Gennemse Kategori

Konference

Claus Nygaard taler på Turisme-konference 21. november 2023

AI i kommunikationsarbejdet

Den 21. november 2023 holder Turisme.nu en konference med fokus på AI i kommunikationsarbejdet. Eftermiddagen er dedikeret til brugsscenarier, prompt engineering og deling af konkrete cases.

Du kan møde:

Timme Bisgaard (adm. direktør og chefredaktør for Kommunikationsforum.dk)

Kathrine Line Gustavussen (Senior PR & Press Manager, Digital Marketing VisitDenmark)

Thea Slind Frattasi (Content & SEO Manager, VisitDenmark)

Claus Nygaard (direktør & professor, cph:learning)

Læs mere om konferencen <HER>

 

Løft dit kommunikationsarbejde med AI

Steffen Löfvall designer og faciliterer Finansforbundets årlige compliancekonference

THE COMPLIANCE CONFERENCE 2022 (UK) – COMPLIANCE ACROSS BORDERS

– By professionals for professionals

This year’s compliance conference of 2022 takes a closer look at the internationalization of compliance. Some of the central questions that will be answered include: How is international financial crime currently being fought? Why, where and when are international compliance employees recruited? How can internal and external transnational cooperative compliance be organised and improved? What role does culture play in said cooperation?

The 9th of March 2022 the Union of Financial Services yet again invites you to an intriguing conference on compliance, with the opportunity for physical participation, as well as virtual live streaming for those members who, for varying reasons, cannot be physically present – for example in the case of specific guidelines for participation in meetings and/or a workplace elsewhere in Denmark or abroad.

Financial crime sadly knows no borders if it is not challenged. Cross-border crime prevention needs international insight, competence, and cooperation between organisations and across borders.

The main theme is the internationalization of KYC and AML, including the internal cooperation between compliance groups and the recruitment of foreign specialists. There will be professional presentations, as well as the opportunity for dialog in smaller groups.

  • The conference will be held in English.
  • Time: March 9th, 2022, at 09.00-16.00
  • Location #1: Finansforbundet, Applebys Plads 7, Copenhagen
  • Location #2: MS Live Event

Compliance tasks in banks and financial institutions are gradually becoming increasingly internationally oriented. This is a result of several mega-trends:

  1. New requirements and expectations regarding international customer commitments
  2. Knowledge of international money laundering legislation
  3. Digitalization and new agile work methods

 

(1) New requirements and expectations regarding international customer commitments

Financial crime that passes through the banking system is often carried out by organized networks and is constantly adjusting to circumvent established systems of surveillance and cooperation. The number of regulatory notifications and proceedings are on the rise, and is conducive of increased activity, attention as well as precaution in this area.

It is increasingly the case that banks are expected, and required, to reduce the likelihood of financial crime, by way of knowing their customer more thoroughly. In extension of this is a long list of financial institutions working on adjusting their international client portfolio.

In other words, Nordic banks and financial institutions must:

  • Have a deep understanding of their clients’ previous and current commercial activities, both at home as well as abroad, according to KYC and AML legislation.
  • Combat criminal networks that operate creatively, fast and competently across national borders
  • Adjust or entirely discontinue non-resident customer commitments, for example for those in Poland, Estonia, Russia, Luxembourg, Gibraltar, the US and England.

At the conference there will be deliberations on the status of how the transnational work on money laundering is organized by banks, as well as the status of the authorities’ international cooperation on crime prevention.

 

(2) Knowledge of international money laundering legislation

A consequence of more, as well as new, European regulatory requirements is the increased diligence paid to compliance by financial institutions, who must recruit more specialists with international experience. We see that the compliance function grows in terms of staffing and tasks, just as individual subunits continue to become increasingly specialised, compartmentalized and geographically spread. A separation of function, such as this, presents a tall order for effective procedures for cooperation, as well as communication processes. Compliance employees, and cultural researchers alike, both agree that there can be sector and country specific cultural similarities and differences, regarding the ways in which decisions are made, how the workload is spread, and how cooperation is done. Culture also has a part to play when foreign specialists, with a different professional and cultural background, are recruited. Well-designed policies, structures and work processes are not always sufficient in securing good internal cooperation and successful onboarding. Understanding of the organisation, the sector as well as national characteristics can also contribute to this.

In other words, Nordic banks and financial institutions must:

  • Know, and comply, with the money laundering legislation of the EU and other regions.
  • Compete in recruitment of compliance specialists to build specialist functions and work procedures, based on their international experience.
  • Establish foreign compliance departments in countries with financially attractive access to compliance personnel, thus reducing staff costs
  • Seek international cooperation and consulting in areas of rule, customer relations and markets, where first-hand insight is limited

At the conference it is focused upon where and how international compliance personnel are recruited, and which role sector and national culture plays in onboarding, as well as processes of cooperation. 

