Gennemse Kategori

Workshop

Agil kvalitetsledelse – seminar med Claus Nygaard

Agil kvalitetsledelse – i samarbejde med Dansk Forening for Kvalitet

10. juni 2021, kl. 8:30 – 15:30, Comwell Roskilde, kr. 4.950,-

Tilmelding på Dansk Forening for Kvalitets hjemmeside.

Agil kvalitetsledelse

I samarbejde med Dansk Forening for Kvalitet afholder Claus Nygaard et udvidet seminar i Roskilde, hvor du får 12 konkrete værktøjer til agil kvalitetsledelse.

Hvorfor agil kvalitetsledelse?

Kvalitetsledelse udfordres af forandringer, afvigelser og uforudsete hændelser, som tvinger os til at ændre planer og procedurer. Selv når vi har udformet vores kvalitetssystem og dokumenteret det i kvalitetshåndbøger og guidelines, kan det føles som om, at vi ikke er kommet helt i mål. Vi laver klare regler og procedurer, men finder os alligevel i en situation, hvor vi må minde om og indskærpe til, at reglerne og procedurerne også bliver overholdt. Det synes som om, at der mangler en fælles forståelse, overblik eller ansvarstagen. Det opleves som om, at kvalitetsarbejdet skubbes i baggrunden til fordel for den hurtige løsning af kundens problem. Vi ender med en kontrolkasket, hvor vi langt hellere ville have et udviklingsperspektiv.

Agil kvalitetsledelse – en alternativ vej frem

Hvis du kender disse udfordringer med kvalitetsledelse og gerne vil have hjælp til at løse dem en gang for alle, så er agil kvalitetsledelse måske vejen frem! Agilitet er en ny ledelsesteori, som arbejder målrettet på at skabe læringsarenaer, hvor de involverede personer lærer at løse problemer på en lærende måde frem for en forsvarende måde. Agil kvalitetsledelse handler om at skabe dobbeltkredslæring og helhedssyn. Det udvikler både ansvar og et kvalitets-mindset. Agil kvalitetsledelse er cirkulær og sammenkobler mange forskellige dele af virksomhedens værdikæde i en helhedsforståelse. Det er modsat lineær kvalitetsledelse, som handler om at skabe compliance i forhold til definerede regler og procedurer inden for isolerede dele af virksomhedens værdikæde.

Agil kvalitetsledelse i hele virksomheden

Hvis virksomheden skal udvikle en kvalitetskultur og have kvalitetssystemet ”under huden”, må den arbejde agilt – hele vejen rundt. Det betyder også, at kvalitetsledelse skal være et helt centralt omdrejningspunkt i virksomheden. Kvalitetsledelse skal ske fra et center of excellence midt i virksomheden, som med cirkulære processer evner at skabe agile læringsarenaer, hvor kvaliteten udvikles til gavn for virksomhedens kunder.

Hvis du kunne tænke dig at få værktøjer til at skabe agile læringsarenaer? Få viden om, hvordan du arbejder med cirkulære processer? Få inspiration til at udvikle et agilt kvalitets-mindset og en kvalitetskultur? Så er dette kursus måske noget for dig.

Det får du med hjem

– indblik i agilitetsteorien (5 typer af agilitet) og dens koblinger til kvalitetsudvikling
– viden om hvordan agil kvalitetsledelse kan tænkes i forhold til produktion, organisation, ledelse og strategi
– 12 konkrete værktøjer til agil kvalitetsledelse, som allerede i morgen kan sætte gang i udviklingen af et agilt kvalitets-mindset

Gennemføres ved minimum 12 deltagere.

Ved aflysning pga for få deltagere eller Covid-19 refunderes din betaling for seminaret 100%

Agil kvalitetsledelse

Claus Nygaard - agil kvalitetsledelse

Steffen Löfvall organiserer årets compliance konference 2018 (fokus på hvidvask)

COMPLIANCE KONFERENCEN 2018 – AML OG COMPLIANCE I SAMARBEJDETS TEGN
– Af fagfolk til fagfolk

Året compliancekonference 2018 hos Finansforbundet står i samarbejdets tegn, og nogle af de centrale spørgsmål, der vil blive besvaret er: Hvorfor er internt og eksternt compliancesamarbejde vigtigt? Hvordan kan et styrket samarbejde med myndigheds-, teknologi- og uddannelsessiden se ud?

