Claus Nygaard holder foredrag for virksomhedsledere om Digitalisering 3.0

Digitalisering 3.0 – DreistStorgaard Erhvervsklub 20. september 2018

Til årets 3. møde i DreistStorgaard Erhvervsklub hos DreistStorgaard Advokater A/S i Køge holdt Claus Nygaard foredrag for virksomhedsledere om Digitalisering 3.0. Claus viste de mange muligheder for strategi- og forretningsudvikling, der følger af den teknologiske udvikling. Med konkrete cases og videoklip fra virksomheder. Og han lagde vægt på, hvilke dele af værdikæden, som konkret kan optimeres med digitale løsninger. Claus skelnede mellem tre niveauer af digitalisering:

  • Digitalisering 1.0 (digitale løsninger, hvor virksomheden distribuerer information til interessenterne)
  • Digitalisering 2.0 (digitale løsninger, hvor virksomheden er i dialog med interessenterne)
  • Digitalisering 3.0 (digitale løsninger, hvor virksomheden og interessenterne samskaber ny viden, nye produkter/services, nye løsninger på problemer)

Vil du / din virksomhed også inspireres til at optimere værdikæden med digitalisering, så kontakt Claus Nygaard: claus@cphlearning.dk / Tlf. 41 41 41 81

Claus Nygaard er faglig vært i DreistStorgaard Erhvervsklub. Læs mere på: https://dreiststorgaard.dk/erhvervsklub/

DreistStorgaard Erhvervsklub 2018

 

Steffen Löfvall organiserer årets compliance konference 2018 (fokus på hvidvask)

COMPLIANCE KONFERENCEN 2018 – AML OG COMPLIANCE I SAMARBEJDETS TEGN
– Af fagfolk til fagfolk

Året compliancekonference 2018 hos Finansforbundet står i samarbejdets tegn, og nogle af de centrale spørgsmål, der vil blive besvaret er: Hvorfor er internt og eksternt compliancesamarbejde vigtigt? Hvordan kan et styrket samarbejde med myndigheds-, teknologi- og uddannelsessiden se ud?

Tid: Den 11. oktober 2018, kl. 09.00-16.00
Sted: Finansforbundet, Applebys Plads 7
Tilmelding: https://www.finansforbundet.dk/da/arrangementer-medlemstilbud/Arrangementer/Sider/21800528.aspx

“No organisation is an island”
Du har nok hørt frasen “No man is an island”. Frasen dækker over, at mennesker indgår i fællesskaber på den ene eller anden måde, hvad enten de vil det eller ej. Ingen kan handle uafhængigt af omverdenen; ingen kan stå helt udenfor fællesskabets regler og normer; og ingen kan i længden overleve uden andre. Det samme gælder for compliancearbejdet i finansielle virksomheder.

Atypiske complianceudfordringer = wicked problems = behov for styrket samarbejde
Langt hovedparten af complianceopgaverne i den finansielle sektor kan relativt let sættes i system. Der er tale om relativt overskuelige problemstillinger, der kan løses med velkendte metoder. Til det er der udviklet procedurer, it-systemer og ansat specialister i complianceafdelinger. Og eksternt er der etableret efterretningssamarbejde med relevante myndigheder.

Men der findes udfordringer i relation til hvidvask, terrorfinansiering og anden økonomisk kriminalitet, der viser sig at være mere komplekse end forventede. Kriminelle finder hele tiden nye kreative måder at omgå regler, love og kontrolsystemer i en stadig mere digitaliseret og globaliseret verden. Forskningen kalder sådanne problemer og opgaver for wicked problems og -assignments. De implicerede parter er uenige om, hvad problemet er og hvordan det kan løses. Opgaveløsningen vanskeliggøres af, at problemet ikke kan løses med nuværende procedurer og organisering. Problemet går måske også på tværs af afdelinger, virksomheder, myndighedsområder og landegrænser, hvor man ikke kan bestemme over hinanden for at få problemet løst. Problemerne kan derudover have stor politisk bevågenhed, hvorfor de ikke kan negligeres i længden, selvom en løsning synes næsten umulig.