 

(3) Digitalization and new agile work methods

The increased attention to, and requirement of, KYC and AML cannot alone be attributed with employment. Automatization and digitalization of compliance seems to be the solution to the requirements. Digitization takes place internally as well as in cooperation with data centres and specialised regtech companies. Regulatory information technology (regtech) can make current systems and processes better, cheaper, and faster. Additionally, regtech can be used to swiftly trace even the slightest deviation in large amounts of transaction data, which can be an indication that a criminal act is taking place. It makes perfect sense for financial institutions to acquire and implement IT solutions, which can be applied across borders and jurisdictions, although there may be organizational, technical, and legal challenges associated with this.

The need for faster development and adjustments in the surveillance of money laundering is reflected in changed organizational practices. A long list of financial institutions are in these years implementing agile organizational models in both compliance and the supportive it-organisation alike. New IT development tool and development methods simultaneously allow for an increase in the agility of process and system support.

In other words, Nordic banks and financial institutions must:

  • Cooperate with data centres, as well as other IT solution suppliers with the goal of developing IT solutions that cover national and foreign KYC and AML requirements alike.
  • Establish IT departments abroad, in countries with financially attractive access to IT specialists, effectively reducing the cost of staffing, in this area.
  • Organize compliance and IT based on more agile organizational principles.

At the conference it will be described and discussed how regtech solutions can be designed to work in an increasing number of jurisdictions. Furthermore, the conference will also include deliberations as to the reasoning behind financial institutions choosing to organise compliance by way of agile team principles.

 

Target audience:

The conference is aimed at members who are interested in the organizational aspects of the financial sectors fight on money laundering and terrorism.

The participants are expected to represent:

  • Managers and employees in Nordic financial institutions
  • Banks, financial institutions, and data centres with foreign compliance and/or IT departments
  • Members employed in flexibly organised teams, i.e. tribes, transnational project teams
  • English speaking members

Technical themes at the conference:

The conference will touch on the following themes:

  • Recruiting and onboarding of foreign specialists
  • Distance and motivational leadership of flexibly organised employees
  • Implementation of transnational regtech solutions
  • European experiences of cooperation regarding crime prevention
  • National and sector-based cultures’ role in cooperation and communication

 

Conference disposition:

The conference consists of professional presentations, followed by free form conversations in smaller groups, with a concluding and summarizing plenary session.

It will be possible to participate physically as well as virtually through live streaming (Teams Live Event)

We happily supply lunch, morning, and afternoon coffee and/or tea.

 

 

PROGRAM

March 9. 2022 

  Program item Speaker
Morning sessions:

Status of cross-border money laundering and financing of terrorism
09.00-09.10 Welcome, internationalization and welcome to virtual participants Michael Budolfsen, Vice-president at Finansforbundet
09.10-09.15 Practical information and run-through of the program Steffen Löfvall, CEO at cph:learning

René McKenzie Lintrup, Officer, Governance, Adherence & Secretariat at Danske Bank
09.15-09.50 Status of cross-border money laundering supervisory cooperation and European regulatory initiatives Stig Nielsen, director at Danish Financial Supervisory Authority
09.50-10.25 Status of cross-border financing of terror and European regulatory cooperation Anders Vogelsang, Chief consultant, Financial Intelligence, Danish Security and Intelligence Service
10.25-10.45 Coffee break  –
10.45-11.15 Monitoring of money laundering across national borders Henrik Koch, Head of Transaction Monitoring & Sanctions Development and Solutions at Nordea
11.15-12.00 Acquisition and the implementation of regtech solutions across national borders Remonda Z. Kirketerp-Møller, Founder and CEO at Muinmos
12.00-13.00 Lunch –
Afternoon sessions:

The international labour market, cooperation and communication
13.00-13.35 Insights into effective recruitment and onboarding processes Christian Harpelund, Partner at Leapeo and author of books on onboarding
13.35-14.15 Recruitment and onboarding of foreign specialists from a HR-perspective Ditte Grundlund, HR Manager for CAO area at Danske Bank
14.15-14.30 Coffee break  –
14.30-15.05 Cross-national cooperation between compliance departments Line Brummerstedt Stougaard,

First Vice President, Head of The Group Financial Crime Governance and The Regulatory Secretariat at Danske Bank
15.05-15.50 Working as international talent in the finance sector – Insights from the Network of International Members of Finansforbundet (NIM) Kalina Boyanova Guldberg, steering member of Network of International Members, and Project Manager – Conduct PMO at Danske Bank
15.50-16.00 Conference summary Steffen Löfvall

René McKenzie Lintrup

 

Claus Nygaard er keynote på Kreditkonferencen 2019

Kreditkonferencen 2019

Onsdag den 13. marts afholder Dansk Kredit Råd Kreditkonferencen 2019 hos Ernst & Young i København. Claus holder oplæg om digitalisering som aktivt strategisk værktøj til forretningsudvikling og skelner mellem digitalisering 1.0, 2.0, og 3.0 som ramme for virksomhedens arbejde med digitalisering.

