Kriminalitetsforebyggelse og Wicked Problems

Steffen Löfvall er keynote på nyt kommunalt netværk faciliteret af Det Kriminalpræventive Råd. Steffen beskriver i sit oplæg om kriminalitetsforebyggelse, hvorfor kriminalitet opfattes som ’wicked problems’, hvordan wicked problems kan håndteres ledelsesmæssigt, samt hvad det får af konsekvenser for kommunens videns- og beslutningsprocesser.

Kriminalitet kaldes i forskningssammenhæng tit for wicked problems. Det vil sige komplekse problemstillinger, som er modsatrettede, flertydige og gensidigt afhængige. Forskningen peger desuden på, at håndtering af wicked problems forudsætter netværksbaserede ledelsesprocesser, tværgående partnerskaber og samskabelse mellem flere enheder og sektorer. Det skal medtænkes, når kommunen træffer politiske og strategiske beslutninger om kriminalitetsforebyggelse.

Hvis du vil høre nærmere, er du meget velkommen til at kontakte Steffen på telefonnr. 20321022.