Claus Nygaard keynote på konference om kvalitet

Nye perspektiver på kvalitet gennem strategisk agilitet

Claus Nygaard holdt den 28. november 2019 indlæg på Trinity Hotel i Fredericia for en stor gruppe kvalitetsansvarlige i danske virksomheder. Det var en del af Kvalitetskonferencen organiseret af Dansk Forening for Kvalitet.

Claus fokuserede i sit oplæg på, hvordan virksomheder ved at anvende en agil ledelsesteori kan slippe fri af funktionalitetens jerngreb (lineær kvalitetsledelse med overvejende fokus på styring og kontrol).

 

Det er vigtigt, pointerede Claus, at virksomheder tør gøre op med funktionalitetens jerngreb, fordi det skaber nogle uhensigtsmæssige negative konsekvenser i virksomheden:

  • silodannelser,
  • overbudgettering,
  • stress,
  • manglende inddragelse,
  • manglende koordinering på tværs,
  • alt for mange møder,
  • overfokusering på KPI’er,
  • kommunikationsproblemer mellem afdelinger/projekter,
  • manglende forståelser på tværs af fagligheder,
  • ensidig kvalitetskontrol, d
  • en dybe tallerken opfindes flere steder på samme tid, osv.

Hvis du møder nogle af disse negative konsekvenser i din virksomhed, er det måske tid til at få set nærmere på det underliggende paradigme i jeres ledelse? Måske er I fanget i funktionalitetens jerngreb og har brug for inspiration til at arbejde langt mere cirkulært og værdiskabende?

Kontakt Claus Nygaard (41 41 41 81) (claus@cphlearning.dk), hvis du vil vide mere om, hvordan en agil ledelsesteori kan skabe innovation og forretningsudvikling på tværs af virksomhedens domæner (produktionens domæne / organiseringens domæne / personens domæne / strategiens domæne).

Claus Nygaard Professor cph:learning Samskabelse i det offentlige

Ny artikel: Agilitet som driver for cirkulær kvalitetsudvikling

“Magasinet kvalitet”

Agilitet som driver for cirkulær kvalitetsudvikling

Claus Nygaard har skrevet en artikel til “Magasinet Kvalitet” (Dansk Forening for Kvalitet, 04/19), hvor han med inspiration fra agilitetsteorien sondrer mellem lineær kvalitetsledelse og cirkulær kvalitetsledelse.

Artiklens introduktion

“Agilitet er en forholdsvis ny ledelsesteori, som sætter fokus på virksomhedens evne til hurtigt at reorganisere sig i takt med ændrede betingelser. Kvalitetsledelse sætter fokus på virksomhedens evne til at skabe kvalitet i alle processer. Med inspiration fra agilitetsteorien sondrer jeg mellem lineær kvalitetsledelse og cirkulær kvalitetsledelse. Det er mit argument, at virksomheden bedst øger kvaliteten i sine produkter og processer, hvis den arbejder agilt og cirkulært. I artiklen forklarer jeg hvordan.”

En af de væsentligste pointer i artiklen er, at virksomheder – uvidende – lader sig fange i funktionalitetens jerngreb, hvor de forsøger at løse problemer med selvsamme metode, som skabte problemet. Fordi de arbejder lineært og styringsorienteret. Uden egentlig at ville det, skaber de automatisk en række negative effekter af deres arbejdsform. De væsentligste negative effekter af funktionel styring kender du måske?

  • silodannelser,
  • overbudgettering,
  • stress,
  • manglende inddragelse,
  • manglende koordinering på tværs,
  • alt for mange møder,
  • overfokusering på KPI’er,
  • kommunikationsproblemer mellem afdelinger/projekter,
  • manglende forståelse på tværs af fagligheder,
  • ensidig kvalitetskontrol,
  • den dybe tallerken opfindes flere steder på samme tid, osv.

Du kan læse artiklen online, hvis du ønsker at få inspiration til, hvordan du med den agile ledelsesteori kan slippe ud af funktionalitetens jerngreb <Claus Nygaard – Agilitet som Driver for Cirkulær Kvalitetsledelse – Magasinet Kvalitet 04/19>

Du kan læse mere om “Magasinet Kvalitet” på Dansk Forening for Kvalitets hjemmeside <HER>. Her kan du også tilmelde dig Kvalitetskonferencen den 28. november 2019 i Fredericia, hvor Claus er keynote speaker.

Nygaard - Magasinet Kvalitet

 

cph:learning åbner Aarhus-afdeling

cph:learning vækster fortsat uden for København. Vi åbner derfor en ny afdeling i Aarhus for at komme tættere på vores mange jyske kunder i hverdagen.