Tid: Den 11. oktober 2018, kl. 09.00-16.00
Sted: Finansforbundet, Applebys Plads 7
Tilmelding: https://www.finansforbundet.dk/da/arrangementer-medlemstilbud/Arrangementer/Sider/21800528.aspx

“No organisation is an island”
Du har nok hørt frasen “No man is an island”. Frasen dækker over, at mennesker indgår i fællesskaber på den ene eller anden måde, hvad enten de vil det eller ej. Ingen kan handle uafhængigt af omverdenen; ingen kan stå helt udenfor fællesskabets regler og normer; og ingen kan i længden overleve uden andre. Det samme gælder for compliancearbejdet i finansielle virksomheder.

Atypiske complianceudfordringer = wicked problems = behov for styrket samarbejde
Langt hovedparten af complianceopgaverne i den finansielle sektor kan relativt let sættes i system. Der er tale om relativt overskuelige problemstillinger, der kan løses med velkendte metoder. Til det er der udviklet procedurer, it-systemer og ansat specialister i complianceafdelinger. Og eksternt er der etableret efterretningssamarbejde med relevante myndigheder.

Men der findes udfordringer i relation til hvidvask, terrorfinansiering og anden økonomisk kriminalitet, der viser sig at være mere komplekse end forventede. Kriminelle finder hele tiden nye kreative måder at omgå regler, love og kontrolsystemer i en stadig mere digitaliseret og globaliseret verden. Forskningen kalder sådanne problemer og opgaver for wicked problems og -assignments. De implicerede parter er uenige om, hvad problemet er og hvordan det kan løses. Opgaveløsningen vanskeliggøres af, at problemet ikke kan løses med nuværende procedurer og organisering. Problemet går måske også på tværs af afdelinger, virksomheder, myndighedsområder og landegrænser, hvor man ikke kan bestemme over hinanden for at få problemet løst. Problemerne kan derudover have stor politisk bevågenhed, hvorfor de ikke kan negligeres i længden, selvom en løsning synes næsten umulig.

Forskningen peger på, at wicked problems ofte må løses med kreative netværksbaserede løsninger på tværs af enheder og niveauer: Internt i finansvirksomheden må compliance- og it-afdelinger styrke samarbejdet for at løse nye, atypiske opgaver. Og det samme gælder i det eksterne samarbejde mellem finansvirksomheder, kunder, rådgivere og myndigheder.

Styrket samarbejde mellem complianceafdelinger
I de senere år er Finanshusenes complianceafdelinger blevet væsentlig større personale- og opgavemæssigt. I nogle organisationer er funktionerne efterhånden blevet så specialiserede og opdelte, at det kræver mere informations- og ressourcesamarbejde på tværs for at løse de atypiske og komplekse problemstillinger. Samtidig er tilgangen af nye opgaver stor, hvilket kræver flere ressourcer i form af enten flere hænder og/eller bedre it-understøttelse.

På basis af et fagligt oplæg om den interne organisering af compliancefunktionen lægges op til en drøftelse af, hvordan det interne samarbejde kan styrkes samt hvordan ressourceprioriteringsprocesser kan gennemføres på en god måde.

Styrket samarbejde med kommunikation og presse
Compliance bliver med jævne mellemrum hot stuff i pressen. Når uheldig compliancepraksis bliver til møgsager kræver det typisk en hurtig reaktion, interne omstruktureringer og et aktivt eksternt kommunikationsarbejde.

På basis af et fagligt oplæg lægges op til en drøftelse af, hvordan beredskabssamarbejdet med kommunikation og pressen (public affairs) kan styrkes samt hvordan virksomhedens image kan håndteres til hverdag og i kritiske situationer.

Styrket samarbejde med myndigheder
AML er et kerneområde for danske og internationale finanshuse og myndigheder. Kompleksiteten er stødt stigende i takt med, at kundebetjening, dokumenter og transaktioner digitaliseres og globaliseres. Kriminelle finder nye kreative måder at omgå love, regler og kontrolsystemer. Antallet af underretninger og behandlinger er stødt stigende, og det forventes, at myndighedsarbejdet med tiden automatiseres og ændrer karakter.