Forskningen peger på, at wicked problems ofte må løses med kreative netværksbaserede løsninger på tværs af enheder og niveauer: Internt i finansvirksomheden må compliance- og it-afdelinger styrke samarbejdet for at løse nye, atypiske opgaver. Og det samme gælder i det eksterne samarbejde mellem finansvirksomheder, kunder, rådgivere og myndigheder.

Styrket samarbejde mellem complianceafdelinger
I de senere år er Finanshusenes complianceafdelinger blevet væsentlig større personale- og opgavemæssigt. I nogle organisationer er funktionerne efterhånden blevet så specialiserede og opdelte, at det kræver mere informations- og ressourcesamarbejde på tværs for at løse de atypiske og komplekse problemstillinger. Samtidig er tilgangen af nye opgaver stor, hvilket kræver flere ressourcer i form af enten flere hænder og/eller bedre it-understøttelse.

På basis af et fagligt oplæg om den interne organisering af compliancefunktionen lægges op til en drøftelse af, hvordan det interne samarbejde kan styrkes samt hvordan ressourceprioriteringsprocesser kan gennemføres på en god måde.

Styrket samarbejde med kommunikation og presse
Compliance bliver med jævne mellemrum hot stuff i pressen. Når uheldig compliancepraksis bliver til møgsager kræver det typisk en hurtig reaktion, interne omstruktureringer og et aktivt eksternt kommunikationsarbejde.

På basis af et fagligt oplæg lægges op til en drøftelse af, hvordan beredskabssamarbejdet med kommunikation og pressen (public affairs) kan styrkes samt hvordan virksomhedens image kan håndteres til hverdag og i kritiske situationer.

Styrket samarbejde med myndigheder
AML er et kerneområde for danske og internationale finanshuse og myndigheder. Kompleksiteten er stødt stigende i takt med, at kundebetjening, dokumenter og transaktioner digitaliseres og globaliseres. Kriminelle finder nye kreative måder at omgå love, regler og kontrolsystemer. Antallet af underretninger og behandlinger er stødt stigende, og det forventes, at myndighedsarbejdet med tiden automatiseres og ændrer karakter.

På konferencen gøres der dels status for det institutionelle samarbejde, dels lægges op til, at konferencedeltagerne selv kan komme med forslag til, hvor og hvordan myndighedssamarbejdet kan styrkes.

Styrket samarbejde med RegTechs
Regulatory Technology også kaldt RegTech er en fællesbetegnelse for digitalisering af compliance, der foregår internt i finanshusene og eksternt i form af nye data- og teknologivirksomheder. Kernen er at gøre nuværende systemer og processer bedre, billigere og hurtigere. Derudover kan teknologien bruges til at spotte nye tendenser i data, som specialister og hidtidige systemer kan have svært ved at opdage.

Der er delte meninger om, hvorvidt investeringer i regtech udelukkende er en udgiftspost eller en anledning til forretningsudvikling. Nogle finanshuse mener, at regtech på sigt vil blive en konkurrenceparameter på linje med produkter, kundeservice, kreditvurdering og funding.

På konferencen præsenteres, hvorfor, hvornår og hvordan de eksisterende finanshuse kan øge deres samarbejde med de nye softwareaktører. Derudover gennemgås metoder til, hvordan finansvirksomheder kan evaluere et fremtidigt regtech-samarbejde.

Styrket samarbejde med uddannelsessektoren
Compliance handler ikke alene om at udvikle effektive processer og overvågningssystemer. Det handler i lige så høj grad om en passende organisationskultur og adfærd blandt medarbejdere og kunder. En af vejene til passende kultur og adfærd er målrettet træning og uddannelse.

På konferencen præsenteres, hvor og hvordan finanshuse kan styrke samarbejdet med private og offentlige uddannelsesaktører i relation til kompetence- og kulturudvikling. Endvidere drøftes det, hvilke uddannelsesmetoder der er egnet til compliancefaglighed.

Konferencen
Konferencen er opbygget i keynote speaks om formiddagen og to parallelt kørende workshopspor om eftermiddagen.