Vi har lejet os ind på LYNfabrikken i Vestergade, som huser knap 40 virksomheder inden for flere brancher. Vi har valgt at flytte ind på LYNfabrikken, fordi vi her møder folk med kreative og dynamiske kompetencer, der inspirerer os til at videreudvikle vores egne konsulentydelser. Vores nye kollegaer er programmører, grafikere, forfattere, designere, coaches, you-name-it.

Vores kollega Charlotte Petersen er fast på kontoret hver dag (charlotte@cphlearning.dk / tlf. 51418641).

Claus, Danny, Palle og Birgitte er der fortrinsvis, når vi mødes med kunderne eller afholder kurser og workshops i LYNfabrikkens rustikke lokaler. Allerede nu har vi booket det 180 m2 store Heimat Studio til 26 dage med kunder i efteråret 2019.

Claus Nygaard, professor og direktør i cph:learning er ikke i tvivl om, at det er det rigtige tidspunkt for cph:learning at ekspandere i Aarhus: “Vi har i de seneste år fået flere og flere gode og tilfredse kunder i Jylland. I særdeleshed Østjylland og Kronjylland. Vi har afholdt knap 40 hele workshop og kursusdage med kunder og kursister om året siden 2016 og nu ser vi værdien af at få en fast base, hvor kunderne kan komme på besøg. Jeg er både beæret og taknemmelig over den tillid og imødekommenhed vi har oplevet fra vores kunder i Jylland og jeg vil gerne vise dem, at vi rykker tættere på for at give dem endnu mere service og værdiskabelse.

Du kan besøge cph:learning hos LYNfabrikken, Vestergade 49, 8000 Aarhus C. Kontakt Charlotte (charlotte@cphlearning.dk / tlf. 51418641).

cph:learning flytter ind på Lynfabrikken i Aarhus

Claus Nygaard redigerer populær metodebog

Claus Nygaard, cph:learning, har haft det ærefulde hverv at redigere 6. udgave af metodebogen Den Skinbarlige Virkelighed, som netop er udkommet på Forlaget Samfundslitteratur.

Den Skinbarlige Virkelighed Ib Andersen Claus Nygaard Rasmus Rune AndersenDen Skinbarlige Virkelighed er oprindeligt skrevet af lektor Ib Andersen, CBS, og er en af de mest anvendte metodebøger på danske studier. Efter at Ib Andersen gik bort i 2014 og således ikke har kunnet videreføre det redaktionelle arbejde med bogen, er denne 6. udgave opdateret og redigeret af Ibs ven og tidligere forskningskollega ved CBS Claus Nygaard og Rasmus Rune Andersen, Ibs søn.

Hvis du arbejder med vidensproduktion i samfundsvidenskaberne er bogen yderst relevant.

Du kan købe bogen og læse dele af indholdet online på Samfundslitteraturs hjemmeside <HER>

DEN SKINBARLIGE VIRKELIGHED er en af de mest benyttede bøger om metode i samfundsvidenskaberne. Bogen er skrevet i et levende og lettilgængeligt sprog, rummer masser af relevante eksempler og er meget velegnet til opgaveskrivning og projektarbejde.

Bogen giver en grundlæggende indføring i de samfundsvidenskabelige metoder, vi kan bruge, når vi ønsker at studere virkeligheden, som den kommer til udtryk i samfund, organisationer og virksomheder, hos grupper og individer.

Der er lagt vægt på metoder, der bygger på indsamling, tolkning og analyse af kvalitative og kvantitative empiriske data. Indholdet dækker alle faser i en undersøgelsesproces fra projektets idéfase til rapportering og formidling af undersøgelsesresultaterne.

DEN SKINBARLIGE VIRKELIGHED er især til studerende, der beskæftiger sig med undersøgelsesprojekter inden for samfundsvidenskaberne, erhvervsøkonomi, administration og beslægtede områder.

Denne 6. udgave er blevet opdateret med flere og mere dybdegående eksempler, bedre læsbarhed og opdaterede henvisninger til digitale redskaber, ligesom de juridiske afsnit er ajourført i forhold til ny lovgivning.

