Gennemse Tag

agilt mindset

Claus Nygaard holder webinar om Agilt Mindset hos Dansk Forening for Kvalitet

Hvad er et agilt mindset og hvordan udvikler virksomheden det?

Claus Nygaard har netop afholdt et succesfuldt webinar i regi af Dansk Forening for Kvalitet, hvor fokus var på udviklingen af et agilt mindset. Moderator var Kasper Mühlback fra Evaluesense.

Et agilt mindset er alfa og omega, hvis virksomheden skal være udviklingsorienteret og kundefokuseret. Et mindset kan bedst karakteriseres som en kulturelt præget verdensopfattelse, der har betydning for den måde beslutninger træffes på i virksomheden.

Det agile mindset hænger tæt sammen med virksomhedens beslutningsprocesser

Overordnet set kan vi tale om lineære- og cirkulære beslutningsprocesser.

Virksomheder, som sætter aktiviteterne i system, regelstyrer, kontrollerer compliance, definerer KPIer og benchmarker, er typisk præget af lineære beslutningsprocesser. Hvis A er problemet, og vi tidligere har løst det med metode B, så må B igen være løsningen. Lineære beslutningsprocesser er gode under stabile markedsforhold. Lineære beslutningsprocesser fører til standardisering og vanetænkning og besværliggør udviklingen af et agilt mindset.

Virksomheder, der skaber læringsarenaer omkring aktiviteterne (også standardiserede aktiviteter), tænker i samskabelsesprocesser, arbejder på at skabe synergier på tværs af ekspertdomæner, er typisk præget af cirkulære beslutningsprocesser. De anerkender, at A ikke nødvendigvis opfattes som problemet.  De sætter derfor udforskende processer igang for at finde såvel den dominerende problemopfattelse som den dominerende opfattelse af den rigtige løsningsmetode.  Cirkulære beslutningsprocesser er gode under volatile markedsforhold. Cirkulære beslutningsprocesser fører til indsigt og læring og fremmer udviklingen af et agilt mindset.

I webinaret hos Dansk Forening for Kvalitet fokuserede gav Claus en lang række forslag til, hvordan virksomheder kan udvikle cirkulære beslutningsprocesser på nye læringsarenaer og dermed fremme udviklingen af et agilt mindset.

Ring eller skriv til Claus, hvis du kunne tænke dig at høre hans bud på, hvordan din virksomhed med nemt kan komme igang med at udvikle et agilt mindset. Der skal nemlig ikke så meget til at tage de første vigtige skridt.

Tlf. 41 41 41 81 / e-mail: claus@cphlearning.dk

Besøg Dansk Forening for Kvalitet <HER>

Du kan også læse mere om det agile mindset i denne artikel, som Claus har skrevet for CBS Executive <HER>

Claus Nygaard agilt mindset cphlearning

 

Claus Nygaard skriver artikel om Agilt Mindset

Agilt mindset

Agilitet – Fra buzzword til mindset til ny ledelsesteori

Claus Nygaard har skrevet en artikel om agilitet som ny ledelsesteori til CBS Executive. Læs den online.

–oOo—

I denne korte artikel præsenterer jeg agilitet som en ny ledelsesteori. Jeg viser, hvordan din virksomhed kan udvikle agilitet på fire domæner – hvis den vel at mærke har udviklet et agilt mindset, der bygger på cirkularitet. Det er nemlig en forudsætning for at kunne bedrive agil ledelse.

Agilitet som buzzword
Agilitet er ikke at fremrykke en deadline, fordi kunden ønsker hurtig levering. Agilitet er ikke at finde en ny leverandør på kort tid, fordi den tidligere leverandør lukker. Agilitet er ikke at skifte teknologisk platform, fordi udviklingen byder sig. Agilitet er ikke at fremrykke et møde 30 minutter, fordi to af deltagerne ønsker det.

Når vi bruger agilitetsbegrebet på sådanne situationer, gør vi det til et buzzword uden reelt indhold. Så taler vi om agilitet, som var det et synonym for fleksibilitet. Men det er ikke tilfældet. Der er store forskelle på at være agil og være fleksibel. Forskellen er, at agilitet kræver et bevidst mindset, som bygger på cirkularitet og derfor fører til en ny ledelsesteori.

Agilt mindset
I denne korte artikel vil jeg introducere agilitet som mindset og ny ledelsesteori og knytte det til fire domæner: 1) produktionens domæne, 2) organiseringens domæne, 3) personens domæne, 4) strategiens domæne. Det er mit argument, at en virksomhed først er agil, når den har udviklet et agilt mindset, der tydeligt former ledelsespraksis på de fire domæner. En god måde at kigge efter et agilt mindset på, er ved at undersøge, om der eksisterer læringsarenaer inden for de fire domæner. Og om beslutningstagerne er villige til at reorganisere praksis på baggrund af den læring, der opstår, på læringsarenaerne. Når det er tilfældet, kan vi sige at have en agil ledelse, der bygger på et agilt mindset. Dermed bliver agilitet til en bevidst ledelsesteori.

Agilitet som ny ledelsesteori
Agilitet er en cirkulær ledelsesteori, der er vokset frem som modsvar til den lineære transaktionelle ledelsesteori. I den agile ledelsesteori træder cirkularitet i stedet for linearitet.

Linearitet antager, at vi kan forstå et problem på den rigtige måde, og at der altid er en optimal løsning. At problemet A f.eks. skal løses med metode B, for sådan har vi altid gjort. Og vi var enige om, at det var måden at løse det på, da vi først mødte problem A. Så why change a winning formula? Den lineære ledelsesteori søger derfor at optimere adfærd i forhold til allerede kendte sammenhænge. Den arbejder derfor på at sætte kendte sammenhænge i system og gentage den samme praksis igen og igen – i forsøg på at drive omkostningerne ned mod et nulpunkt. Den er derfor orienteret på tid og penge.

LÆS HELE ARTIKEL PÅ CBS EXECUTIVE <LÆS>

 

LÆS OGSÅ Claus Nygaards artikel om Agilitet som driver for cirkulær kvalitetsledelse <LÆS>