Gennemse Tag

Finansforbundet

Claus Nygaard holder kursus om narrativ forandringsledelse i Finansforbundet

Kursus on narrativ forandringsledelse i Finansforbundet

Claus Nygaard fra cph:learning holder kursus i Finansforbundet.

Kender du situationen?

Din virksomhed er i gang med en forandringsproces. Det kan være etablering af en ny afdeling; implementering af ny teknologi; udvikling af et nyt forretningsområde; arbejde med nye projektformer som f.eks. agilitet; etablere nye forretningsgange, der sætter kunden i centrum, osv.

Du oplever, at medarbejderne har forskellige opfattelser af forandringen. De oversætter og reformulerer informationer og intentioner, så der skabes flere fortællinger om forandringen. På møderne stilles gentagne gange spørgsmål om forandringens formål og konsekvenser. Medarbejderne synes, de mangler viden, selvom ledelsen løbende har sendt strategi, forretningsplaner og implementeringsplaner til funktionslederne, som har kommunikeret dem videre i deres afdelinger. Medarbejderne har svært ved at se, hvad forandringen kræver af dem.

På papiret så det så let ud, men i praksis mødes forandringen med usikkerhed eller decideret modstand.

Hvis du kan nikke genkendende til det, så er dette kursus i Finansforbundet relevant for dig.

På kurset lærer du at gennemføre forandringer så de giver mening for medarbejderne så de kan kende sig selv i processen. Du lærer at skabe bedre handlinger og god implementering.

Mere om indholdet
Mange ledere fokuserer for meget på handlinger i forandringsprojekter. De målsætter, koordinerer og kontrollerer i forhold til de handlinger, der skal udføres.

  • Hvornår tror du medarbejdere performer bedst?
  • Når de bliver målsat, koordineret og kontrolleret?
  • Når de kan forstå meningen med forandringen?
  • Når de føler at forandringen matcher deres identitet?

På dette kursus lærer du at lede medarbejdere, så de ved hvad de skal (handling), deler intentionerne (mening) og kan kende sig selv (identitet) i forandringen. High-performance kræver en kombination af alle tre elementer.

Udbytte

  • Du lærer den Narrative Forandringsledelse, som sætter dig i stand til at forstå de teoretiske og praktiske forskelle og sammenhænge mellem menneskers handling, mening og identitet. På den måde kan du lynhurtigt afkode, hvad der er på spil i en samtale, hvor der er modstand mod forandringer.
  • Du lærer konkrete samtaleteknikker, så du kan konstruktivt kan håndtere modstand mod forandringer, når det opstår.
  • Du lærer, hvordan du konkret kan anvende Narrativ Forandringsledelse til at skabe både handling, mening og identitet i forandringsprocesser.
  • Du lærer at arbejde målrettet med at facilitere skabelse af fortællinger om forandringer, som fører til ny mening, identitet og handlekraft hos medarbejderen.
  • Kort og godt: Du lærer at praktisere Narrativ Forandringsledelse og få succes med forandringsprocesser.

Bonus! Alt hvad du lærer, kan også anvendes i privatlivet.

Finansforbundet udbyder dette kursus for deres medlemmer.

Læs om dette kursus på finansforbundets hjemmeside

Finansforbundet kursus

Steffen Löfvall og Birgitta Gomez Nielsen i Magasinet Finans

Direktør Steffen Löfvall var faglig organisator af Finansforbundets årlige compliance konference 2018.

Konferencens grundtema var hvidvaskbekæmpelse gennem øget tværorganisatorisk samarbejde og anvevendelse af nye regtech-løsninger.

Chefkonsulent Birgitta Gomez Nielsen gav et afsluttende fagligt oplæg på konferencen om tillids betydning for etablering af effektivt hvidvasksamarbejde på tværs af sektorer.

I Magasinet Finans bringes i forlængelse af konferencen en debatartikel om fire bud på, hvordan hvidvask kan reduceres. Tillid og netværksbaseret samarbejde spiller en væsentlig rolle.

