Gennemse Kategori

Executive Sommerskole

CBS Executive Sommerskole i succesfuld strategiimplementering

Intensivt kursus i Succesfuld strategiimplementering

Boost dine leadership-kompetencer i strategiimplementering i forlængelse af sommerferien.

Kunne du tænke dig at vende tilbage til arbejdet efter sommerferien fuld af energi, nye perspektiver og indsigter, inden hverdagen rammer dig med 180 km/t? Kom og vær en del af Steffen Löfvalls sommerkursus Succesfuld Strategiimplementering, som finder sted i uge 34 i august.

Link til kursussiden hos CBS Executive

Baggrund

Mange virksomheder fokuserer ensidigt på formuleringen af den strategiske plan og orienterer sig kun lidt om selve implementeringsprocessen. Det skyldes antagelsen om, at strategiforankringen nærmest sker af sig selv i ledelsesprocesserne, hvis blot strategien er kommunikeret i organisationen.

Denne antagelse er imidlertid en barriere for, at strategiprocesser lykkes. Vil man have succes, skal der tænkes bredere, og en forståelse for de økonomiske, tekniske, psykologiske, politiske, institutionelle og kulturelle forhold i organisationen er afgørende.

Kurset giver dig fagligt input til at finde din egen vej i det store udbud af værktøjer og teorier inden for området, så du kan præsentere konkrete forslag til en robust og realistisk strategiimplementering i egen organisation.

Indhold

Formålet med kurset er at give dig værktøjer til at analysere, designe og gennemføre succesfuld strategiimplementering i din organisation.

Vi introducerer dig til tre perspektiver på implementeringsprocessen og diskuterer de begrænsninger og muligheder, som det enkelte perspektiv indebærer, når implementeringsprocesser tilrettelægges og eksekveres.

Vi ser på, hvordan de tre perspektiver kan eksistere samtidigt på forskellige niveauer i organisationer, og hvordan de til tider modarbejder hinanden. Dette er et paradoks og en præmis, som stiller store krav til ledere og projektledere med ansvar for at få strategien til at leve i organisationen.

De tre strategiperspektiver bliver bragt i samspil gennem case-analyser, og i løbet af kursusugen får vi besøg af eksterne praktikere fra hhv. en privat og en offentlig organisation, der begge har stor erfaring med strategiimplementering. Desuden vil I blive præsenteret for en konkret implementeringssimulator/et spil, som efterfølgende afprøves og diskuteres.

Læringsudbytte

Efter at have deltaget på kurset vil du:

  • Kende til relevante komponenter i en strategiimplementeringsplan og -proces
  • Kende til konkrete værktøjer til at analysere, designe og gennemføre succesfuld strategiimplementering
  • Kunne præsentere konkrete forslag til en robust og realistisk strategiimplementering i din egen organisation

Du vil have arbejdet med case-opgaver og via diskussioner og idéudveksling i små grupper, vil du have haft mulighed for at overføre og anvende dine indsigter i relation til dit eget strategiarbejde.

Du vil opleve glæden ved at dele dine udfordringer og erfaringer med andre ledere og gå fra kurset med metoder og viden, som skaber værdi i din hverdag.

Deltagerprofil

Kurset henvender sig til ledere og specialister med interesse for strategi og implementeringsprocesser, som ønsker at blive bedre til at tilrettelægge og gennemføre ændringsprocesser.

Du kan fx være leder, konsulent, partner, rådgiver, direktør eller specialist og være ansat i den offentlige eller private sektor.

Underviserteamet

Du bliver mødt af et erfarent undervisningsteam, som sikrer dig brobygning mellem forskning og praksis inden for strategiimplementering.

  • Direktør, Ph.d. Steffen Löfvall, cph:learning & CBS
  • Lektor, Ph.d. Niels Thygesen, CBS
  • Chefkonsulent, Ph.d. Birgitta Gomez Nielsen, cph:learning
  • Ekstern lektor, Ph.d. Søren Obed Madsen, CBS
  • Direktør Rasmus Byskov-Nielsen, Børn og Fællesskaber i Ikast-Brande Kommune

Link til kursussiden hos CBS Executive

CBS Executive Sommerskole i Positiv Psykologi

Effektiv Strategisk Ledelse gennem Positiv Psykologi

Lars Ginnerup og Claus Nygaard underviser for 14. år i træk på CBS Executive Sommerskole i Effektiv Ledelse gennem Positiv Psykologi.