Formiddagen vil omhandle:

Det nationale risikobillede 2018-2020

  • RegTech-markedsudviklingen i et dansk og engelsk perspektiv
  • Når compliance problemstillinger bliver til pressesager
  • Organisering af compliancefunktionen mhp. styrket opgaveløsning og samarbejde

Eftermiddagens to workshopspor vil være:

  1. Organisations- og myndighedssamarbejdet
  2. Teknologisamarbejdet

I organisations- og myndighedssporet vil vi se nærmere på status på samarbejdet, men også forslag til styrket samarbejde mellem sektoren og myndigheder:

  • Workshop om overvejelser og faldgruber ved hvidvaskforebyggelse
  • Workshop om rekruttering, kompetence- og kulturudvikling

I teknologisporet vil vi se nærmere på RegTech-området:

  • Workshop om feasibility: Hvordan evalueres RegTech-virksomheder mhp. at samarbejde med disse / oplæg om dansk RegTech-start-ups
  • Workshop om de juridiske overvejelser og faldgruber i relation til RegTech

 

Kontakt Steffen Löfvall på (+45) 20 32 10 22, hvis du vil høre mere om konferencen og lignende initiativer.

Claus Nygaard keynote på Danske Planchefer Årsmøde 2018

Danske Planchefer Årsmøde 2018

Danske Planchefer Årsmøde 2018 sætter fokus på ledelse i en bystrategisk kontekst. Fagchefer skal kunne handle strategisk på de udfordringer, som kommuner og byer har. De skal udvikle samarbejde med virksomheder og investorer, med borgere, og samarbejde på tværs i vores organisation. De skal kunne understøtte politikere i strategisk vigtige beslutninger, samtidig med at de skal være den allestedsnærværende leder, der også sikrer et højt fagligt niveau.

Claus Nygaard - Danske Planchefer Årsmøde 2018Claus holder oplæg med titlen “Fra styring til relationel byledelse”. Her viser han, hvordan skiftet fra individuel intelligens (IQ) til kollektiv intelligens (CO-Q) stiller nye krav til byledelse. Han giver også sine bud på, hvordan den offentlige institution kan gå fra reaktiv styring af drift til proaktiv udvikling, når den baserer sine ydelser (samt ledelse) på CO-Q.

Danske Planchefer Årsmøde 2018 foregår på Hindsgavl Slot i Middelfart den 15.-16. november 2018.

Læs mere, se programmet og tilmeld dig online: http://danskeplanchefer.dk/danske-planchefer-aarsmoede-2018/

Industri 4.0-studietur til Austin, Texas, uge 42, 2018

Industri 4.0-studietur til Austin, Texas

Claus Nygaard og Olav Langdahl er værter på en Industri 4.0-studietur til Austin, Texas. Vi fokuserer på, hvordan teknologier kan understøtte forretningsudvikling og værdiskabelse. Nøgleordene er automatisering, big data, maskinlæring, kunstig intelligens, robotter og virtual reality. Vi har særligt fokus på, hvordan teknologi bliver brugt af amerikanske virksomheder til at skabe forretningsudvikling og værdiskabelse.

Rejsedatoer

Tirsdag den 16. oktober 2018 til lørdag 20. oktober 2018.
Forlæng studieturen med Formel 1 USGP på Circuit of the Americas i Austin og bliv weekenden over. Hjemkomst tirsdag 23. oktober 2018.

Austin er det oplagte valg

I 2017 blev Austin kåret til verdens bedste tech-by foran San Fransisco, New York og London (Savills, april 2017) og til det bedste sted at bo i U.S.A. (U.S. News and World Reports, februar 2017). I 2016 blev Austin tilmed kåret som verdens bedste sted at starte en ny virksomhed (CNBC, august 2016). Byen er i en rivende udvikling. Den har U.S.A.’s hurtigste jobvækst (+40% siden 2006) og en indbyggertilvækst på 60% siden 2010. Der investeres i disse år milliarder af US Dollar i nye tech-virksomheder i Austin.

KLIK HER FOR AT LÆSE MERE OM STUDIETUREN

 

Steffen Löfvall & Birgitta Nielsen: Boost dit borgermøde!