Artikel af Steffen Löfvall: Strategisk områdesamarbejde trods udfordringer

– artikel af Steffen Löfvall, steffen@cphlearning.dk, 20321022

I det seneste år har jeg været involveret i flere samskabende strategiprocesser, hvor en større gruppe regionalaktører har mødtes og formuleret en strategi for et større geografisk område. To aktuelle eksempler er:

  • Eksempel 1: En ny fælles områdestrategi for en region bestående af flere bysamfund og uddannelsesinstitutioner. Triple helix områdesamarbejdet har i mange år, men siden 2011 er samarbejdet gradvist blevet mere formaliseret og defineret i strategiplaner. Målet er at kunne trække flere uddannelsessøgende til området, give et kompetenceløft blandt ansatte i virksomheder lokalt og regionalt samt højne uddannelsesniveauet i regionen. Ligeledes er det et vigtigt mål, at områdesamarbejdet bidrager til den erhvervsmæssige vækst og udvikling gennem innovation og etablering af nye virksomheder.
  • Eksempel 2: En ny fælles områdestrategi for en universitetsby med en lang række erhvervsfremme- og vidensaktører. Triple helix områdesamarbejdet har eksisteret i en del år, men fik formelt vedtaget en egentlig 3-årig strategiplan i 2016. Målet er at understøtte byggeriet af et fysisk sammenhængende forsknings- og virksomhedsmiljø. Området vil kunne tilbyde nem adgang til viden, testmiljøer og laboratorier for erhvervsliv, hospital og uddannelsesinstitutioner. Områdesamarbejdet skal i den forbindelse drøfte og prioritere fælles kommunikationsindsatser.

Det kræver et bestemt håndværk at få 15-20 forskellige regionale aktører til at finde sammen om en fælles retning, og det er samtidig også muligt at opstille en række udviklingsretninger, som sådanne fællesskaber typisk vælger at følge. Nogle af de mest interessante punkter fra arbejdet i de to strategiprocesser vil jeg gennemgå i denne artikel. Afsættet er følgende spørgsmål:

  • Hvorfor et stigende fokus på områdesamarbejde for de mange parter?
  • Hvordan arbejdes der strategisk med områdesamarbejde – og af hvem?
  • Hvad gør det svært at samarbejde i/om et område for parterne?
  • Hvordan kan et multifacetteret områdesamarbejde organiseres og udvikles?

Hvorfor et stigende fokus på områdesamarbejde for de mange parter?

Svar: Ideen om vækst og styrkelse af identiteten

Igennem efterhånden mange år har regioner og byer konkurreret med hinanden om vækst i bosætning, turisme- og videnserhverv. Nogle af de strukturelle faktorer afledt af urbaniseringen, som bidrager til konkurrencen, er:

  • Politiske prioriteringer vedrørende placering af vidensinstitutioner og udflytning af (offentlige) arbejdspladser
  • Koncentration af fysisk handel i større byer
  • Stigende online handel
  • Tilgængelig infrastruktur og forsyning (energi, veje, mennesker, penge, osv.)
  • Stigende og faldende ejendomspriser og der af følgende mobilitet i befolkningen

For at virksomheder og borgere skal vælge at lokalisere sig i et specifikt område, vil opgaven Ifølge Romein, Fernández-Maldonado & Trip (2011) overordnet set handle om at skabe:

  • Et effektivt produktionsmiljø og erhvervsklima
  • Et godt menneskeligt miljø i form af forbrugs-, bolig- og jobmuligheder
  • Et godt organisatorisk miljø i form af samarbejdskultur og tæt samarbejde mellem industri, vidensinstitutioner og andre offentlige institutioner

Dertil kommer branding af området. Et geografisk område kan i teoretisk forstand siges at have en identitet forstået som centrale, distinkte og vedvarende karaktertræk på linje med træk, som vi tillægger enkeltpersoner og organisationer. Ifølge gængs identitetsteori er identitet relationelt betinget, hvilket vil sige at den vil løbende blive formet af det samspil, der opstår mellem områdets insidere og outsidere. Flere forskere peger på, at vi har en tilbøjelighed til at tillægge steder særlige træk trods den variation og kompleksitet, som områder repræsenterer: San Fransisco og Silicon Valley med ledende teknologivirksomheder, Barcelona med Gaudis huse, Paris med imposante designs, Edinburgh med events og København med cykler og hygge (se fx Kavaratzis, 2014). Havermans (2008) argumenterer for, at det er en fordel at have en tydelig og konsistent brand identitet. Konsistente grundfortællinger er nemmere at ”sælge” end diffuse fortællinger samt koordinere blandt de aktører, som har et formelt ansvar for at markedsføre området. Koszarek (2013) peger på, at der kan være synergier ved også at samarbejde om brandingen. Det kan medføre:

  • Tiltrækning af virksomheder, forskere, investorer m.v. til området
  • Referencepunkt og styrket legitimitet blandt områdets aktører
  • Reducering af de samlede markedsføringsomkostninger gennem fælles markedsføring
  • Styrkelse af engagement og samarbejde i området

Hvordan arbejdes der strategisk med områdesamarbejde – og af hvem?

