I de seneste 15 år har cph:learning spillet en vigtig rolle i adjunktuddannelsen på IT-Universitetet i København. For at opnå en lektorstilling kræves det, at adjunkter kvalificerer sig både forsknings- og undervisningsmæssigt.
cph:learning fungerer som ekstern supervisor med universitetspædagogisk ekspertise. Det typiske supervisionsforløb består i et indledende supervisormøde, fire supervisioner med observation og feedback samt vejledning på to skriftlige opgaver. Derudover udarbejdes en skriftlig kompetenceerklæring i samarbejde med institutmentoren vejlederen.
Supervisorrollen sikrer, at adjunkterne modtager konstruktiv feedback og vejledning, der er baseret på de nyeste forskningsbaserede metoder og best practices. Dette bidrager til en høj standard i undervisningen og understøtter adjunkternes progression mod lektorkvalificering.