På konferencen gøres der dels status for det institutionelle samarbejde, dels lægges op til, at konferencedeltagerne selv kan komme med forslag til, hvor og hvordan myndighedssamarbejdet kan styrkes.

Styrket samarbejde med RegTechs
Regulatory Technology også kaldt RegTech er en fællesbetegnelse for digitalisering af compliance, der foregår internt i finanshusene og eksternt i form af nye data- og teknologivirksomheder. Kernen er at gøre nuværende systemer og processer bedre, billigere og hurtigere. Derudover kan teknologien bruges til at spotte nye tendenser i data, som specialister og hidtidige systemer kan have svært ved at opdage.

Der er delte meninger om, hvorvidt investeringer i regtech udelukkende er en udgiftspost eller en anledning til forretningsudvikling. Nogle finanshuse mener, at regtech på sigt vil blive en konkurrenceparameter på linje med produkter, kundeservice, kreditvurdering og funding.

På konferencen præsenteres, hvorfor, hvornår og hvordan de eksisterende finanshuse kan øge deres samarbejde med de nye softwareaktører. Derudover gennemgås metoder til, hvordan finansvirksomheder kan evaluere et fremtidigt regtech-samarbejde.

Styrket samarbejde med uddannelsessektoren
Compliance handler ikke alene om at udvikle effektive processer og overvågningssystemer. Det handler i lige så høj grad om en passende organisationskultur og adfærd blandt medarbejdere og kunder. En af vejene til passende kultur og adfærd er målrettet træning og uddannelse.

På konferencen præsenteres, hvor og hvordan finanshuse kan styrke samarbejdet med private og offentlige uddannelsesaktører i relation til kompetence- og kulturudvikling. Endvidere drøftes det, hvilke uddannelsesmetoder der er egnet til compliancefaglighed.

Konferencen
Konferencen er opbygget i keynote speaks om formiddagen og to parallelt kørende workshopspor om eftermiddagen.

Formiddagen vil omhandle:

Det nationale risikobillede 2018-2020

  • RegTech-markedsudviklingen i et dansk og engelsk perspektiv
  • Når compliance problemstillinger bliver til pressesager
  • Organisering af compliancefunktionen mhp. styrket opgaveløsning og samarbejde

Eftermiddagens to workshopspor vil være:

  1. Organisations- og myndighedssamarbejdet
  2. Teknologisamarbejdet

I organisations- og myndighedssporet vil vi se nærmere på status på samarbejdet, men også forslag til styrket samarbejde mellem sektoren og myndigheder:

  • Workshop om overvejelser og faldgruber ved hvidvaskforebyggelse
  • Workshop om rekruttering, kompetence- og kulturudvikling

I teknologisporet vil vi se nærmere på RegTech-området:

  • Workshop om feasibility: Hvordan evalueres RegTech-virksomheder mhp. at samarbejde med disse / oplæg om dansk RegTech-start-ups
  • Workshop om de juridiske overvejelser og faldgruber i relation til RegTech

 

Kontakt Steffen Löfvall på (+45) 20 32 10 22, hvis du vil høre mere om konferencen og lignende initiativer.

Claus Nygaard holder workshop om Narrativ Selvledelse

I forbindelse med implementeringen af Sundhedsplatformen i Region Sjælland holdt Claus den 7. august en workshop om Narrativ Selvledelse som en del af den årlige Videnfestival i Region Sjælland. Workshoppen var en kombination af fagligt oplæg med udgangspunkt i bogen “Narrativ Forandringsledelse” af Claus Nygaard og Hanne Fredslund (Dansk Psykologisk Forlag, 2015) og konkret samtaletræning. Formålet med både foredrag og samtaletræning var at skabe bevidsthed om medarbejderens egne fortællinger om Sundhedsplatformen og drøfte disses betydning for egen selvledelse. Gennem det faglige oplæg blev deltagerne præsenteret for forskellene på samtaler, som addresserer handlinger, meninger og identitet. Det var en fremherskende pointe i Claus foredrag, at man ved at være bevidt om egne samtalers overvejende fokuspunkt, gør det muligt at bedrive selvledelse på en langt mere konstruktiv og positiv måde.

