter din virksomhed kan få af at slippe planerne og kontrollen og arbejde med cirkulære processer.

 

Lars Ginnerup og Claus Nygaard udvikler CBS Executive Sommerskole

CBS Executive Sommerskole 2020 i Positiv Psykologi

Lars Ginnerup og Claus Nygaard fra cph:learning udvikler igen i 2020 en CBS Executive Sommerskole med udgangspunkt i Positiv Psykologi. Kurset afholdes på CBS fra den 17.-21. august 2020.

Bliv klogere på hvordan du udvikler et mindset til at tænke strategisk udvikling ud fra en ressourcetilgang: Hvad styrker, motiverer og inspirerer medarbejderne? Få indsigt i de forskningsbaserede teorier bag positiv psykologi, psykologisk kapital, selvregulering og agilitet.

Claus har skrevet en artikel om PERMA-ledelse, som knytter sig til kurset. Den kan du læse <HER>.

Læs mere om denne CBS Executive Sommerskole <HER>.

 

Claus Nygaard - Kreditdagen 2019 - Kreditkonferencen 2019 - Dansk Kredit Råd - Ernst & Young

Claus Nygaard er fagansvarlig for CBS Executive Sommerskole i Agilitet

CBS Executive Sommerskole – Agilitet, Innovation og Forretningsudvikling

Claus Nygaard fra cph:learning udbyder CBS Executive Sommerskole om Agilitet, Innovation og Forretningsudvikling.

Sommerskolen afholdes 10.-14. august 2020.

Hvis du vil øge innovationskraften og forretningsudvikle kerneydelsen i relation til kunder og markeder, kan du med fordel anvende teorien om agilitet. Som leder kan du komme et skridt foran konkurrenterne gennem agilitet.

Men det kræver, at du aktivt tænker agilitet ind i din egen ledelse, i din organisering af arbejdet, i produktionen af produkterne/servicen, samt i selve strategien. Det kræver, at du forstår det agile mindset og tør disrupte de velkendte organiseringsmetoder. At du er villig til systematisk at udvikle en agil kultur.

Denne CBS Executive Sommerskole i Agilitet, Innovation og Forretningsudvikling blev afholdt for første gang i 2019 med stor succes. Kurset var overtegnet med deltagere og Claus Nygaard fik evalueringen 5,0 på en skala fra 1-5. Dvs. ALLE deltagerne gav topkarakter til undervisningen.

 

Claus siger: “Mange virksomheder ‘sidder fast’ i driften, fordi de tænker lineært logisk. Altså hvis A er problemet, så må B være løsningen. De holder møder, hvor de endevender A og planlægger B. Og mens de er igang med at løse driftsproblemerne, læser de i avisen, at en virksomhed har opfundet en smart teknologi, som muliggør en helt ny type løsning til kunderne. Med agilitetsteorien bliver det muligt at skabe et helt nyt mindset for virksomhedsledelse, hvor planlægningen og optimeringen af driften ikke tager al fokus. Det glæder jeg mig rigtigt meget til at undervise i på CBS Executive Sommerskole i 2020.”

Du kan læse mere om kurset og tilmelde dig <HER>

 

 

Steffen Löfvall udgiver bog om gaveøkonomi

Vi taler meget om offentlig velfærd, og når vi taler om velfærd, er det ofte med det fortegn, at der enten skal tilføres flere penge, færre penge eller mere for de samme penge.

I den nye bog af Niels Thyge Thygesen og Steffen Löfvall, “Gaveøkonomi – Vejen til bedre velfærd”, griber forfatterne velfærd an på en både ny og gammel måde. De siger om gaveøkonomi:

”Vi kan ikke vride mere ud af den pengeøkonomiske maskine. Vi er nødt til at tænke i en anden økonomi. Den hedder gaveøkonomi, og den består i, at du giver, og at du dermed selv får adgang til det, som andre giver. Du bliver ikke rig gennem at eje, men gennem din adgang til det de andre ejer.”

Gaveøkonomi er en økonomi, der anerkender, at gavestrømme er noget værd. Den var et bærende økonomisk princip i tidlige samfund. Men i dag bliver den genaktualiseret i nye former og på platforme som også er digitale. Resultaterne er dybt overraskende og flere steder nærmest eksplosive.

Lad os slå fast en gang for alle: Gaveøkonomi handler ikke om at give hinanden gaver ved festlige lejligheder. Gaveøkonomi er en økonomi, der anerkender, at relationer er noget værd, især dem, hvor du giver, og dermed selv får adgang til det, som andre giver.

I gaveøkonomi skabes velfærd, når gavegivere og gavemodtagere får adgang til hinandens ressourcer. Gaveøkonomi skaber velfærd på to bundlinjer: Den første er målbar fællesskabelse. I mange tilfælde er den velfærd, der skabes gennem gaveøkonomi målbart højere end den, der produceres gennem pengeøkonomi. Den anden er fællesskab. Mennesker har brug for sociale relationer, og gaveøkonomi har potentialet til at binde mennesker sammen i forpligtende fællesskaber.

Gaveøkonomi kan praktiseres i mindre gaveøkonomier, som det sker i mange kommuner. Velfærdsværdien består fx i, at en forening låner et lokale på et plejecenter, mod at foreningens medlemmer sørger for hyggelige og sociale arrangementer for beboerne. Men det kan også udøves i større skala til fx at fremme den grønne omstilling. Det er Samsø et overbevisende eksempel på. Øen har langt hen ad vejen organiseret sin egen indsats efter gaveøkonomiske principper og er nu blevet verdensberømt, fordi den blev den første CO2-neutrale ø og senere 100 pct. selvforsynende med vedvarende energi.

Bogen kommer omkring spændende fysiske og digitale gaveøkonomier. Alle eksempler illustrerer fællesskab og fællesskabelse og viser, at gaveøkonomien har potentiale i milliardklassen.

Læs mere om bogen på www.gaveledelse.dk

Bogen udgives den 2. marts 2020 af Gyldendal Business.

Henvendelser om bogen, foredrag og rådgivning kan rettes til:

Direktør, Ph.d. Steffen Löfvall
(+45) 20 32 10 22
steffen@cphlearning.dk