Link til artiklen: LINK

Artiklen:

Compliance

Fire bud på mindre hvidvask

Tværgående samarbejde og tillid er de nødvendige våben i kampen mod mørkemænd og andre lyssky elementer, der holder til i skyggesiderne af finanssektoren

Af direktør, ph.d. Steffen Löfvall og chefkonsulent, ph.d. Birgitta Gomez Nielsen, konsulenthuset cph:learning

Afsløringerne af samfundsundergravende og lyssky aktiviteter i finanssektoren vælter frem, og i kølvandet på afsløringerne raser compliance- og kontrolfeberen. Eksperter, politikere og menigmand taler om tillidskrise, og der kaldes på etisk selvransagelse og kulturændringer i sektoren.

Paradoksalt nok har der samtidig aldrig været så mange i finanssektoren, der netop arbejder med at kontrollere og overvåge mistænkelige transaktioner og aktiviteter.

Lad os slå en ting fast efter rigtig mange personlige samtaler med compliancechefer og -medarbejdere i den finansielle sektor: Complianceansatte knokler r…. ud af bukserne for at implementere nye retningslinjer og overvågningssystemer samt indrapportere mistænkelig adfærd til interne overvågningsteam og Finanstilsynet. Dertil skal de også køre mange nye medarbejdere ind i stadig større enheder. De bruger tid på at strømline arbejdsprocesser og til stadighed gøre overvågningen endnu mere finmasket for at kunne følge med i en stadig større mængde kundetransaktionsdata.

Hvidvaskbekæmpelse (AML) og styrket kundekendskab (KYC) skaber gennemsigtighed og tydeliggør, hvilken ansvarlig adfærd og hvilket værdisæt bankerne ønsker at handle ud fra. AML og KYC har potentialet til at skabe den transparens i og omkring sektoren, som vi alle efterspørger i lyset af skandalerne. Nøglen er et øget fokus på tværgående samarbejde og opbygning af tillid mellem afdelinger og på tværs af bankerne mellem parter, der længe har set hinanden som konkurrenter.

Eksemplet med jordbærsælgeren
Lad os begynde med et dagligdags eksempel: Du kører på en landevej, hvor du ser et hjemmelavet skilt med ”Jordbær og kartofler til en tyver”. Du stopper og går hen til vejboden. I boden ligger nogle kasser jordbær og poser kartofter. Og ved siden af er der en cigarkasse, hvor du kan lægge din betaling. Du finder fyrre kroner frem, tager to kasser jordbær og kører videre. Du glæder dig til at sætte tænderne i bærrene og tænker samtidig på, om alle er lige så ærlige som du selv.

Samme overvejelser har ejeren af boden, når hun fra afstand kan se biler, der med jævne mellemrum stopper og forsyner sig med friske grøntsager. Baseret på tidligere erfaringer forventer hun, at kunderne lægger penge for de varer, de tager.

Tillid er helt centralt i vores hverdag. Tillid er en grundlæggende del af vores sociale praksis. Tillid handler om en form for positiv tro på forventelig adfærd i fremtiden baseret på allerede eksisterende erfaringsgrundlag.

Tilliden kommer til udtryk i relationer, processer og som handlinger. Tilliden opbygges, forstærkes eller minimeres gennem hverdagens mange handlinger og interaktioner på alle tænkelige niveauer – mellem familiemedlemmer, kolleger og samarbejdspartnere.

Tillid er i økonomisk teori smart at opbygge mellem to og flere handlende parter. Tillid reducerer omkostningerne i forbindelse med økonomiske relationer, da tilliden gør det muligt at samarbejde uden fordyrende juridisk bindende kontrakter og dertilhørende overvågning af adfærd og samarbejde.

Tilliden gør, at du kan købe jordbær til 20 frem for 25 kroner. Du sparer 5 kroner, som ellers skulle dække merudgifterne til overvågning af dine og andre køberes handlinger og eventuelle rapserier.

Tillid kan blive kontraproduktiv, og det kan kaldes for blind tillid. Blind tillid opstår, når jordbærsælgeren har vænnet sig til altid at forvente en bestemt adfærd hos dig og andre købere. Med tiden glemmer sælgeren både at lede efter afvigelser og kunne iværksætte handlinger, der minimerer afvigende adfærd.

Jordbærtyve bliver stadig mere udspekulerede. Nogle rydder hele lokalområdets boder på én gang i raids, og andre vælger at betale mindre end en 20’er. Andre igen går i ledtog med enkelte vejbodsejere, så de får en konkurrencemæssig fordel i forhold til de andre sælgere.

Det lyder som det vilde vesten, og det er det på en måde også.