Forandringsledelse i et Narrativt Perspektiv - Claus Nygaard - Hanne Fredslund - Dansk Psykolog Forlag - cph:learning - cphlearning

Kursus i udviklingsarbejde på UCN

Steffen Löfvall har udviklet et kursus i udviklingsarbejde til UCN. Kurset styrker UCNs ansatte i at arbejde refleksivt og kvalificeret med udviklingsarbejde i bred forstand. Kurset bidrager til afklaring af, hvilke problemstillinger der adresseres, samt hvilke metoder der er relevante at anvende i udviklingsarbejde afhængig af problemets karakter.

Kurset afholdes over to dage.

På kursusdag 1 arbejdes teoretisk og praktisk med de kerneproblemstillinger, som udviklingsarbejdet skal løse. På dagen arbejdes der med forskellige metoder til afklaring af kerneproblemstillingen, som udviklingsarbejdet skal løse.

På kursusdag 2 arbejdes teoretisk og praktisk med udviklingsarbejdets formåls- og målbeskrivelser. Begge dage gennemføres som en vekselvirkning mellem teoretisk undervisning og case-arbejde.

Kontakt Steffen Löfvall på telefon 20321022 for at høre nærmere.

Claus Nygaard keynote og workshop facilitator for Erhvervsstyrelsen: På Forkant

På forkant er en kampagne, der skal hjælpe kommunerne uden for de store byer med at sætte gang i en positiv tilpasning, omstilling og udvikling. Ved at støtte 25 langsigtede strategiprojekter skaber kampagnen et laboratorium, der udvikler nye metoder, viden, erfaringer og netværk.

Den 22.-23.november 2016 mødtes nøgleaktørerne (projektledere, planlæggere, politikere og kommunaldirektører) fra de medvirkende kommuner til en 2-dages konference i Middelfart, hvor fokus var på implementering af kommunernes strategiprojekter.

Claus Nygaard fra cph:learning var keynote speaker under titlen: “Endnu en strategi og hvad så? Strategiimplementering i en mulitvers kontekst“. Claus kom med konkrete forslag til, hvordan kommunerne kommer fra strategier på papir til lokalt forankret praksis, der trækker i den rigtige retning. Claus præsenterede en central samskabelsesmodel, som på den ene side repræsenterer det lineære i de strategiske projekter og på den anden side inviterer deltagerne i strategiarbejdet til at arbejde med 6 cirkulære skabelsesprocesser: 1) ideskabelse; 2) relationsskabelse; 3) kulturskabelse; 4) resultatskabelse; 5) legitimitetsskabelse; 6) ejerskabelse. Målet med Claus oplæg var at give inspiration til, hvordan strategiimplementering kan håndteres i en multivers kontekst. Specielt lagde han vægt på, hvordan der kan skabes strategisk ledelse, strategisk ejerskab, intern udvikling og ekstern udvikling gennem strategiimplementeringen.

Claus udviklede også materiale til tre workshops, som gjorde det muligt for deltagerne at arbejde konkret med implementering af kommunale udviklingsstrategier.

Kontakt Claus Nygaard (tlf. 41 41 41 81), hvis du vil høre mere.

Eller besøg På Forkant.dk

Claus Nygaard faciliterer workshop på D-School i Potsdam Berlin

Den 28. september faciliterede Claus Nygaard en workshop på D-School i Potsdam Berlin. Temaet for workshoppen var “Fra IQ til CO-Q”. Claus præsenterede nødvendigheden af at udvikle kollektiv intelligens på universiteter og i virksomheder, som kan sikre konkurrencedygtigheden i det post-industrielle samfund. Hans fokus var på, hvordan vi fysisk kan indrette studie- og arbejdsmiljø, så CO-Q udvikles. CO-Q = evnen til co-laboration, co-creation, co-innovation og co-integration.

Gennem workshoppen kom deltagerne frem til indsigter, der fremmer og hæmmer CO-Q i deres kontekster, og fik beredskab til, hvordan de fremadrettet kan udvikle CO-Q.

Kontakt Claus for at høre mere om muligheden for at arrangere en lignende workshop i din virksomhed/på dit universitet.

Claus Nygaard - D-School - Berlin - Potsdam  - cphlearning - steelcase

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Claus Nygaard - D-School - Berlin - Potsdam  - cphlearning - steelcase

 

 

 

 

 

 

 

 

Claus Nygaard - D-School - Berlin - Potsdam  - cphlearning - steelcase