Steffen Löfvall og Niels Thygesen i Mandag Morgen

Steffen Löfvall og Niels Thygesen har i dag en kommentar om gaveøkonomi i Mandag Morgen.

Læs kommentaren på Mandag Morgen – weblink

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene.

KOMMENTAR Vores velfærd står og falder med, at vi finder nye innovative måder at organisere os på. Såkaldt ’gaveøkonomi’ er en af dem, og den målelige værdi baner allerede vejen til mere og bedre velfærd, skriver forfatterne til ny bog.

Forenklingsreformer, frikommuneforsøg og fusioner.

Kærkomne forsøg på forbedringer, som dog rejser spørgsmålet om, hvorfor vi til stadighed må reparere på velfærdsmaskinen. Og om der er andre veje til velfærd.

Det korte svar er ja.

Samfundsforskeren Francis Fukuyama har i en række samfundsanalyser beskrevet, at kun cirka 40 procent af et lands økonomiske vækst kan forklares pengeøkonomisk. De resterende 60 procent afhænger af styrken og karakteren af landets sociale relationer – for eksempel foreningsliv, sportsklubber, andels-, og arbejderbevægelser samt stærke netværk i lokalsamfund og byer.

Baseret på analyserne finder Fukuyama, at det kan betale sig at bygge velfærd på relationer; specielt dem, der handler om ressourceudveksling og gaveøkonomi. Gaveøkonomier er værdiskabende fællesskaber – fysiske såvel som digitale – som man giver til, og hvor man selv får adgang til det, som andre giver.

Når man anlægger et gaveøkonomisk perspektiv på vores velfærd, som Fukuyama og et stigende antal andre forskere gør, får man øje på initiativer, der skaber velfærd gennem relationer. I nedenstående præsenteres tre cases, der alle illustrerer den væsentlige velfærdsværdi.

Hvordan Bo har gavn af gaveøkonomi

I Guldborgsund Kommune har man indført ’fællesledelse’ i Center for Sundhed og Omsorg. Her arbejdes der ud fra devisen ’Dit er også mit’. Initiativet har blandt andet positive effekter for Bo. Bo er dement, men han er også fysisk aktiv og begiver sig ofte ud på gåture. Her bliver han tit forvirret og kan ikke huske, hvor han bor.

På Bos plejecenter er der typisk to plejeansatte på vagt til 30 beboere. Så det hænder, at personalet drøfter spørgsmålet: Hvad stiller vi op med Bo? Et af svarene er at ringe til hjemmeplejen, der alligevel kører rundt i lokalområdet, og bede dem om at holde øje med Bo. Alle ved, at denne opgave ikke er en del af hjemmeplejens ydelseskatalog. Men hjemmeplejen har ikke noget imod at påtage sig opgaven, selv om det ikke omfordeler eller udløser flere penge til den del af Center for Sundhed og Omsorg.

Gaveøkonomien består i, at hjemmeplejen hjælper til med at holde øje med Bo (gave). Gengaven kan for eksempel bestå i, at plejecentret står på vagt for hjemmeplejen, hvis den udkørende hjemmeplejevagt får et nødkald. Merværdien i denne ressourceudveksling er for alle større, end man umiddelbart skulle tro. ’Dit er også mit’ har ført til:

  • At den moralske stress blandt plejecentrets medarbejdere er nedsat, fordi borgere som Bo er gladere og har det godt sammen med andre
  • At udgiften til sygefravær er reduceret – det skyldes blandt andet, at personalet kan se, at de gør en forskel (for Bo og andre)
  • En samlet reduktion af udgifter på 8 millioner kroner i 2019 i Center for Sundhed og Omsorg. Denne reduktion kan afhænge af andre forhold, men er konstateret efter indførelse af ’Dit er også mit’.

Hvordan ét årsværk bliver til 50 millioner kroner i Københavns Stadsarkiv

Københavns Stadsarkiv stod over for deres livs udfordring i begyndelsen af 2000’erne. 1,2 millioner registerkort skulle digitaliseres.

Ud fra gaveøkonomiske principper lykkedes det Stadsarkivet at mobilisere arkivets brugere – private og professionelle slægtsforskere, foreninger og forskningsinstitutioner – til at digitalisere registerkortene. Brugerne indså hurtigt, at jo mere de indtastede (en gave til fællesskabet), desto flere kort kunne de selv tilgå i den fælles database, som blev opbygget af Stadsarkivet (gengaven fra fællesskabet). Projektet blev en kæmpe succes, fordi værdien var enorm for alle parter:

  • Digitaliseringen af registerkort blev løst på syv år. Skulle arkivets medarbejdere selv stå for digitaliseringen ved siden af deres øvrige opgaver, ville opgaven have taget 100 år
  • Udgiften var beregnet til cirka 50 millioner kroner. Opgaven blev løst med et internt årsværk over de 7 år
  • Antallet af arkivbrugere blev forøget 50 gange. Det skyldes den digitale adgang til arkivalierne.

