PERMA-ledelse – sådan skaber du positive resultater

PERMA-ledelse – sådan skaber du positive resultater

Hvordan ville din ledelse være, hvis du benyttede dig af indsigterne fra positiv psykologi?

Det har Claus Nygaard skrevet en lille artikel om. PERMA-ledelse kalder han det med henvisning til Martin Seligman’s PERMA-model.

PERMA-ledelse bringer dig ud af rationalitetens jerngreb og giver dig og dem omkring dig et bedre liv med mærkbare resultater – også på bundlinjen!

PERMA modellen - Martin Seligman - Claus Nygaard - cphlearning - Lars Ginnerup - Positiv Psykologi

Claus Nygaard har i 12 år undervist på CBS Executive Sommerskole i Effektiv Strategisk Ledelse gennem Positiv Psykologi sammen med psykolog Lars Ginnerup. Også i 2020 er deres sommerskole på CBS Executive’s program.

Uddrag af artiklen om PERMA-ledelse

Tanker skaber følelser

Tanker skaber følelser, der skaber ord og billeder. Som igen skaber tanker. Positive tanker skaber positive følelser. Negative tanker skaber negative følelser. Alt andet lige, som økonomerne ville sige.

Jeg er selv økonom fra Handelshøjskolen i København (før det hed CBS) med en ph.d. i Business Economics and Administration. Jeg er uddannet og trænet til at se virksomheder i en markedsøkonomisk værdikædebetragtning. Som input-output-modeller. Som transaktionskæder. Som funktionsopdelte ansvarsområder. Som et sæt af driftsenheder. Jeg er uddannet og trænet til at se optimeringsmuligheder. Til at standardisere, arbejdsdele, koordinere og kontrollere. Med sagen i centrum. Med produktet/servicen i centrum. Til at tænke i systemlogik. Produktionssystem. Salgssystem. Servicesystem. I en kontraktslogik. Købskontrakt. Udviklingskontrakt. Servicekontrakt. Ansættelseskontrakt.

I mere end 20 år har jeg undervist ledere på Master- og Executive-uddannelser og må konstatere, at langt de fleste virksomheder er inficeret af den systembyggende, risikominimerende driftslogik. Det gælder både offentlige-, private- og frivillige virksomheder. Systemerne har taget over, og menneskene skal passe ind. De problemer, det måtte afstedkomme at skulle passe ind i en driftslogik, drøfter medarbejderne muligvis med erhvervspsykologer eller privatpraktiserende psykologer, der har fokus på – ja rigtigt gættet – problemet. Eller de tumler med dem selv. Eller de oplever ingen problemer overhovedet ved at finde sig selv og gøre karriere i en virksomhed med en udpræget systembyggende, risikominimerende driftslogik. For de er uddannet dertil.

Nuvel, ser vi på fraværsstatistik og stressforekomster, så er der noget i vores nuværende arbejdskulturer, som påvirker os negativt. Mit bud er, at vi, ved at fokusere hårdt på effektivisering, skaber en sisyfos-tilstand, hvor medarbejderne, hver gang de er ved at finde hjem i sig selv, skal starte forfra igen. Det er der velkendte hverdagseksempler på:

  • Deadlinen satte vi alt for optimistisk, fordi vi ville fremstå effektive. Og nu hænger vi på den, når vi ikke kan levere til tiden til frustration for projektejerne, som fremstår ignorante (om end det var en socialt konstrueret tid).
  • Budgettet havde vi ikke forudsætninger for at lave (fordi ingen kender fremtiden), så det blev et gætværk på baggrund af historiske data. Og nu må vi konstant revidere budgettet til frustration for projektejerne, som fremstår ignorante (om end det var et socialt konstrueret budget).
  • Vi bemander det nye projekt på baggrund af folks placering i hierarkiet og deres succes med tidligere projekter snarere end deres styrker og kompetencer. Og nu må vi leve med følgevirkningerne af en detaljeorienteret og kontrollerende projektleder uden ledelseserfaring, fordi vedkommende var en god driftsorienteret specialist tidligere i karrieren (om end det var en socialt konstrueret effektivitetsbetragtning).

Hvis det nu er sådan, at tanker skaber følelser. Og negative tanker skaber negative følelser. Og mennesker med negative følelser har en større risiko for at blive sporadisk syge eller kronisk stressede. Er vi så i gang med at skabe de bedst tænkelige betingelser og resultater?

Medarbejderen først i PERMA-ledelse

Hvad ville der ske, hvis vi i stedet for at sætte den strukturelle effektivitet først (systembyggende, risikominimerende driftslogik) satte medarbejderne først? I tiltro til at vi ville nå de bedste resultater, hvis vi byggede på medarbejdernes styrker og kompetencer? Og havde tillid til at medarbejderne, qua deres styrker og kompetencer, også ville vælge den bedst tænkelige systembeslutning?

Jeg har i 10 år undervist på CBS Executive Sommerskole i ”Effektiv Strategisk Ledelse gennem Positiv Psykologi”, hvor vi bl.a. anvender VIA-karakterstyrketesten (www.viacharacter.org). Efter at have set testresultaterne for mere end 200 ledere og talt med dem om, hvor usystematisk de i grunden anvender deres egne karakterstyrker i arbejdslivet, har jeg en tro på, at der er uanede mængder af uudnyttet potentiale på arbejdspladserne. Og at vi kan tappe ind i det potentiale, hvis vi forstår at lede vores virksomheder på en ny måde. Det jeg i overskriften kalder PERMA-ledelse med direkte reference til PERMA-modellen, som er opfundet af den amerikanske psykolog Martin Seligman.

Det er sådan set også et af budskaberne, der følger af forskningen i positiv psykologi. En nyere psykologisk retning grundlagt af netop Martin Seligman. Som nytiltrådt formand for det amerikanske psykologiske selskab udtalte han i 1998, at der var behov for at komme tilbage til rødderne i psykologien og fokusere på det, der gør vores liv opfyldt/indfriet (fulfilling) og produktivt (productive).

Vil du vide mere om, hvordan du bedst sætter medarbejderen først? Så LÆS hele artiklen om PERMA-ledelse <HER>

Eller kontakt Claus Nygaard for en snak om PERMA-ledelse i din virksomhed: tlf. 41 41 41 81 / e-mail: claus@cphlearning.dk