Svar: På mange og ofte konkurrerende måder

Som jeg ser det, kan områdesamarbejder have mindst fire forskellige, men jævnbyrdige aktivitetsretninger. Disse retninger kan illustreres med nedenstående matrix:

Udviklet af Steffen Löfvall, 2018

Som vist har retninger fået hver en titel, en metafor. Styrken ved metaforer er, at de skaber billeder og lægger op til egne oversættelser. De er ment som inspiration og kan fastholde læringspointer på en overskuelig måde.

Lad mig kort gennemgå de fire retninger / metaforer.

Markedstænkning i Investeringsfremmeren

En meget udbredt retning er Investeringsfremmeren. Eksempler på dette er kommunale erhvervsfremmeinitiativer og de mange lokale erhvervsråd (VIBORGegnens Erhvervsråd, Business Horsens, Erhverv Randers, ErhvervsForum Roskilde, osv.), regionale (Copenhagen Capacity og Vestdansk Investeringsfremme) og nationale investeringsfremmeorganer (Invest in Denmark). Det, der er kendetegnet ved denne retning, er:

  • Fællesskabet er en stærk drivkraft og resultatorienteret
  • Konkurrenceprægede aktiviteter, opnåelse af målbare mål og målsætninger for området
  • Typisk branding og markedsøkonomisk logik

Et centralt arbejde er city branding, som er en afart inden for city marketing. City marketing blev introduceret i 1980’erne og kendt i bredere kredse efter Kotler, Haider & Rein udgav bogen ’Marketing Places’ i 1993. Ideen kan dog spores helt tilbage til jernbaneselskabernes markedsføring af afsidesliggende steder i Nordamerika (se fx Ward, 1998). I Europa begyndte man i samme tidsperiode at markedsføre særlige kur- og badebyer. Senere markedsførtes byområder i relation til forbrug, handel og oplevelser. I de sidste årtier har vækstbetingelserne i større byområder ændret sig. Industriarbejdspladser udflyttes eller nedlægges, mens den indbyrdes bykonkurrence om videnbaserede virksomheder, uddannelse, kultur og liveability dominerer billedet (se fx Kavaratzis & Ashworth, 2005).

I et strategisk brandingperspektiv er der interesse for, hvordan et byområde bevidst udtrykker, genfortolker eller redefinerer sin identitet over tid. I dette perspektiv arbejdes dels med at samstemme identiteten med visioner og omverdensimage (se fx Schultz, Antorini & Csaba, 2005), dels formulere strategiske grundfortællinger (se fx Booker, 2004).

I flere områdesamarbejder er man således begyndt at formuleres en eller flere strategiske grundfortællinger, der fletter områdets distinkte og vedvarende træk sammen. Strategiske grundfortællinger kan tjene flere formål: At styrke engagementet inden for fællesskabet; at tiltrække nye partnere, investorer m.v. til området; at skabe et referencepunkt og legitimitet for deltagerne; at reducere omkostningerne gennem fælles markedsføring samt at fokusere politiske beslutninger vedr. finansieringsprogrammer.

Grundfortællingerne bliver ofte rettet imod (og fortalt af) en bred kreds af interessenter. Bredden synes at gøre fortællingerne mere nuancerede. At blive enige om fælles grundfortællinger kan være sværere end forventet, da der også findes en styrke i og lokal opbakning til parallelle og konkurrerende fortællinger.

Eksperimentel tænkning i InnovationsHub’et

Hvor incubatoren har fokus på etableringer og kulturskabelse i nærområdet, så har Innovations Hub’et et tydeligere fokus på accelereret vækst gennem netværk og internationalisering. Eksempler på det er regionale forskerparker og GTS-institutter (Teknologisk Institut, Icuba, DTU Skylab, SCIENCE Innovation Hub, Cortex Park og Vitus Bering Innovationspark), accelerator programmer (accelerace.io, Scale-Up Denmark og nextstepchallenge.com) og internationale kontorfællesskaber (Founders House, Rainmaking Loft og Copenhagen Fintech Lab). Det, der er kendetegnet ved denne retning, er:

  • Fællesskabet er en risikovillig innovatør
  • Fokus på tilegnelse af nye ressourcer og kreativt, igangsættende netværksmiljø i området
  • Typisk pragmatisk handlingslogik