På sommerskolen kan du blive klogere på, hvordan du udvikler dit mindset til at tænke strategisk ud fra en ressourcetilgang med fokus på, hvad der styrker, motiverer og inspirerer medarbejderne. Få indsigt i de forskningsbaserede teorier bag positiv psykologi, psykologisk kapital, selvregulering og agilitet.

Du forlader kurset med beriget bevidsthed om egne styrker samt med værktøjer og metoder til strategisk ledelse, der skaber afsæt for øget produktivitet og mærk- og målbart øger medarbejdertilfredshed og -engagement. Kurset sætter en ny dagsorden for effektiv strategisk ledelse gennem fokus på psykologi og værdiskabelse (herunder selvfølgelig for kunderne/klienterne/brugerne/borgerne/aftagerne).

Positiv Psykologi

Positiv psykologi er et radikalt alternativ eller tiltrængt supplement til de traditionelle strategiske udviklingstiltag i virksomheder, som sker på baggrund af definerede problemer, svagheder eller trusler.

Ensidigt fokus på de tekniske og rationelle løsninger medfører ofte skjulte omkostninger i form af svækkelse af motivation, innovation, medarbejdertilfredshed, engagement og tillid, der uhyggeligt nemt kan overgå gevinsterne ved rationaliseringen.

På kurset kommer du til at arbejde målrettet med at analysere din egen strategiske ledelse og opjustere psykologisk kapital i dit eget ansvarsområde.

Kurset har fem overordnede temaer:

  • Positiv psykologi som samlebetegnelse og værktøjskasse for den nye psykologi, som ikke handler om (bagudrettet) lindring af lidelse, men om hvordan vi fremadrettet kan blive stærkere og stærkere
  • PERMA-ledelse (Structure in Fives in a completely new way)
  • Udvikling af psykologisk kapital – begrundet håb, optimisme, selvopfattet kompetence og mental robusthed/ukuelighed – som er positivt korreleret med stort set alt, hvad vi gerne vil have ud af anstrengelserne
  • Effektiv strategisk ledelse på baggrund af indsigt i den allerede pågående konstruktionskamp
  • Omsætning af nyeste viden til praksis i kraft af minutkorte værktøjer (!)

Du får viden, værktøjer og målrettet vejledning fra to særdeles rutinerede undervisere og besøg af reflekterende praktikere, der giver inspirerende eksempler fra egen indsats.

Læs om Sommerskolen og tilmeld dig <HER>

Effektiv Strategisk Ledelse gennem Positiv Psykologi

CBS Executive Sommerskole i Agilitet, Innovation og Forretningsudvikling

CBS Executive Sommerskole i Agilitet, Innovation og Forretningsudvikling

Igen i 2022 er Claus Nygaard kursusansvarlig på CBS Executive Sommerskole.

Hvis du vil øge innovationskraften og forretningsudvikle kerneydelsen i relation til kunder og markeder, kan du med fordel anvende teorien om agilitet. Som leder kan du komme et skridt foran konkurrenterne gennem en agil tilgang.

Men det kræver, at du aktivt tænker agilitet ind i din egen ledelse, i din organisering af arbejdet, i produktionen af produkterne/servicen, samt i selve strategien. Det kræver, at du forstår det agile mindset og tør disrupte de velkendte organiseringsmetoder. At du er villig til systematisk at udvikle en agil kultur.

Du bliver præsenteret for det aktuelle teoretiske koncept agilitet, og vi kobler det målrettet til ledelse af innovation og forretningsudvikling. Agilitetsteorien giver dig en forståelse for vigtigheden og nyttigheden af fleksibilitet, dynamik og risikovillighed i din virksomheds innovation og forretningsudvikling.