Nu har den enkelte jordbærsælger derfor følgende at forholde sig til:

  • Droppe den ubetjente bod ved vejen
  • Investere i mere overvågning
  • Gå sammen med de andre vejbodsejere i lokalområdet og arbejde sammen om at håndtere tyverierne.

Finanshusene rykker lige nu på alle tre løsningsmodeller: Alle finanshuse arbejder internt med de to første retninger, og den sidstnævnte vej håndteres gennem de samarbejdende offentlige myndigheder.

Det er imidlertid vores indtryk, at indsatsen ofte sker, uden at der er defineret en fælles forståelse af, hvad problemet er, eller hvordan løsningerne kan se ud, og hvordan der kan etableres et dybere tværgående samarbejde omkring løsninger. Den manglende fælles forståelse spores både internt og mellem finanshusene.

Indsatsen stopper imidlertid ikke de kriminelle i at opfinde stadig smartere måder at berige sig på. Den finansielle sektor står over for et wicked problem. Forskning peger på, at wicked problems ofte må løses med kreative netværksbaserede løsninger på tværs af enheder og niveauer.
Vi har fire bud på, hvordan det kan ske:

#1 – Fælles videnfora for compliancemedarbejdere
I de senere år er finanshusenes complianceafdelinger blevet væsentlig større personale- og opgavemæssigt.
I nogle organisationer er funktionerne efterhånden blevet så specialiserede og opdelte, at det kræver mere informations- og ressourcesamarbejde på tværs for at løse de atypiske og komplekse problemstillinger. Samtidig er tilgangen af nye opgaver stor, hvilket kræver flere ressourcer i form af flere hænder og/eller bedre it-understøttelse.

Vores første bud er for det første oprettelsen af fælles videnfora for compliancemedarbejdere på tværs af sektoren, gerne med et enkelt spørgsmål på dagsordenen: Hvordan ser problemstillingen ud fra jeres perspektiv?

På den måde kommer de forskellige parters synspunkter og fortolkninger frem, og kendskabet til hinanden vil øges på tværs af både afdelinger og organisationer.

For det andet kan finanshusene lade sig inspirere af andre samfundssektorer, hvor man i mange år har anvendt forskellige typer af sagskoordinatorer. Koordinatorerne håndholder sagerne og bidrager aktivt til udviklingen af nye løsninger på tværs af afdelinger og myndighedsområder.

#2 – Styrket samarbejde med myndigheder
Kompleksiteten er støt stigende, i takt med at kundebetjening, dokumenter og transaktioner digitaliseres og globaliseres. Kriminelle finder nye kreative måder at omgå love, regler og kontrolsystemer på.
Antallet af underretninger og behandlinger er støt stigende, og det forventes, at myndighedsarbejdet med tiden automatiseres og ændrer karakter.

Samarbejdet mellem finanshuse og myndigheder skal finde en ramme for kontrollen, så kontrolfunktionen giver mening og til stadighed er mere effektiv og dynamisk og på sigt også kan være forebyggende.
Det kræver dels en fornyet organisering af risikovurdering, dels at kontrolmyndighederne også i stadig stigende omfang løbende interagerer med compliancemedarbejderne i sektoren. Kontrol og tillid er gensidigt forstærkende, hvis kontrollen er både meningsfuld og effektiv for de involverede parter.

#3 – Styrket samarbejde med RegTech
Regulatory Technology, også kaldt RegTech, er en fællesbetegnelse for digitalisering af compliance, der foregår internt i finanshusene og eksternt i form af nye data- og teknologivirksomheder. Kernen er at gøre nuværende systemer og processer bedre, billigere og hurtigere. Derudover kan teknologien bruges til at spotte nye tendenser i data, som specialister og hidtidige systemer kan have svært ved at opdage.

Der er delte meninger om, hvorvidt investeringer i RegTech udelukkende er en udgiftspost eller en anledning til forretningsudvikling. Nogle finanshuse mener, at RegTech på sigt vil blive en konkurrenceparameter på linje med produkter, kundeservice, kreditvurdering og funding.

RegTech er også nye muligheder for at vise den enkelte kunde, hvilke værdier der styrer det enkelte finanshus. RegTech øger nemlig transparens omkring bankens AML- og KYC-initiativer, da de angår den enkelte transaktion mellem finanshus og kunde. Vender vi tilbage til jordbærboden, kunne der komme kode på kassen med jordbær, og betaling kunne foregå via MobilePay. Når pengene var overført, kunne kunden få koden til kassen.