Forskerparker i tæt tilknytning til universiteter er efter godt 100 år meget udbredt i dag. Parkerne har til formål at huse universitetsstuderende, forskere og andre specialister i forbindelse med kommercialisering af forskningsresultater. Ofte har parkerne også en opgave og interesse i at gøre det attraktiv for forskerne at bosætte sig i lokalområdet (se fx McCarthy et al., 2018). I samme kategori, men i mindre skala finder vi en række privatfinansierede kontorfællesskaber, der har et tydeligt fokus på, at stedets virksomheder skal være skalerbare og have høje internationale vækstambitioner. Typisk vil de have stærke relationer til andre hubs i udlandet og venture kapital. Acceleratorprogrammer er et relativt nyt fænomen. Acceleratorer er typisk bygget op om en konkurrenceorienteret ansøgningsproces, tilbud om seed investeringer og tidsbegrænset intensiv vejledning, der skal modne forretningsidé og virksomhed. Ofte tilbyder både forskerparker og kontorfællesskaberne sådanne udviklingsprogrammer (se fx Cohen, 2014 og Fowle, 2017).

Kulturtænkning i Incubatoren

En ligeså udbredt retning er Incubatoren. Eksempler på det er tværkommunale vækst- og erhvervshuse (Erhvervshus Sydjylland og Erhvervshus Sjælland) og kontorfællesskaber (Office Hubs og Symbion). Det, der er kendetegnet ved denne retning, er:

  • Fællesskabet er en mentor og forældreskikkelse, som udvikler områdets ressourcer, fx start-ups
  • Fokus på opbygning af relationer, kultur og professionsidentitet i området
  • Typisk antropologisk og erhvervspsykologisk logik

Siden 1950’erne har der været en erhvervspolitisk interesse i at stimulere den økonomiske vækst gennem virksomhedsetableringer. Incubatorer er blevet en hurtigt voksende industri med ca. 7000 incubatorer over hele verden, hvoraf Nordamerika tegner sig for mere end 1400. I de senere årtier ses en stor vækst i bl.a. Indien og Kina. Incubatorer yder typisk støtte i opstartsfasen, hvorimod forskerparker huser virksomheder i vækst- og udviklingsfasen og større udviklingsprojekter fra etablerede virksomheder (se fx Manimala & Vijay, 2012).

Logistisk tænkning hos Administratoren

Områdeudvikling handler også om fysisk byplanlægning og ændringer af det fysiske rum. I dette felt spiller bygge- og anlægsbeslutninger, developer med investeringskalkuler, klimatilpasning, bebyggelsesgrader osv. en væsentlig rolle. Eksempler på det er kommunale teknik og miljøforvaltninger, developere (By & Havn), erhvervsdrivende foreninger (Realdania, Lokale- og Anlægsfonden og Hedeselskabet), pensionsselskaber (ATP, Danica og PFA), ejendomsselskaber (Jeudan, Dades, Freja Ejendomme og Casa) og entreprenørvirksomheder (NCC, Rambøll, MT Højgaard, Züblin og Per Aarsleff). Det, der er kendetegnet ved denne retning, er:

  • Fællesskabet er en god koordinator og operatør med fokus på effektivitet
  • Fokus på formaliseret og struktureret udvikling af området
  • Typisk ingeniør- og byplanlæggerlogik

Forskning peger på, at større byfornyelsesprojekter og anlægsinvesteringer, som fx campusetableringer, kan tiltrække virksomheder, stimulere innovation og videndeling. Dette kan lede til social og økonomisk vækst i området. Arbejdet handler om at designe fælles faciliteter, der rummer forskellige funktioner og brugere, at bygge en fysisk infrastruktur, der muliggør adgangen til faciliteterne samt markedsføre faciliteterne (se fx Magdaniel, 2016). Indledningsvist vil der være et strategisk fokus på at gøre det økonomisk attraktivt for developere at investere i området og parallelt tiltrække egnede virksomheder, offentlige institutioner, handel og kulturelle tilbud.

Hvad gør det svært at samarbejde i/om et område for parterne?

Svar: Kampe om optimale retning

Der vil ganske naturligt at have skiftende behov og fokus henover tid. I nogle områdesamarbejder er der indledningsvist et lokalt fokus, hvor Administratorens fysiske rammer og Incubatorens samarbejdskultur og -resultater dyrkes for senere at være blive mere udadrettet Investeringsfremmer og Innovationshub med henblik på kommercialisering af områdets særlige egenskaber og tiltrækning af nye eksterne ressourcer til området. Senere kan der igen være behov for at se indad som Incubatoren og pleje de lokale interesser.