Du lærer om agilitet

Du lærer de grundlæggende teorier om agilitet, agil innovation og agil forretningsudvikling, at sætte agilitetsteorien i relation til din egen virksomhed og at anvende metoder og værktøjer til at skabe mere agilitet og innovations-kraft

Gennem din deltagelse udvikler du dine ledelseskompetencer på tre områder:

1) du lærer agil ledelse (forståelse for forskellene mellem traditionel ledelse og agil ledelse),

2) du lærer agil innovation (forståelse for forskellene mellem traditionelle innovationsprocesser og agile innovationsprocesser) og

3) du lærer agil forretningsudvikling (forståelse for forskellene mellem forretningsplaner og agil udvikling i forhold til markedstrends)

Du får også nye værktøjer i værktøjskassen:

  • Analyseværktøjer til at analysere din virksomheds agilitetspotentialer samt
  • Ledelsesværktøjer til at understøtte transformationen fra transaktionel driftsledelse til agil innovations- og forretningsudviklingsledelse.

Læs om Sommerskolen og tilmeld dig <HER>

Steffen Löfvall og CBS-kolleger om læringsudbyttet ved sommerskole

I denne videosnack slår Steffen Löfvall, Jesper Strandgaard og Heidi Jønch-Clausen et slag for at deltage på CBS’ sommerskole. Læringsudbyttet er højt.

Link til video på LinkedIn

”Der er mange grunde til at deltage i sådan en type efteruddannelse som leder, som Sommerskolen jo også giver mulighed for. Et er jo at møde ligesindede fra andre typer af virksomheder, andre brancher og høre deres erfaringer, og hvad de gør, og på den måde også lave et netværk på sigt, som vi kan se, at nogle af deltagerne har gjort”, forklarer underviser på sommerskolekurset ‘Perspektiver på Forandringsledelse i en Krisetid’ og professor på CBS, Jesper Strandgaard.

Lyt også med, når underviserne Heidi Jønch-Clausen og Steffen Löfvall fortæller, hvordan de oplever deltagernes udbytte af deres kurser i ‘Retorisk Lederskab’ og ‘Succesfuld Strategiimplementering’.

Og hør hvad deltagerne siger om CBS Executive Sommerskole, ikke mindst om ‘Succesfuld Strategiimplementering’:

Claus Nygaard - Kreditdagen 2019 - Kreditkonferencen 2019 - Dansk Kredit Råd - Ernst & Young

Claus Nygaard er fagansvarlig for CBS Executive Sommerskole i Agilitet

CBS Executive Sommerskole – Agilitet, Innovation og Forretningsudvikling

Claus Nygaard fra cph:learning udbyder CBS Executive Sommerskole om Agilitet, Innovation og Forretningsudvikling.

Sommerskolen afholdes 16.-23. august 2021.

Hvis du vil øge innovationskraften og forretningsudvikle kerneydelsen i relation til kunder og markeder, kan du med fordel anvende teorien om agilitet. Som leder kan du komme et skridt foran konkurrenterne gennem agilitet.

Men det kræver, at du aktivt tænker agilitet ind i din egen ledelse, i din organisering af arbejdet, i produktionen af produkterne/servicen, samt i selve strategien. Det kræver, at du forstår det agile mindset og tør disrupte de velkendte organiseringsmetoder. At du er villig til systematisk at udvikle en agil kultur.

Denne CBS Executive Sommerskole i Agilitet, Innovation og Forretningsudvikling blev afholdt for første gang i 2019 med stor succes. Kurset var overtegnet med deltagere og Claus Nygaard fik evalueringen 5,0 på en skala fra 1-5. Dvs. ALLE deltagerne gav topkarakter til undervisningen.

 

Claus siger: “Mange virksomheder ‘sidder fast’ i driften, fordi de tænker lineært logisk. Altså hvis A er problemet, så må B være løsningen. De holder møder, hvor de endevender A og planlægger B. Og mens de er igang med at løse driftsproblemerne, læser de i avisen, at en virksomhed har opfundet en smart teknologi, som muliggør en helt ny type løsning til kunderne. Med agilitetsteorien bliver det muligt at skabe et helt nyt mindset for virksomhedsledelse, hvor planlægningen og optimeringen af driften ikke tager al fokus. Det glæder jeg mig rigtigt meget til at undervise i på CBS Executive Sommerskole i 2020.”

Du kan læse mere om kurset og tilmelde dig <HER>

 

 

Claus Nygaard skriver artikel om Agilt Mindset

Agilt mindset

Agilitet – Fra buzzword til mindset til ny ledelsesteori

Claus Nygaard har skrevet en artikel om agilitet som ny ledelsesteori til CBS Executive. Læs den online.