Fem gode råd til inddragelse af borgere og andre interessenter i udviklingsprocesser

Af direktør Ph.d. Steffen Löfvall & chefkonsulent Ph.d. Birgitta Gomez Nielsen

 

Scenen er sat.

Frydenlund kommune skal lave en ny skolestruktur. Der er indkaldt til borgermøde.

Borgermødet faciliteres af pædagogiske konsulent Ida Gregersen fra skoleforvaltningen og den eksterne proceskonsulent Michael Jessen. Eftermiddagen oprinder. Der er mødt 63 borgere op på biblioteket, som lægger hus til mødet.

Ida Gregersen holder en powerpointpræsentation om visionen og planerne for skoleområdet under mødets første halvdel. Den sidste halvdel af mødet er ordet frit og åbent for debat. Spørgsmålene er mange. Ida svarer så godt, hun nu kan, da projektet kun lige er igangsat.

Klokken har passeret det programsatte sluttidspunkt kl. 18.30, og lige før mødet skal afrundes giver Michael Jessen ordet til Jette Boesen, der sidder bagerst i salen. Jette har børn i skolealderen, men er derudover ikke partipolitisk aktiv. Det er tydeligt, at hun har noget på sinde.

Jette rejser sig og siger:

“Nu har kommunen inviteret til borgermøde igen. Og tak for det. Det er det samme gejl som sidste gang,– hurra hurra nu er borgerne hørt, så kan vi fortsætte med projektet uden ændringer. Det er en ren skueproces. Hvorfor har I egentlig inviteret os i dag? Hvad er det, vi skal høres om? Vi er jo bare blevet bedt om at høre efter, og nu kan vi stille spørgsmål. Så mit spørgsmål er: Hvad kan vi egentlig få indflydelse på ved at komme her i dag i forhold til skolerne?”

De to konsulenter kigger på hinanden for at vurdere, hvem der skal svare.

Før de når at reagere beder Karsten Breinholt, der sidder på første stolerække, om ordet. Karsten har i mange år været partipolitisk aktiv i kommunen. Karsten rejser sig også op, og henvender sig direkte til Jette:

“Det er ingen overraskelse, at du ikke bidrager med noget positivt. Hver eneste gang kommunen melder noget ud om fremtiden, er du negativ enten her eller på de sociale medier. Øv, hvor er jeg træt af det!”

Der er helt stille i lokalet.

Som erfaren proceskonsulent tager Michael ordet og takker for de forskellige input fra borgerne, og med et venligt smil og blik til henholdsvis Jette og Karsten lover han på kommunens vegne at gentænke rammen for de kommende borgermøder. Ida er stadig lidt paf, men har overskud nok til at smile og nikke til deltagerne, mens de forlader biblioteket.

Borgerne er blevet hørt, og borgermødet gennemført. Endnu en milepæl kan hakkes af. Udviklingsprojektet kan fortsætte efter projektplanen.

Hvad skete det lige her?

Boost Frydenlunds borgermøde!

Borgermødet som borgerinddragelsesmetode har større potentiale, end hvad Frydenlund kommune og det eksterne konsulentfirma formåede at få sat i spil. Borgermødet kan være en potent arena og motor for højtprofilerede udviklingsprojekter.

Lad os kort skitsere fire elementer, der ville booste borgermødet i Frydenlund kommune og give projektledelsen nye input at arbejde med i stedet for en reproduktion af uoverenstemmelser mellem bestemte borgere i kommunen:

#1 – Rekruttering af deltagere

Ethvert borgermøde har et meget stort publikum, der kan inviteres til at deltage som aktive medborgere. Det kan fx være, at forældrebestyrelserne i børnehaven skal inviteres med gennem opslag i institutionerne – for den fremtidige skolestruktur angår i høj grad de forældre, der har børn i børnehaven i dag. Som planlægger af et borgermøde er det værd at tænke over, hvor stort et publikum borgermødet kan have – og hvordan forskellige ’tilskuere’ kan inviteres med og blive aktive deltagere. 