I de projekter, som jeg har fulgt, spores der i øjeblikket et politisk momentum og gradvis øget fokus på den ydre omverden i relation til investeringsfremme og eksport af innovative produkter. En forklaring kan være, at den nationale og regionale erhvervsfremmepolitik og støttesystemer i disse år er særligt optaget af produkt- og systemeksport, ligesom en tiltagende konkurrence fra udenlandske platformsvirksomheder kalder på et tilsvarende udadrettet modtræk. Dertil kommer, at områdesamarbejdspartnerne bevidst eller ubevidst kæmper om at definere, hvad god områdeudvikling er og hvor trykket skal lægges.

Det betyder igen, at de regionale og lokale fællesskaber retter sine tilbud og retorik ind efter disse legitimitetsskabende internationale strømninger.

I et af områdesamarbejde er man begyndt at drøfte retningen i de kommende fælles indsatser og i den forbindelse hvor de analytisk kan indplaceres i matrixen. Det giver dem mulighed for af drøfte, hvilke styrker og svagheder denne matrixplacering måtte indebære. Følgende kan eventuelle kompensationsaktiviteter (i/fra de øvrige tre hjørner) defineres. Det har bl.a. resulteret i, at områdets koordineringsgrupper afsøger de fire arenaer for yderligere ressourcer til fortsat områdeudvikling.

Endvidere har jeg bemærket, at det kan være svært for de mange områdeaktører altid at finde fælles fodslag, når det kommer til prioritering af midler til identitetsskabende aktiviteter (fælles kampagner, faglige netværksmøder, koordineringsgruppearbejde, mv.). Flere deltagere peger på, at der hersker et ”konkollegaskab”, som syvende og sidst kæmper om samme ressourcepulje. Deltagerne har også forskellige institutionelle og økonomiske forudsætninger for at deltage i fælles udviklingsprojekter. Billedet er en helt naturlig konsekvens af, at interessenter ifølge gængs interessentteori vil have forskellige krav, normer og forventninger til et områdesamarbejde (se fx Savage et al, 1991 og Carroll & Buchholtz, 2011).

Hvordan kan et multifacetteret områdesamarbejde organiseres?

Svar: Gennem strategisk netværksledelse

Trods konkurrence og sparsomme ressourcer peger flere deltagere i områdesamarbejderne på, at der er ting, som lykkes:

  • De er ret overbeviste om, at de har nogle fælles udfordringer og sammenhængende bysamfund kan og bør rykke sammen om disse udfordringer.
  • De kan blive enige om at deltage i fælles projektkoordinerende arbejdsgrupper.
  • De værdsætter, at der er enkeltpersoner og organisationer, der tager initiativ til at organisere samarbejdet
  • De kan blive enige om at gennemføre afgrænsede, agile og aktionslærende indsatser, hvor alle bidrager med forskellige ressourcer.
  • De ønsker at mødes for at finde fælles grundfortællinger samt udpege og prioritere strategiske fokuspunkter for den kommende strategiperiode.
  • De oplever, at områdesamarbejdet bidrager til vidensdeling og sparring på tværs.
  • De oplever, at ressourcerne (penge, tid og personer) er sparsomme, men det skal ikke være en hindring for at etablere samarbejde.

Disse punkter kan forklares med teori om network governance og strategisk netværksledelse (se fx Klijn & Koppenjan & Klijn, 2004, Klijn, Edelenbos & Steijn, 2010). Med dette perspektiv kan vi forstå, at

  • Aktørerne accepterer, at udfordringerne ikke er entydige, og det kalder på en nysgerrighed hvad angår at forstå udfordringer fra flere vinkler og afprøve flere løsningsmodeller
  • Aktørerne italesætter, at de er gensidige afhængige af hinanden, hvis udfordringerne skal kunne løses. Det betyder, at få aktører følger en ”go alone”-strategi.
  • Aktørerne tildeler et foreløbigt projektledelsesmandat til enkeltpersoner og organisationer, hvorved de kan agere som mediatorer / boundary spanners / netværksbrokere på fællesskabets vegne
  • Aktørerne italesætter ”konkollegaskabet”, hvilket synes at afdramatisere situationen, og det gør aktørerne i stand til at finde ud af, hvad der optager dem strategisk og hvad de ønsker være sammen om.
  • Aktørerne vælger i udpræget grad positive koordineringsstrategier. Fremfor at putte med viden og andre ressourcer, vælger nogle aktører at gå forrest og deler ud af sine ressourcer. Det er tillids- og kulturskabende i en konstruktiv retning. De aktører, som går forrest, er typisk dem, der ser og taler om de strategiske udfordringer ud fra et helhedsperspektiv; dem der er sat i verdenen til at bygge netværk; og dem der har nemmest ved at reallokere interne ressourcer til samarbejdsprojekter.