–oOo—

I denne korte artikel præsenterer jeg agilitet som en ny ledelsesteori. Jeg viser, hvordan din virksomhed kan udvikle agilitet på fire domæner – hvis den vel at mærke har udviklet et agilt mindset, der bygger på cirkularitet. Det er nemlig en forudsætning for at kunne bedrive agil ledelse.

Agilitet som buzzword
Agilitet er ikke at fremrykke en deadline, fordi kunden ønsker hurtig levering. Agilitet er ikke at finde en ny leverandør på kort tid, fordi den tidligere leverandør lukker. Agilitet er ikke at skifte teknologisk platform, fordi udviklingen byder sig. Agilitet er ikke at fremrykke et møde 30 minutter, fordi to af deltagerne ønsker det.

Når vi bruger agilitetsbegrebet på sådanne situationer, gør vi det til et buzzword uden reelt indhold. Så taler vi om agilitet, som var det et synonym for fleksibilitet. Men det er ikke tilfældet. Der er store forskelle på at være agil og være fleksibel. Forskellen er, at agilitet kræver et bevidst mindset, som bygger på cirkularitet og derfor fører til en ny ledelsesteori.

Agilt mindset
I denne korte artikel vil jeg introducere agilitet som mindset og ny ledelsesteori og knytte det til fire domæner: 1) produktionens domæne, 2) organiseringens domæne, 3) personens domæne, 4) strategiens domæne. Det er mit argument, at en virksomhed først er agil, når den har udviklet et agilt mindset, der tydeligt former ledelsespraksis på de fire domæner. En god måde at kigge efter et agilt mindset på, er ved at undersøge, om der eksisterer læringsarenaer inden for de fire domæner. Og om beslutningstagerne er villige til at reorganisere praksis på baggrund af den læring, der opstår, på læringsarenaerne. Når det er tilfældet, kan vi sige at have en agil ledelse, der bygger på et agilt mindset. Dermed bliver agilitet til en bevidst ledelsesteori.

Agilitet som ny ledelsesteori
Agilitet er en cirkulær ledelsesteori, der er vokset frem som modsvar til den lineære transaktionelle ledelsesteori. I den agile ledelsesteori træder cirkularitet i stedet for linearitet.

Linearitet antager, at vi kan forstå et problem på den rigtige måde, og at der altid er en optimal løsning. At problemet A f.eks. skal løses med metode B, for sådan har vi altid gjort. Og vi var enige om, at det var måden at løse det på, da vi først mødte problem A. Så why change a winning formula? Den lineære ledelsesteori søger derfor at optimere adfærd i forhold til allerede kendte sammenhænge. Den arbejder derfor på at sætte kendte sammenhænge i system og gentage den samme praksis igen og igen – i forsøg på at drive omkostningerne ned mod et nulpunkt. Den er derfor orienteret på tid og penge.

LÆS HELE ARTIKEL PÅ CBS EXECUTIVE <LÆS>

 

LÆS OGSÅ Claus Nygaards artikel om Agilitet som driver for cirkulær kvalitetsledelse <LÆS>

Lars Ginnerup og Claus Nygaard udvikler CBS Executive Sommerskole

CBS Executive Sommerskole 2020 i Positiv Psykologi

Lars Ginnerup og Claus Nygaard fra cph:learning udvikler igen i 2020 en CBS Executive Sommerskole med udgangspunkt i Positiv Psykologi. Kurset afholdes på CBS fra den 17.-21. august 2020.

Bliv klogere på hvordan du udvikler et mindset til at tænke strategisk udvikling ud fra en ressourcetilgang: Hvad styrker, motiverer og inspirerer medarbejderne? Få indsigt i de forskningsbaserede teorier bag positiv psykologi, psykologisk kapital, selvregulering og agilitet.

Claus har skrevet en artikel om PERMA-ledelse, som knytter sig til kurset. Den kan du læse <HER>.

Læs mere om denne CBS Executive Sommerskole <HER>.

 

Steffen Löfvall leverer CBS sommerskolekursus

Direktør Steffen Löfvall, chefkonsulent Birgitta Gomez Nielsen, ekstern lektor Søren Obed Madsen og lektor Niels Thygesen leverer CBS executive sommerskolekursus i strategiimplementering.