Du kan læse meget mere om Kreditkonferencen 2019 og tilmelde dig <HER>

Claus Nygaard - Kreditdagen 2019 - Kreditkonferencen 2019 - Dansk Kredit Råd - Ernst & Young

Kreditkonferencen 2019 afholdes i samarbejde med SKAT og er sponsoreret af arvato BERTELSMANN, Alektum Group, Collectia, experian, Horten, IDQ, nets, Sergel og SVEA Finans.

Se program og tilmeld dig

Steffen Löfvall og Birgitta Gomez Nielsen i Magasinet Finans

Direktør Steffen Löfvall var faglig organisator af Finansforbundets årlige compliance konference 2018.

Konferencens grundtema var hvidvaskbekæmpelse gennem øget tværorganisatorisk samarbejde og anvevendelse af nye regtech-løsninger.

Chefkonsulent Birgitta Gomez Nielsen gav et afsluttende fagligt oplæg på konferencen om tillids betydning for etablering af effektivt hvidvasksamarbejde på tværs af sektorer.

I Magasinet Finans bringes i forlængelse af konferencen en debatartikel om fire bud på, hvordan hvidvask kan reduceres. Tillid og netværksbaseret samarbejde spiller en væsentlig rolle.

Link til artiklen: LINK

Artiklen:

Compliance

Fire bud på mindre hvidvask

Tværgående samarbejde og tillid er de nødvendige våben i kampen mod mørkemænd og andre lyssky elementer, der holder til i skyggesiderne af finanssektoren

Af direktør, ph.d. Steffen Löfvall og chefkonsulent, ph.d. Birgitta Gomez Nielsen, konsulenthuset cph:learning

Afsløringerne af samfundsundergravende og lyssky aktiviteter i finanssektoren vælter frem, og i kølvandet på afsløringerne raser compliance- og kontrolfeberen. Eksperter, politikere og menigmand taler om tillidskrise, og der kaldes på etisk selvransagelse og kulturændringer i sektoren.

Paradoksalt nok har der samtidig aldrig været så mange i finanssektoren, der netop arbejder med at kontrollere og overvåge mistænkelige transaktioner og aktiviteter.

Lad os slå en ting fast efter rigtig mange personlige samtaler med compliancechefer og -medarbejdere i den finansielle sektor: Complianceansatte knokler r…. ud af bukserne for at implementere nye retningslinjer og overvågningssystemer samt indrapportere mistænkelig adfærd til interne overvågningsteam og Finanstilsynet. Dertil skal de også køre mange nye medarbejdere ind i stadig større enheder. De bruger tid på at strømline arbejdsprocesser og til stadighed gøre overvågningen endnu mere finmasket for at kunne følge med i en stadig større mængde kundetransaktionsdata.

Hvidvaskbekæmpelse (AML) og styrket kundekendskab (KYC) skaber gennemsigtighed og tydeliggør, hvilken ansvarlig adfærd og hvilket værdisæt bankerne ønsker at handle ud fra. AML og KYC har potentialet til at skabe den transparens i og omkring sektoren, som vi alle efterspørger i lyset af skandalerne. Nøglen er et øget fokus på tværgående samarbejde og opbygning af tillid mellem afdelinger og på tværs af bankerne mellem parter, der længe har set hinanden som konkurrenter.

Eksemplet med jordbærsælgeren
Lad os begynde med et dagligdags eksempel: Du kører på en landevej, hvor du ser et hjemmelavet skilt med ”Jordbær og kartofler til en tyver”. Du stopper og går hen til vejboden. I boden ligger nogle kasser jordbær og poser kartofter. Og ved siden af er der en cigarkasse, hvor du kan lægge din betaling. Du finder fyrre kroner frem, tager to kasser jordbær og kører videre. Du glæder dig til at sætte tænderne i bærrene og tænker samtidig på, om alle er lige så ærlige som du selv.

Samme overvejelser har ejeren af boden, når hun fra afstand kan se biler, der med jævne mellemrum stopper og forsyner sig med friske grøntsager. Baseret på tidligere erfaringer forventer hun, at kunderne lægger penge for de varer, de tager.

Tillid er helt centralt i vores hverdag. Tillid er en grundlæggende del af vores sociale praksis. Tillid handler om en form for positiv tro på forventelig adfærd i fremtiden baseret på allerede eksisterende erfaringsgrundlag.