Hvad kan vi lære af områdesamarbejdet?

Der er flere læringspointer, som kan uddrages af områdesamarbejderne.

Læring 1: Hvor der er vilje og kompetence, er der vej. Strategisk netværksledelse synes at være en vigtig disciplin i styring af områdesamarbejder.

Læring 2: Aktørerne indgår områdesamarbejde på basis af forskellige rationaler givet deres mission. Den strategiske ledelse handler om at balancere rationalerne henover tid. Der kan udledes fire udviklingsrationaler, som alle aktører i mere eller mindre omfang har og drives af:

  • Markedsudvikling
  • Kulturudvikling
  • Byudvikling
  • Praksisudvikling

Disse fire rationaler bør løbende drøftes og dyrkes.

Læring 3: Områdesamarbejde er dynamisk og vil ændre retning med tiden. Uanset mål og vægtning, så er det spørgsmålet, hvorvidt områdesamarbejder kan omfavne alle fire lige vigtige aktivitetsmetaforer på en og samme tid, når man tager de tilførte ressourcer i et områdesamarbejde i betragtning.

I senere artikler vil jeg se nærmere på, hvordan strategiprocesser metodisk kan tilrettelægges samt hvad kan vi lære af eksempler på mere komplicerede områdesamarbejder? Her tænker jeg fx på Camønoen og Samsø som energiø.

Indtil da er du velkommen til at kontakte mig for en drøftelse af artiklens indhold og anvendelsesmuligheder i andre organisatoriske sammenhænge.

Claus Nygaard udvikler CBS Executive Sommerskole i Agilitet

CBS Executive Sommerskole – Agilitet, Innovation og Forretningsudvikling

Claus Nygaard fra cph:learning udvikler helt ny CBS Executive Sommerskole, som udbydes i uge 33, fra 12.-16. august 2019.

Hvis du vil øge innovationskraften og forretningsudvikle kerneydelsen i relation til kunder og markeder, kan du med fordel anvende teorien om agilitet. Som leder kan du komme et skridt foran konkurrenterne gennem agilitet.

Men det kræver, at du aktivt tænker agilitet ind i din egen ledelse, i din organisering af arbejdet, i produktionen af produkterne/servicen, samt i selve strategien. Det kræver, at du forstår det agile mindset og tør disrupte de velkendte organiseringsmetoder. At du er villig til systematisk at udvikle en agil kultur.

Claus siger: “Mange virksomheder ‘sidder fast’ i driften, fordi de tænker lineært logisk. Altså hvis A er problemet, så må B være løsningen. De holder møder, hvor de endevender A og planlægger B. Og mens de er igang med at løse driftsproblemerne, læser de i avisen, at en virksomhed har opfundet en smart teknologi, som muliggør en helt ny type løsning til kunderne. Med agilitetsteorien bliver det muligt at skabe et helt nyt mindset for virksomhedsledelse, hvor planlægningen og optimeringen af driften ikke tager al fokus. Det glæder jeg mig rigtigt meget til at undervise i på CBS Executive Sommerskole i 2019.”

Du kan læse mere om kurset og tilmelde dig <HER>

 

 

Steffen Löfvall, Birgitta Gomez Nielsen og Niels Thygesen leverer CBS sommerskolekursus

Direktør Steffen Löfvall, chefkonsulent Birgitta Gomez Nielsen og lektor Niels Thygesen leverer CBS executive sommerskolekursus i strategiimplementering.

På kurset får deltagerne fagligt input til at finde deres egne veje i det store udbud af værktøjer og teorier inden for området.

Kurset introducerer til tre perspektiver på implementeringsprocessen og diskuterer de begrænsninger og muligheder, som det enkelte perspektiv indebærer, når implementeringsprocesser tilrettelægges og eksekveres. Kurset ser nærmere på, hvordan de tre perspektiver kan eksistere samtidigt på forskellige niveauer i organisationer, og hvordan de til tider modarbejder hinanden. Dette er et paradoks og en præmis, som stiller store krav til ledere og projektledere med ansvar for at få strategien til at leve i organisationen.