På kurset får deltagerne fagligt input til at finde deres egne veje i det store udbud af værktøjer og teorier inden for området.

Kurset introducerer til tre perspektiver på implementeringsprocessen og diskuterer de begrænsninger og muligheder, som det enkelte perspektiv indebærer, når implementeringsprocesser tilrettelægges og eksekveres. Kurset ser nærmere på, hvordan de tre perspektiver kan eksistere samtidigt på forskellige niveauer i organisationer, og hvordan de til tider modarbejder hinanden. Dette er et paradoks og en præmis, som stiller store krav til ledere og projektledere med ansvar for at få strategien til at leve i organisationen.

De tre strategiperspektiver bliver bragt i samspil gennem case-analyser, og i løbet af kursusugen får holdet besøg af eksterne praktikere, der har stor erfaring med strategiimplementering.

Desuden vil delktagerne blive præsenteret for et konkret implementeringssimulator/spil, som efterfølgende afprøves og diskuteres.

Link til kurset og tilmelding: LINK

Claus Nygaard udvikler CBS Executive Sommerskole i Agilitet

CBS Executive Sommerskole – Agilitet, Innovation og Forretningsudvikling

Claus Nygaard fra cph:learning udvikler helt ny CBS Executive Sommerskole, som udbydes i uge 33, fra 12.-16. august 2019.

Hvis du vil øge innovationskraften og forretningsudvikle kerneydelsen i relation til kunder og markeder, kan du med fordel anvende teorien om agilitet. Som leder kan du komme et skridt foran konkurrenterne gennem agilitet.

Men det kræver, at du aktivt tænker agilitet ind i din egen ledelse, i din organisering af arbejdet, i produktionen af produkterne/servicen, samt i selve strategien. Det kræver, at du forstår det agile mindset og tør disrupte de velkendte organiseringsmetoder. At du er villig til systematisk at udvikle en agil kultur.

Claus siger: “Mange virksomheder ‘sidder fast’ i driften, fordi de tænker lineært logisk. Altså hvis A er problemet, så må B være løsningen. De holder møder, hvor de endevender A og planlægger B. Og mens de er igang med at løse driftsproblemerne, læser de i avisen, at en virksomhed har opfundet en smart teknologi, som muliggør en helt ny type løsning til kunderne. Med agilitetsteorien bliver det muligt at skabe et helt nyt mindset for virksomhedsledelse, hvor planlægningen og optimeringen af driften ikke tager al fokus. Det glæder jeg mig rigtigt meget til at undervise i på CBS Executive Sommerskole i 2019.”

Du kan læse mere om kurset og tilmelde dig <HER>

 

 

Steffen Löfvall, Birgitta Gomez Nielsen og Niels Thygesen leverer CBS sommerskolekursus

Direktør Steffen Löfvall, chefkonsulent Birgitta Gomez Nielsen og lektor Niels Thygesen leverer CBS executive sommerskolekursus i strategiimplementering.

På kurset får deltagerne fagligt input til at finde deres egne veje i det store udbud af værktøjer og teorier inden for området.

Kurset introducerer til tre perspektiver på implementeringsprocessen og diskuterer de begrænsninger og muligheder, som det enkelte perspektiv indebærer, når implementeringsprocesser tilrettelægges og eksekveres. Kurset ser nærmere på, hvordan de tre perspektiver kan eksistere samtidigt på forskellige niveauer i organisationer, og hvordan de til tider modarbejder hinanden. Dette er et paradoks og en præmis, som stiller store krav til ledere og projektledere med ansvar for at få strategien til at leve i organisationen.

De tre strategiperspektiver bliver bragt i samspil gennem case-analyser, og i løbet af kursusugen får holdet besøg af eksterne praktikere, der har stor erfaring med strategiimplementering. Gæsterne i år er:

  • Vicedirektør Henrik Lund, Nykredit
  • Direktør Leif Sørensen, Actee
  • Direktør Rasmus Byskov-Nielsen, Ikast-Brande kommune
  • Strategi- og udviklingschef Kirsten Denning, Novavi

Desuden vil delktagerne blive præsenteret for et konkret implementeringssimulator/spil, som efterfølgende afprøves og diskuteres.

Link til kurset og tilmelding: LINK