Men én ting er at få mere ud af det, som organisationen har i forvejen. Den virkelige værdiforøgelse skal måles på nytteværdien, ligesom det var tilfældet med Bo. Digitaliseringen af registerkortene har øget deres anvendelighed i social-historisk og demografisk forskning. Men endnu mere opsigtsvækkende er den afgørende betydning for forskere fra sundhedssektoren. De har med arkivets digitalisering langt bedre mulighed for at kortlægge mønstre og årsager til arvelige og epidemiske sygdomme – og dermed for at udvikle ny viden om sundhedsfremmende og sygdomsreducerende tiltag.

Hvordan Samsø blev 100 procent selvforsynende med alternativ energi

Et af de steder, som ligeledes har skabt uhørt velfærdsværdi med gaveøkonomisk organisering, er Samsø. Og grunden er den samme. Fordi det kan betale sig. Som den første ø i verden er Samsø 100 procent selvforsynende med alternativ energi. Ude i verden bliver Samsø derfor også omtalt som et grønt mirakel.

Indledningsvis forsøgte man at igangsætte opstillingen ud fra klassiske pengeøkonomiske dyder – først en drivende teknisk forvaltning, dernæst tekniske og økonomiske beregninger og til sidst de nye lokalplaner i høring. Projektet blev en dundrende fiasko, da de fleste lokale interessenter ikke kunne se værdien i at være med.

Senere gik man anderledes til værks og etablerede Energiakademiet, der skulle fungere som netværkscenter. Eller, i teoretisk forstand, en gaveøkonomisk platform. Bønder, håndværkere, institutioner, færgeselskab og vidensinstitutioner blev koblet sammen i nyskabende samarbejdsprojekter om sol, vind, varme og biogas. Fordi det kunne betale sig for hver enkelt gavegiver. I Energiakademiet kalder de det community power.

Samsøs grønne gaveøkonomi finder sted flere steder og på flere niveauer. Blandt nye initiativer er det planen at opføre et biogasanlæg, som omdanner organisk affald, for eksempel halm fra markerne og husholdningsaffald, til byvarme og biogas til Samsøfærgen.

Den lille gavestrøm består i, at organisk affald tilføres biogasanlægget (gave), mens restaffaldet tilbageføres og gøder markerne (gengave). Denne gavestrøm producerer grøn energi og sparer penge for landmændene på øen. Den store gavestrøm består i, at det, som naturen giver (gave), føres tilbage til naturen som rene ressourcer (gengave). Disse gavecirkler giver god samvittighed, god ressourceøkonomi og grønne tal på bundlinjen.

Kun hvor det giver mening

Er der så tale om at erstatte økonomichefen i kommunen med en gavechef? Nej. Gaveøkonomi er en supplerende økonomi, som skal indføres de steder, hvor det giver mening. Og det kræver lokal ledelseskraft – i by og land samt i toppen og bunden af organisationen.

Som eksemplerne viser, så kan gaveøkonomier oprettes i et kommunalt center (Guldborgsund) eller på digitale platforme (Stadsarkivet), eller de kan omfavne en hel ø. Gaveøkonomier er gangbare, og deres målelige værdi baner allerede vejen til mere og bedre velfærd: Fra gevinsterne på et ældreområde over udviklingen af storbyer til effektiviseringer imellem det offentlige og det private. De kan udfærdiges på digitale platforme eller organiseres analogt.

Tager vi gaveøkonomiens potentiale for at skabe velfærdsværdi i betragtning, så vil en bred og kompetent ledelsesindsats med denne organisering udgøre en ny vej til mere og bedre velfærd på flere velfærdsområder. Måske i sådan en grad, at vores velfærdssamfund står og falder med det.

Niels Thygesen og Steffen Löfvall er henholdsvis lektor og ekstern lektor på Copenhagen Business School. De er forfattere til bogen ’Gaveøkonomi: Ny vej til bedre velfærd’, som er udkommet på Gyldendal Business.

Læs mere om bogen om gaveøkonomi og gaveledelse – weblink