#2 – Tydelighed om formålet

Ambitionen med borgermødet skal gerne være helt klart. Ønskes der reelle nye input eller handler det om legitimering af en allerede vedtaget projektplan? Det sidste er ikke altid legitimt at tale åbent om, men ikke desto mindre er det ofte det, der sker i praksis. Er det ambitionen at bruge borgermødet som værktøj til at skabe ny fælles viden som input til projekter, kan det gøres ved at arbejde med en videnproducerende metode under borgermødet. Herved skabes en ramme for meningsudveksling mellem projektledelsen og de fremmødte borgere.

#3 – Valg af procesmetoder

For det tredje er mødets anatomi og afvikling vigtige faktorer – det vil sige, alt det der foregår under selve mødet. Der er ofte flere møder, der kan afvikles under et borgermøde. For det første er der videregivelse af information og rammesætning. Dernæst kan være en fælles proces for ny vidensproduktion. En fælles metode for vidensproduktion kan eksempelvis være cafedialoger, samskrivningsprocesser og prøvehandlinger. Det er ikke givet på forhånd, at det er kommunens chefkonsulent, der skal tale mest eller at powerpointpræsentationer indgår i mødet.

#4 – Feedback og læring

Det sidste forhold, der skal nævnes her, er aktiviteterne efter mødet. Der er en feedback-pakke at tage aktiv stilling til som projektledelse. Der kan gives feedback fra borgermødet til det politiske niveau i kommunen og feedback til andre dele af administrationen med henblik på justering af projektplanen. Derudover kan der tages stilling til, om bestemte grupper af borgere skal tænkes med ind i projektplanen fremadrettet – og der skal tages stilling til, om og hvordan andre borgerinddragelsesværktøjer skal i spil undervejs i projektperioden.

Fem gode råd – boost dit borgermøde

  1. Drop automatpiloten og det legitimerende ritual. Vælg borgermødet til som aktiv procesmetode
  2. Gentænk i hvilken grad et publikum kan blive til aktive meddeltagere
  3. Formuler formålet klart – hvor og hvordan kan borgerne få indflydelse?
  4. Planlæg borgermødet, så det består af flere møder i samme møde
  5. Forbered feedbackaktiviteter efter borgermødet, så projektplaner kan justeres i lyset af input fra borgermødet

Hvis du har lyst til at drøfte erfaringer med interessentinddragende procesmetoder, giv et ring på 20321022 eller send en PM.

Anne Hørsted og Claus Nygaard afholder international konference om E-læring

Den 3.-7. juni var Anne Hørsted og Claus Nygaard fra cph:learning værter for en international konference i Grækenland med titlen “Improving University Teaching and Learning through E-Learning”. Forskere fra Australien, Qatar, Sydafrika, England, Skotland, USA og Danmark var samlet og præsenterede deres erfaringer med e-læring som undervisnings- og læringspraksis på universitetsniveau.

Som udbytte af konferencen kommer senere på året en international bog på det engelske forlag Libri Publishing Ltd., Oxfordshire, UK. Her vil du kunne læse om, hvordan e-læring – når det bruges som procesværktøj med fokus på studerendes læring – kan fremme både engagement, motivation og læringsudbytte for studerende på universiteter.

Bogen lægger især vægt på den typologi for e-læring, der er udviklet af Claus Nygaard, som præsenterer tre forskellige typer af e-læring:

  • E-læring 1.0 (distribution af information) (baseret på en behavioristisk læringsforståelse)
  • E-læring 2.0 (dialog) (baseret på en handlingsorienteret læringsforståelse)
  • E-læring 3.0 (konstruktion) (baseret på en praksisteoretisk læringsforståelse)

Det er ikke første gang, at Claus Nygaard og Anne Hørsted er værter for internationale konferencer inden for universitetsudvikling. Konferencen i Grækenland var den 21. internationale konference. Du kan se de tidligere bøger, der er udgivet i serien på Amazon.com

Claus Nygaard er keynote på Årsmøde for Myndighedschefer

Årsmøde for Myndighedschefer

Claus Nygaard afsluttede det 7. Årsmøde for Myndighedschefer med et oplæg om “Fremtidens styring og ledelse i kommunalt regi”. Fokus i Claus’ oplæg var de fire typer af kollektiv intelligens (CO-Q), som myndighedschefer med fordel kan betjene sig af, når de ønsker at gå fra økonomisk baseret driftsledelse til strategisk udviklingsledelse i fleksible netværk.

