Nyt masterkursus i positiv psykologi på Island

Lars Ginnerup og Claus Nygaard fra cph:learning er gået sammen med Akademias på Island og CBS Executive og udbyder nu et helt nyt masterkursus i positiv psykologi på Island.

Masterkurset sætter fokus på PERMA-ledelse og styrkebaseret, personlig udvikling og træner målrettet deltagerne i at opbygge egne styrker til succes og lede medarbejdere til succes.

Masterkurset tager udgangspunkt i nogle interessante forskningsresultater, som i sig selv er åbenbare, men desværre ikke er fremtrædende i store dele af erhvervslivet.

  • At definere folks styrker (og hvad de gør rigtigt) og bygge videre på dem er langt mere effektivt end at definere svagheder (og hvad de gør forkert) og forsøge at rette op på dem.
  • Ledere, der investerer tid med de bedste performere (frem for dem, der ikke præsterer), har dobbelt så stor succes.
  • I virksomheder, hvor medarbejdere har mulighed for at gøre det, de gør bedst hver eneste dag, er produktiviteten meget højere end i traditionelle virksomheder.
  • Medarbejdere, der modtager feedback om deres styrker, er meget mere motiverede og effektive end medarbejdere, der modtager feedback om deres svagheder.  

Efter masterkurset vil deltagerne have indsigter og værktøjer til at videreudvikle egne styrker og målrettet anvende dem i både arbejdslivet og privatlivet. Desuden vil de også have indsigter og værktøjer til at bedrive PERMA-ledelse (læs artiklen: Sådan bedriver du PERMA-LEDELSE af Claus Nygaard).

Kontakt Lars Ginnerup for at høre mere om masterkurset og forskningen bag positiv psykologi: 40835007 / lars@cphlearning.dk