Tilliden kommer til udtryk i relationer, processer og som handlinger. Tilliden opbygges, forstærkes eller minimeres gennem hverdagens mange handlinger og interaktioner på alle tænkelige niveauer – mellem familiemedlemmer, kolleger og samarbejdspartnere.

Tillid er i økonomisk teori smart at opbygge mellem to og flere handlende parter. Tillid reducerer omkostningerne i forbindelse med økonomiske relationer, da tilliden gør det muligt at samarbejde uden fordyrende juridisk bindende kontrakter og dertilhørende overvågning af adfærd og samarbejde.

Tilliden gør, at du kan købe jordbær til 20 frem for 25 kroner. Du sparer 5 kroner, som ellers skulle dække merudgifterne til overvågning af dine og andre køberes handlinger og eventuelle rapserier.

Tillid kan blive kontraproduktiv, og det kan kaldes for blind tillid. Blind tillid opstår, når jordbærsælgeren har vænnet sig til altid at forvente en bestemt adfærd hos dig og andre købere. Med tiden glemmer sælgeren både at lede efter afvigelser og kunne iværksætte handlinger, der minimerer afvigende adfærd.

Jordbærtyve bliver stadig mere udspekulerede. Nogle rydder hele lokalområdets boder på én gang i raids, og andre vælger at betale mindre end en 20’er. Andre igen går i ledtog med enkelte vejbodsejere, så de får en konkurrencemæssig fordel i forhold til de andre sælgere.

Det lyder som det vilde vesten, og det er det på en måde også.

Nu har den enkelte jordbærsælger derfor følgende at forholde sig til:

  • Droppe den ubetjente bod ved vejen
  • Investere i mere overvågning
  • Gå sammen med de andre vejbodsejere i lokalområdet og arbejde sammen om at håndtere tyverierne.

Finanshusene rykker lige nu på alle tre løsningsmodeller: Alle finanshuse arbejder internt med de to første retninger, og den sidstnævnte vej håndteres gennem de samarbejdende offentlige myndigheder.

Det er imidlertid vores indtryk, at indsatsen ofte sker, uden at der er defineret en fælles forståelse af, hvad problemet er, eller hvordan løsningerne kan se ud, og hvordan der kan etableres et dybere tværgående samarbejde omkring løsninger. Den manglende fælles forståelse spores både internt og mellem finanshusene.

Indsatsen stopper imidlertid ikke de kriminelle i at opfinde stadig smartere måder at berige sig på. Den finansielle sektor står over for et wicked problem. Forskning peger på, at wicked problems ofte må løses med kreative netværksbaserede løsninger på tværs af enheder og niveauer.
Vi har fire bud på, hvordan det kan ske:

#1 – Fælles videnfora for compliancemedarbejdere
I de senere år er finanshusenes complianceafdelinger blevet væsentlig større personale- og opgavemæssigt.
I nogle organisationer er funktionerne efterhånden blevet så specialiserede og opdelte, at det kræver mere informations- og ressourcesamarbejde på tværs for at løse de atypiske og komplekse problemstillinger. Samtidig er tilgangen af nye opgaver stor, hvilket kræver flere ressourcer i form af flere hænder og/eller bedre it-understøttelse.

Vores første bud er for det første oprettelsen af fælles videnfora for compliancemedarbejdere på tværs af sektoren, gerne med et enkelt spørgsmål på dagsordenen: Hvordan ser problemstillingen ud fra jeres perspektiv?

På den måde kommer de forskellige parters synspunkter og fortolkninger frem, og kendskabet til hinanden vil øges på tværs af både afdelinger og organisationer.

For det andet kan finanshusene lade sig inspirere af andre samfundssektorer, hvor man i mange år har anvendt forskellige typer af sagskoordinatorer. Koordinatorerne håndholder sagerne og bidrager aktivt til udviklingen af nye løsninger på tværs af afdelinger og myndighedsområder.

#2 – Styrket samarbejde med myndigheder
Kompleksiteten er støt stigende, i takt med at kundebetjening, dokumenter og transaktioner digitaliseres og globaliseres. Kriminelle finder nye kreative måder at omgå love, regler og kontrolsystemer på.
Antallet af underretninger og behandlinger er støt stigende, og det forventes, at myndighedsarbejdet med tiden automatiseres og ændrer karakter.

Samarbejdet mellem finanshuse og myndigheder skal finde en ramme for kontrollen, så kontrolfunktionen giver mening og til stadighed er mere effektiv og dynamisk og på sigt også kan være forebyggende.
Det kræver dels en fornyet organisering af risikovurdering, dels at kontrolmyndighederne også i stadig stigende omfang løbende interagerer med compliancemedarbejderne i sektoren. Kontrol og tillid er gensidigt forstærkende, hvis kontrollen er både meningsfuld og effektiv for de involverede parter.

