Strategisk ledelse af ungdomsuddannelsesinstitutioner
Sammen med CBS Executive har Claus Nygaard udviklet en ny lederuddannelse for ledere på ungdomsuddannelsesinstitutioner (STX, HF, VUC, HHX, HTX, EUD og SOSU).
Uddannelsen har fire moduler med hvert sit ledelsesfokus:
- narrativ forandringsledelse
- ledelse af selvledelse
- PERMA-ledelse
- kvalitetsledelse
Formålet med uddannelsen er at understøtte ledere til at arbejde med strategisk ledelse af ansatte og kerneydelser samt i samspillet med rektor.
God ledelse kræver strategisk bevidsthed. Der er brug for at den gode leder løfter sig over dagligdagens driftsopgaver og anlægger et strategisk perspektiv på sin ledelse. Den dygtige leder ”har det lange lys på” og tænker strategisk fremadrettet, samtidig med at de daglige ledelsesopgaver har den nødvendige prioritet.
Denne vekselvirkning mellem dagligdagens drift og problemløsning og et reflekteret strategisk ledelsesniveau er nem at tænke sig til – men svær at håndtere i praksis.
Derfor giver uddannelsen lederen teorier, metoder og værktøjer på masterniveau, der er direkte anvendelige i den daglige ledelse.
Faculty består af: Eva Steensen (rektor), Thomas Jørgensen (rektor), Michael Pedersen (lektor), Camilla Sløk (lektor), Peter Ulholm (director), Flemming Meier (ekstern lektor), Lars Ginnerup (ekstern lektor), Eirik Irgens (professor) samt Claus Nygaard.
Uddannelsen udbydes af CBS Executive i tæt samarbejde med ledere af ungdomsuddannelsesinstitutioner og førende forskere inden for udvikling og ledelse af uddannelsesinstitutioner.
LÆS MERE ONLINE:
https://cbs-executive.dk/programme/ledelse-ungdomsuddannelsesinstitutioner/