De tre strategiperspektiver bliver bragt i samspil gennem case-analyser, og i løbet af kursusugen får holdet besøg af eksterne praktikere, der har stor erfaring med strategiimplementering. Gæsterne i år er:

  • Vicedirektør Henrik Lund, Nykredit
  • Direktør Leif Sørensen, Actee
  • Direktør Rasmus Byskov-Nielsen, Ikast-Brande kommune
  • Strategi- og udviklingschef Kirsten Denning, Novavi

Desuden vil delktagerne blive præsenteret for et konkret implementeringssimulator/spil, som efterfølgende afprøves og diskuteres.

Link til kurset og tilmelding: LINK

Steffen Löfvall designer sommerskolekurser til Finansforbundet

Steffen Löfvall udvikler i samarbejde med Finansforbundet to nye sommerskolekurser til forbundets medlemmer.

Kursus 1: Fremtidens finansielle arbejdsmarked – Strategisk kompetenceudvikling i nye tider

Den finansielle sektor blev før alle andre påvirket af digitaliseringen af samfundet og den ”disruption” det har skabt i relationerne mellem kunder og leverandører. Hurtigere og billigere datakraft har gjort det muligt at bringe nye forretningsmodeller ind i branchen og ud til slutbrugerne. lovgivningsinitiativer som PSD2 skærper konkurrencen mellem aktørerne. Nye platformsbaserede forretningsmodeller udfordrer de eksisterende organisationer. Nye fysiske og virtuelle rammer ændrer måden, hvormed der samarbejdes i virksomheder. Og endelig forventes robotter og kunstig intelligens at blive væsentlige konkurrenceparameter.

Arbejdsmarkedet ændrer karakter i takt med at nye jobfunktioner vokser frem og en række andre funktioner og opgaver bliver overflødige og bortfalder. Alt i alt synes kompetencekravene i de finansielle virksomheder at udvikle sig langt hurtigere end organisk kompetenceudvikling kan honorere.

Kurset tager udgangspunkt i denne konstatering: Hvordan udvikler det finansielle arbejdsmarked sig i øjeblikket? Hvilke kompetencer og jobfunktioner er særlig udsatte? Hvordan kan vi både arbejde systematisk og målrettet med at rekruttere relevante specialister og samtidig kompetenceudvikle medarbejdere, så de bliver i stand til at håndtere de nye krav?

Undervisetemaet kommer hovedsagligt fra CBS.

Kursus 2: Strategisk videreudvikling af AML- og KYC-indsatsen – Overblik, ajourføring og forslag til nye metoder

På dette sommerskolekursus introduceres deltagerne til at forstå hvidvaskningslovgivningen, de centrale bestemmelser, baggrunden samt især implikationerne for finansielle virksomheder. Desuden gennemgås det danske og europæiske myndighedssamarbejde på området.

Ud over en ajourføring af lovgivningsområdet bl.a. med det nye 5. hvidvaskdirektiv, som skal være implementeret i dansk ret senest 10. januar 2020, så behandler kurset også teorier og metoder til at analysere og forbedre det interne samarbejde mellem forretningen, compliance samt operationel risikostyring.

Kurset introducerer desuden state of the art rectech løsninger til at forbedre AML- og KY- forretningsgange. Endelig behandler kurset også praksiserfaringer, teori og metoder til rekruttering, kompetence og kulturudvikling i complianceafdelinger, som er centrale aspekter i ledelsen af compliance samt afdelinger, som direkte eller indirekte berører AML/KYC.

Underviserteamet kommer hovedsagligt fra CBS.

 

Du er velkommen til at kontakte Steffen (steffen@cphlearning.dk / 20 32 10 22), hvis du vil høre mere om kurserne og de bagvedliggende faglige overvejelser.

Lars Ginnerup og Claus Nygaard udvikler CBS Executive Sommerskole

CBS Executive Sommerskole 2019 i Positiv Psykologi

Lars Ginnerup og Claus Nygaard fra cph:learning udvikler igen i 2019 en CBS Executive Sommerskole med udgangspunkt i Positiv Psykologi. Kurset afholdes på CBS fra den 19.-23. august 2019.

Bliv klogere på hvordan du udvikler et mindset til at tænke strategisk udvikling ud fra en ressourcetilgang: Hvad styrker, motiverer og inspirerer medarbejderne? Få indsigt i de forskningsbaserede teorier bag positiv psykologi, psykologisk kapital, selvregulering og agilitet.

Claus har skrevet en artikel om PERMA-ledelse, som knytter sig til kurset. Den kan du læse <HER>.

Læs mere om denne CBS Executive Sommerskole <HER>.