#3 – Styrket samarbejde med RegTech
Regulatory Technology, også kaldt RegTech, er en fællesbetegnelse for digitalisering af compliance, der foregår internt i finanshusene og eksternt i form af nye data- og teknologivirksomheder. Kernen er at gøre nuværende systemer og processer bedre, billigere og hurtigere. Derudover kan teknologien bruges til at spotte nye tendenser i data, som specialister og hidtidige systemer kan have svært ved at opdage.

Der er delte meninger om, hvorvidt investeringer i RegTech udelukkende er en udgiftspost eller en anledning til forretningsudvikling. Nogle finanshuse mener, at RegTech på sigt vil blive en konkurrenceparameter på linje med produkter, kundeservice, kreditvurdering og funding.

RegTech er også nye muligheder for at vise den enkelte kunde, hvilke værdier der styrer det enkelte finanshus. RegTech øger nemlig transparens omkring bankens AML- og KYC-initiativer, da de angår den enkelte transaktion mellem finanshus og kunde. Vender vi tilbage til jordbærboden, kunne der komme kode på kassen med jordbær, og betaling kunne foregå via MobilePay. Når pengene var overført, kunne kunden få koden til kassen.

Den transparens vil være efterspurgt. Om det enkelte finanshus så vil markere sig på det som en selvstændig værdi eller et konkurrenceparameter, vil yderligere forstærke kommunikationen af finanshusets værdisæt til kunden.

#4 – Styrket samarbejde med uddannelsessektoren
Compliance handler ikke alene om at udvikle effektive processer og overvågningssystemer. Det handler i lige så høj grad om en passende organisationskultur og adfærd blandt medarbejdere og kunder. En af vejene til passende kultur og adfærd er målrettet træning og uddannelse af medarbejderne.
Uddannelse opbygger fælles normer og værdisæt, så derfor kan finanshusene med fordel indlede nye samarbejder med uddannelsessektoren i forhold til både grund- og efteruddannelse.

Hvis du vil vide mere om de fire strategiveje, da kontakt Steffen Löfvall på telefon 20 32 10 22.

Steffen Löfvall keynote på DEs årlige Indehaverdag

På Dansk Ejedomsmæglerforenings årlige Indehaverdag 2018 holdt Steffen Löfvall en række faglige oplæg om mæglernes digitale strategiveje samt hvad branchen kan forvente af ændrede kompetence- og konkurrenceforhold i kølvandet af stadig større anvendelse af robotics og kunstig intelligens. Oplæggene blev løbende kombineret med rundbordsdrøftelser og afstemninger blandt de 170 deltagere.

I DE’s medlemsnyhedsbrev skriver Sandy Thornland om dagen:

”Der er mange digitale fremtider på vej”, lød det på Indehaverdagen fra Steffen Löfvall, direktør samt ekstern lektor ved IT University of Copenhagen og CBS.

I sin korte, indledende sætning underbyggede han straks ved at ridse tre digitale strategier op: inkrementel (gradvist voksende) innovation, low end disruption (lavpris aktører) og new market disruption (aktører, der trænger ind på markedet og ændrer spillereglerne).

I en ejendomshandels forløb så Steffen Löfvall nye spillere komme ind – herunder:

  • Banker
  • Private sælgere, der selv tager billeder og indleder den første kontakt til mulige købere
  • Elektronisk ejendomsvurdering, hvor kunstig intelligens via billedanalyse og baggrundsdata kan vurdere ejendomme med relativt høj træfsikkerhed

I samme omgang påpegede han, at teknologi ikke er ufejlbarlig. Som eksempel på teknologiens svagheder fortalte han om et eksperiment, hvor forskere havde hacket et stopskilt, så kunstig intelligens læste det som 50 miles i timen.

Hvor teknologien ikke fungerer, kan der opstå analytiske misforståelser, overvågning, uetiske selvlærte algoritmer, it-sikkerhedsbrist og cyberangreb. Og hvor teknologien nærmest fungerer lidt for godt, risikerer der at opstå arbejdsløshed og dermed en formindskelse af skattegrundlaget.

Ejendomsmægleropgaver som boligfremvisning, tryghedsskabende samtale og vejledning vil ifølge Steffen Löfvall fortsat bedst kunne løses af mennesker: ”Hvad sker der hos kunder – købere og sælgere –, der har informeret sig på nettet og så kommer til jer og stiller en masse spørgsmål? Faglig rådgivning er en vigtig parameter. Jeres kunder vil stå med et stort, men fragmenteret vidensgrundlag.”

En hurtig rundspørge blandt deltagerne viste, at de troede på, at der også i fremtiden er brug for fysiske mæglerbutikker.

