Gennemse Kategori

Masterclass

Nyt kursus i borgerinddragelse i miljøpolitikken (København + Aarhus)

Hvis du kender en kommunal miljøpolitiker, der ønsker at få succes med sin miljøpolitik, så er her muligheden. På et nyt 2-dages kursus i hhv. København og Aarhus kan politikere tilegne sig den nyeste viden og metoder om borgerinddragelse og samskabelse i miljøpolitik til at sikre et bæredygtigt lokalsamfund. Steffen Löfvall fra cph:learning deltager med faglige oplæg på kurset.

  • Link til CBS Executive kurset i København: LINK
  • Link til CBS Executive kurset i Aarhus: LINK

cph:learning udvider samarbejdet med Finansforbundet

cph:learning udvider sit samarbejde med Finansforbundet om at tilbyde eksisterende og nye medlemmer spændende faglige netværk inden for ledelse, compliance og fintech.

De danske finanshuse er i fuld gang med at digitalisere kerneforretningen, da mange funktioner kan automatiseres og erstattes af digitale løsninger. Det betyder markante medarbejderreduktioner, etablering af nye fin tech virksomheder og interne organisationsenheder samt ændrede kompetencekrav.

I denne transformation opstår der nye karrieremuligheder både i eksisterende og nyetablerede finansvirksomheder.

Sammen med Finansforbundet og branchefolk driver Ph.d. Steffen Löfvall fra cph:learning følgende netværk, der på forskellig vis bidrager til forståelse og aktiv udnyttelse af udviklingstendenserne:

1. Netværk for Fintech
2. Netværk for finans-it i it-afdelingen (Future Finans-IT )
3. Netværk for RegTech (Regulatory technology)
4. Netværk for market-ansatte ”Invest in yourself”
5. Netværk for uformel ledelse
6. Netværk for kommende ledere
7. Netværk for compliance-medarbejdere

Hvis du vil vide mere om indhold/form og de bagvedliggende effektive netværksløsninger, er du velkommen til at kontakte Steffen Löfvall på mobil 20 32 10 22.

Disrupt Yourself – Lars Ginnerup afholder Masterclass på CBS-Executive

Lars Ginnerup har udviklet konceptet til en Masterclass hos CBS-Executive med disruption, agilitet og Millenials som omdrejningspunkt.

Disruption – 7 bærende principper

Alle taler om disruption og umuligheden af at lykkes med mere af det samme, dvs. gårsdagens tunge tilgang til forretningsudvikling, hvor de store spillere ejede dagsordenen. Men hvad nu, hvis disruption begynder med dig selv og din evne til at se boksen, som begrænser dig?

Cand.psych., prisbelønnet ekstern lektor Lars Ginnerup vil præsentere 7 bærende principper for Disrupt Yourself – med masser af eksempler og udvalgte udfordringer for gruppearbejde:

  1. Tag de rette risici
  2. Kend og sats på dine styrker
  3. Omfavn begrænsninger
  4. Tag intet eller mindre for givet (innovationssnigmorderen)
  5. Trap ned, stig ud, eller krab sidelæns mod vækst
  6. Fejl er lærerige
  7. Vær drevet af et opdagende MINDSET

Hvad sker der, når man kombinerer de 7 bærende principper for Disrupt Yourself med de 12 forskningsbaserede principper for styret held? Lars Ginnerup har eksperimenteret med diverse klienter og giver tankevækkende eksempler på uventede positive overraskelser.

MasterClass Lars Ginnerup og Claus Nygaard CBS-Executive

Find det ubrugte potentiale i jeres Millennials!

Med på programmet er også Thorbjørn Busk Hedelad, som fokuserer på Millenials. Ingen disruption uden Millennials, generationen, der voksede op med Internettet og nu markerer sig massivt på arbejdsmarkedet.

Fra generationskrig til styrkebaseret samarbejde. – Sådan vender du diskussionen og vinder hjertet hos dine Millennials! Med afsæt i en ny tilgang til Millennials viser Thorbjørn Busk Hededal 5 veje til højere performance og Millennials, der bliver i virksomheden.

 

Strategisk Agilitet

Hvis du vil øge innovationskraften og komme tættere på værdien i kerneydelsen i relation til kunder og markeder, kan du med fordel anvende teorien om Strategisk Agilitet. Professor, ph.d. Claus Nygaard, CEO for cph:learning, holder forskningsbaseret foredrag om Strategisk Agilitet. Han introducerer kernen i teorien og viser, hvordan det agile perspektiv konkret kan hjælpe lederen med at forstå kilderne til agilitet – og derved udvinde mere agilitet og innovationskraft i virksomheden.

Dit udbytte:

  • Indblik i agilitetsteorien (5 typer af agilitet)
  • Indblik i hvordan agilitet tænkes i forhold til produktion, organisation, strategi og person
  • Konkret indblik i, hvordan du allerede i morgen kan anvende agilitetsteoriens indsigter til at skabe mere agilitet og innovationskraft i din virksomhed

Læs mere om denne Masterclass og tilmeld dig direkte hos CBS-Executive <HER>