Claus viste deltagerne, hvordan Pyramideorganisationens fokus på IQ kommer under pres – både konceptuelt og praktisk. Og han argumenterede for, at det er bydende nødvendigt for myndighedscheferne at indrette deres organsiation som en Netværksorganisation og træne medarbejderne i problemløsning ved hjælp af CO-Q. Netop ved at opøve evnerne til co-laboration, co-creation, co-innovation og co-integration bliver det muligt for myndighedcheferne og deres ansatte at lede komplekse projekter i relation til eksterne interessenter.

Årsmødet for Myndighedschefer var arrangeret af konsulenthuset Substans og blev afholdt i Fredericia.

Hvis du vil vide mere om det konceptuelle og praktiske skift fra IQ til CO-Q i myndighedsrollen, kan du sende en mail til Claus (claus@cphlearning.dk) og bede om at få tilsendt hans plancher fra Årsmødet.

Anne Hørsted og Claus Nygaard afholder international konference om Innovativ Universitetsundervisning

Den 14.-16. maj var Anne Hørsted og Claus Nygaard fra cph:learning værter for en international konference i København med titlen “Innovative Teaching and Learning Practices in Higher Education”. Forskere fra Australien, Japan, Qatar, England, Skotland, USA og Danmark var samlet og præsenterede deres erfaringer med nye former for undervisnings- og læringspraksis.

Som udbytte af konferencen kommer senere på året en international bog på det engelske forlag Libri Publishing Ltd., Oxfordshire, UK. Her er deltagernes innovative praksisser rubriceret under følgende tre temaer:

  1. Technology-based innovations;
  2. Simulation-based innovations;
  3. Practice-based innovations.

Det er ikke første gang, at Claus Nygaard og Anne Hørsted er værter for internationale konferencer inden for universitetsudvikling. Konferencen i København var den 20. internationale konference. Du kan se de tidligere bøger, der er udgivet i serien på Amazon.com

Forundersøgelsesrapport i Røgfri skoletid-projekt

Røgfri skoletid er et samarbejdsprojekt mellem Hjerteforeningen, Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsfremme v. Steno Diabetes Center Copenhagen. Røgfri skoletid betyder, at der ikke må ryges i skoletiden, hverken på eller uden for matriklen. Det gælder alle ansatte, elever og gæster på skolen.

Projektet er baseret på organisationernes samlede viden og erfaring med at indføre røgfri skoletid, herunder en rapport udarbejdet på baggrund af en forundersøgelse udført af Hjerteforeningen, Steno Diabetes Center Copenhagen samt cph:learning v/ Steffen Löfvall.

Rapporten præsenterer anbefalinger til arbejdet med at indføre røgfri skoletid på danske erhvervsskoler. Anbefalingerne er baseret på en række del-undersøgelser: elev-workshops, et litteraturstudie, en karakteristik af skoler, hvor ledelserne er positive overfor røgfri skoletid samt interviews med ledere og undervisere på skoler med- og uden røgfri skoletid. Tilsammen belyser studierne muligheder og udfordringer i forhold til at implementere røgfri skoletid på erhvervsuddannelser.

Anbefalingerne indeholder konkrete forslag til beslutnings, – implementerings- og forankringsprocesser på skolerne fx i forhold til proceskøreplan, inddragelse, faglig opkvalificering og metoder til at forbedre studiemiljø- og pausekultur. Rapporten kan anvendes af alle, der har interesse i at udvikle tobaksforebyggelsesindsatser på erhvervsskoler og/eller understøtte skolerne i at indføre røgfri skoletid fx kommuner, NGO’er eller forskere, ligesom rapporten kan være inspiration for skolerne selv i forhold til at skærpe arbejdet med tobaksforebyggelse og sundhedsfremme.

Læs hele rapporten her