”Der kommer nok flere nye kompetencer med; f.eks. livsfaserådgivning”, spåede Steffen Löfvall.

Nye kundevendte stillingstyper kan også blive: personlig finansiel rådgiver, AI-vejleder (Artificial Intelligence = kunstig intelligens) og -træner / personlig datamægler og social adfærdsanalytiker.

”Rekruttér nye medarbejdere med STEM-kompetencer (Science, Technology, Engineering, Math, red.)”, anbefalede Steffen Löfvall. ”Og forvent at møde finanscontrollere, AI-/personale-teamledere (der hjælper ansatte med at udnytte fordelene ved kunstig intelligens), data-detektiver/-analytikere og ETO’er (Ethical Trust Officer / AI Trust Officer), der leder etiske teams med henblik på at sikre, at kunstige intelligenser og udviklere handler i overensstemmelse med fastlagte regler, normer og værdier.”

Hvis du vil høre mere om de faglige oplæg eller organiseringen af konferencen, da kontakt Steffen på telefon 20 32 10 22.

Steffen Löfvall organiserer årets compliance konference 2018 (fokus på hvidvask)

COMPLIANCE KONFERENCEN 2018 – AML OG COMPLIANCE I SAMARBEJDETS TEGN
– Af fagfolk til fagfolk

Året compliancekonference 2018 hos Finansforbundet står i samarbejdets tegn, og nogle af de centrale spørgsmål, der vil blive besvaret er: Hvorfor er internt og eksternt compliancesamarbejde vigtigt? Hvordan kan et styrket samarbejde med myndigheds-, teknologi- og uddannelsessiden se ud?

Tid: Den 11. oktober 2018, kl. 09.00-16.00
Sted: Finansforbundet, Applebys Plads 7
Tilmelding: https://www.finansforbundet.dk/da/arrangementer-medlemstilbud/Arrangementer/Sider/21800528.aspx

“No organisation is an island”
Du har nok hørt frasen “No man is an island”. Frasen dækker over, at mennesker indgår i fællesskaber på den ene eller anden måde, hvad enten de vil det eller ej. Ingen kan handle uafhængigt af omverdenen; ingen kan stå helt udenfor fællesskabets regler og normer; og ingen kan i længden overleve uden andre. Det samme gælder for compliancearbejdet i finansielle virksomheder.

Atypiske complianceudfordringer = wicked problems = behov for styrket samarbejde
Langt hovedparten af complianceopgaverne i den finansielle sektor kan relativt let sættes i system. Der er tale om relativt overskuelige problemstillinger, der kan løses med velkendte metoder. Til det er der udviklet procedurer, it-systemer og ansat specialister i complianceafdelinger. Og eksternt er der etableret efterretningssamarbejde med relevante myndigheder.

Men der findes udfordringer i relation til hvidvask, terrorfinansiering og anden økonomisk kriminalitet, der viser sig at være mere komplekse end forventede. Kriminelle finder hele tiden nye kreative måder at omgå regler, love og kontrolsystemer i en stadig mere digitaliseret og globaliseret verden. Forskningen kalder sådanne problemer og opgaver for wicked problems og -assignments. De implicerede parter er uenige om, hvad problemet er og hvordan det kan løses. Opgaveløsningen vanskeliggøres af, at problemet ikke kan løses med nuværende procedurer og organisering. Problemet går måske også på tværs af afdelinger, virksomheder, myndighedsområder og landegrænser, hvor man ikke kan bestemme over hinanden for at få problemet løst. Problemerne kan derudover have stor politisk bevågenhed, hvorfor de ikke kan negligeres i længden, selvom en løsning synes næsten umulig.

Forskningen peger på, at wicked problems ofte må løses med kreative netværksbaserede løsninger på tværs af enheder og niveauer: Internt i finansvirksomheden må compliance- og it-afdelinger styrke samarbejdet for at løse nye, atypiske opgaver. Og det samme gælder i det eksterne samarbejde mellem finansvirksomheder, kunder, rådgivere og myndigheder.

Styrket samarbejde mellem complianceafdelinger
I de senere år er Finanshusenes complianceafdelinger blevet væsentlig større personale- og opgavemæssigt. I nogle organisationer er funktionerne efterhånden blevet så specialiserede og opdelte, at det kræver mere informations- og ressourcesamarbejde på tværs for at løse de atypiske og komplekse problemstillinger. Samtidig er tilgangen af nye opgaver stor, hvilket kræver flere ressourcer i form af enten flere hænder og/eller bedre it-understøttelse.

På basis af et fagligt oplæg om den interne organisering af compliancefunktionen lægges op til en drøftelse af, hvordan det interne samarbejde kan styrkes samt hvordan ressourceprioriteringsprocesser kan gennemføres på en god måde.

Styrket samarbejde med kommunikation og presse
Compliance bliver med jævne mellemrum hot stuff i pressen. Når uheldig compliancepraksis bliver til møgsager kræver det typisk en hurtig reaktion, interne omstruktureringer og et aktivt eksternt kommunikationsarbejde.

På basis af et fagligt oplæg lægges op til en drøftelse af, hvordan beredskabssamarbejdet med kommunikation og pressen (public affairs) kan styrkes samt hvordan virksomhedens image kan håndteres til hverdag og i kritiske situationer.

Styrket samarbejde med myndigheder
AML er et kerneområde for danske og internationale finanshuse og myndigheder. Kompleksiteten er stødt stigende i takt med, at kundebetjening, dokumenter og transaktioner digitaliseres og globaliseres. Kriminelle finder nye kreative måder at omgå love, regler og kontrolsystemer. Antallet af underretninger og behandlinger er stødt stigende, og det forventes, at myndighedsarbejdet med tiden automatiseres og ændrer karakter.

På konferencen gøres der dels status for det institutionelle samarbejde, dels lægges op til, at konferencedeltagerne selv kan komme med forslag til, hvor og hvordan myndighedssamarbejdet kan styrkes.

Styrket samarbejde med RegTechs
Regulatory Technology også kaldt RegTech er en fællesbetegnelse for digitalisering af compliance, der foregår internt i finanshusene og eksternt i form af nye data- og teknologivirksomheder. Kernen er at gøre nuværende systemer og processer bedre, billigere og hurtigere. Derudover kan teknologien bruges til at spotte nye tendenser i data, som specialister og hidtidige systemer kan have svært ved at opdage.

Der er delte meninger om, hvorvidt investeringer i regtech udelukkende er en udgiftspost eller en anledning til forretningsudvikling. Nogle finanshuse mener, at regtech på sigt vil blive en konkurrenceparameter på linje med produkter, kundeservice, kreditvurdering og funding.

På konferencen præsenteres, hvorfor, hvornår og hvordan de eksisterende finanshuse kan øge deres samarbejde med de nye softwareaktører. Derudover gennemgås metoder til, hvordan finansvirksomheder kan evaluere et fremtidigt regtech-samarbejde.

Styrket samarbejde med uddannelsessektoren
Compliance handler ikke alene om at udvikle effektive processer og overvågningssystemer. Det handler i lige så høj grad om en passende organisationskultur og adfærd blandt medarbejdere og kunder. En af vejene til passende kultur og adfærd er målrettet træning og uddannelse.

På konferencen præsenteres, hvor og hvordan finanshuse kan styrke samarbejdet med private og offentlige uddannelsesaktører i relation til kompetence- og kulturudvikling. Endvidere drøftes det, hvilke uddannelsesmetoder der er egnet til compliancefaglighed.

Konferencen
Konferencen er opbygget i keynote speaks om formiddagen og to parallelt kørende workshopspor om eftermiddagen.

Formiddagen vil omhandle:

Det nationale risikobillede 2018-2020

  • RegTech-markedsudviklingen i et dansk og engelsk perspektiv
  • Når compliance problemstillinger bliver til pressesager
  • Organisering af compliancefunktionen mhp. styrket opgaveløsning og samarbejde

Eftermiddagens to workshopspor vil være:

  1. Organisations- og myndighedssamarbejdet
  2. Teknologisamarbejdet

I organisations- og myndighedssporet vil vi se nærmere på status på samarbejdet, men også forslag til styrket samarbejde mellem sektoren og myndigheder:

  • Workshop om overvejelser og faldgruber ved hvidvaskforebyggelse
  • Workshop om rekruttering, kompetence- og kulturudvikling

I teknologisporet vil vi se nærmere på RegTech-området:

  • Workshop om feasibility: Hvordan evalueres RegTech-virksomheder mhp. at samarbejde med disse / oplæg om dansk RegTech-start-ups
  • Workshop om de juridiske overvejelser og faldgruber i relation til RegTech

 

Kontakt Steffen Löfvall på (+45) 20 32 10 22, hvis du vil høre mere om konferencen og lignende initiativer.

Steffen Löfvall arrangerer compliance konference

Steffen Löfvall arrangerer Finansforbundets kommende compliance konference i efteråret 2017.

Håndtering af hvidvask, korruption, det 4. EU-direktiv, datastrømme i skyen og i fintech-selskaber. Den finansielle sektor står over for en række aktuelle problemstillinger, der har konsekvenser for arbejdet med compliance.

På årets finansiel compliance-konference bliver deltagerne fagligt opdateret på, hvordan den finansielle sektor løser nogle af de største compliance-udfordringer i dag.

Konferencens hovedtemaer er udvalgt i samarbejde med compliance-ledere og -medarbejdere. Workshops og faglige oplæg leveres af fagfolk fra sektoren, og i pauserne kan du deltage i faglige netværkszoner.

Kontakt Steffen Löfvall for yderligere information.

cph:learning deltager på Danmarks Læringsfestival 2017

Danmarks Læringsfestival 2017

Når Danmarks Læringsfestival 2017 byder velkommen til 7,000 gæster den 1. og 2. marts 2017 er cph:learning med som udstiller og facilitator af korte samskabende workshops om Skoleledelse, Skoleudvikling af Læring- og Trivsel, samt Evaluering af Uddannelse.

Du kan møde Anne Hørsted, Hans Peter Hartsteen og Claus Nygaard.

Med sig har de også den nye bog STRATEGISK KVALITETSLEDELSE I FOLKESKOLEN, som er redigeret af Anne Hørsted og Claus Nygaard og udgivet på Samfundslitteratur. Du kan læse mere om bogen <HER>.

De glæder sig også til at præsentere prototypen på et nyt evalueringsværktøj til folkeskoler og gymnasier, hvor lærerne får mulighed for at arbejde målrettet med formativ, summativ, kvalitativ og kvantitativ evaluering af elevers læring og trivsel.

Kom glad forbi cph:learning’s stand til en snak om læring og trivsel i skolen.

Du kan læse mere om Danmarks Læringsfestival 2017 <HER>

strategisk kvalitetsledelse i folkeskolen - samfundslitteratur - cph:learning - cphlearning - anne hørsted - claus nygaard - slagelse kommune

 

Steffen Löfvall keynote på KS-dagen 2016 om samskabelse

Steffen Löfvall cph:learning Komsprog KS-dagen 2016 samskabelse“Hvad er co-creation? Hvilke problemtyper, mindset, metoder og kompetencer kræver samskabelse / co-creation?” er titlen på Steffens keynote oplæg på KS-dagen 2016 for kommunikations- og sprogmedarbejdere.
Et af de centrale budskaber i oplægget er, at kommunikatører bør interessere sig for samskabelse. Kommunikatører skal gøre sig spilbare ved at have fat i mindsettet, ressourcerne og redskaberne. Derved bliver de inviteret ind og undgår at ende som den, der sidder udenfor udviklingsprocesserne. I oplægget optegnes tre roller, som kommunikatører kan indtage i co-creationprocesser:

  1. Arkitekten — der designer processen og er proceskonsulent
  2. Deltageren — som træder ind i processen
  3. Formidleren — som formidler, hvad andre har gjort og trækker essensen ud.

De tre roller kalder på forskellige kompetencer. Det optimale er, at kommunikatøren kan træde kompent ind i alle tre roller.

Kontakt Steffen (tlf. 20 32 10 22 / steffen@cphlearning.dk), hvis du vil høre mere om samskabelse som koncept, metode og værktøj.

Claus Nygaard keynote på BUPL ledelseskonference 2017

Claus Nygaard Professor cph:learning bupl ledelseskonference Samskabelse i det offentligeBUPL ledelseskonference

finder sted 11.-12. januar 2017. Det gennemgående tema er Samskabelse.

Claus Nygaard er keynote speaker den 12. januar med temaet “Samskabelse – Samarbejdets version 3.0”. I sit oplæg præsenterer Claus teorien bag samskabelse (co-creation) og kommer med eksempler på samskabelse i praksis. Han introducerer en samskabelsesmodel, som konkret kan anvendes i moderne institutionsledelse til at skabe positive resultater gennem samskabelse. I sit oplæg stiller Claus også skarpt på, hvad det betyder for lederrollen at skulle udvikle og håndtere samskabelsesprojekter.

Efterfølgende faciliterer Claus en workshop, hvor de 250 deltagere aktivt arbejde med samskabelse af nye løsninger i praksis. I samskabelsesworkshoppen  arbejder deltagerne med samskabelse både som en lineær og en cirkulær proces. Gennem brugen af værktøjet bliver deltagerne klar over, hvordan samskabelse kan være behjælpelig med at skabe seks effekter: 1) ideskabelse; 2) relationsskabelse; 3) kulturskabelse; 4) resultatskabelse; 5) legitimitetsskabelse; 6) ejerskabelse. Disse seks effekter er den gavnlige effekt af samskabelsesprojekter. Efter workshoppen har deltagerne en model og en metode med hjem, som kan hjælpe dem med at igangsætte samskabelsesprocesser i deres eget nærmiljø.

Læs program for BUPLs ledelseskonference 2017  <HER>

Kontakt Claus (tlf. 41 41 41 81 / claus@cphlearning.dk), hvis du vil høre mere om samskabelse som koncept, metode og værktøj.