Den transparens vil være efterspurgt. Om det enkelte finanshus så vil markere sig på det som en selvstændig værdi eller et konkurrenceparameter, vil yderligere forstærke kommunikationen af finanshusets værdisæt til kunden.

#4 – Styrket samarbejde med uddannelsessektoren
Compliance handler ikke alene om at udvikle effektive processer og overvågningssystemer. Det handler i lige så høj grad om en passende organisationskultur og adfærd blandt medarbejdere og kunder. En af vejene til passende kultur og adfærd er målrettet træning og uddannelse af medarbejderne.
Uddannelse opbygger fælles normer og værdisæt, så derfor kan finanshusene med fordel indlede nye samarbejder med uddannelsessektoren i forhold til både grund- og efteruddannelse.

Hvis du vil vide mere om de fire strategiveje, da kontakt Steffen Löfvall på telefon 20 32 10 22.

Steffen Löfvall organiserer årets compliance konference 2018 (fokus på hvidvask)

COMPLIANCE KONFERENCEN 2018 – AML OG COMPLIANCE I SAMARBEJDETS TEGN
– Af fagfolk til fagfolk

Året compliancekonference 2018 hos Finansforbundet står i samarbejdets tegn, og nogle af de centrale spørgsmål, der vil blive besvaret er: Hvorfor er internt og eksternt compliancesamarbejde vigtigt? Hvordan kan et styrket samarbejde med myndigheds-, teknologi- og uddannelsessiden se ud?

Tid: Den 11. oktober 2018, kl. 09.00-16.00
Sted: Finansforbundet, Applebys Plads 7
Tilmelding: https://www.finansforbundet.dk/da/arrangementer-medlemstilbud/Arrangementer/Sider/21800528.aspx

“No organisation is an island”
Du har nok hørt frasen “No man is an island”. Frasen dækker over, at mennesker indgår i fællesskaber på den ene eller anden måde, hvad enten de vil det eller ej. Ingen kan handle uafhængigt af omverdenen; ingen kan stå helt udenfor fællesskabets regler og normer; og ingen kan i længden overleve uden andre. Det samme gælder for compliancearbejdet i finansielle virksomheder.

Atypiske complianceudfordringer = wicked problems = behov for styrket samarbejde
Langt hovedparten af complianceopgaverne i den finansielle sektor kan relativt let sættes i system. Der er tale om relativt overskuelige problemstillinger, der kan løses med velkendte metoder. Til det er der udviklet procedurer, it-systemer og ansat specialister i complianceafdelinger. Og eksternt er der etableret efterretningssamarbejde med relevante myndigheder.

Men der findes udfordringer i relation til hvidvask, terrorfinansiering og anden økonomisk kriminalitet, der viser sig at være mere komplekse end forventede. Kriminelle finder hele tiden nye kreative måder at omgå regler, love og kontrolsystemer i en stadig mere digitaliseret og globaliseret verden. Forskningen kalder sådanne problemer og opgaver for wicked problems og -assignments. De implicerede parter er uenige om, hvad problemet er og hvordan det kan løses. Opgaveløsningen vanskeliggøres af, at problemet ikke kan løses med nuværende procedurer og organisering. Problemet går måske også på tværs af afdelinger, virksomheder, myndighedsområder og landegrænser, hvor man ikke kan bestemme over hinanden for at få problemet løst. Problemerne kan derudover have stor politisk bevågenhed, hvorfor de ikke kan negligeres i længden, selvom en løsning synes næsten umulig.

Forskningen peger på, at wicked problems ofte må løses med kreative netværksbaserede løsninger på tværs af enheder og niveauer: Internt i finansvirksomheden må compliance- og it-afdelinger styrke samarbejdet for at løse nye, atypiske opgaver. Og det samme gælder i det eksterne samarbejde mellem finansvirksomheder, kunder, rådgivere og myndigheder.

Styrket samarbejde mellem complianceafdelinger
I de senere år er Finanshusenes complianceafdelinger blevet væsentlig større personale- og opgavemæssigt. I nogle organisationer er funktionerne efterhånden blevet så specialiserede og opdelte, at det kræver mere informations- og ressourcesamarbejde på tværs for at løse de atypiske og komplekse problemstillinger. Samtidig er tilgangen af nye opgaver stor, hvilket kræver flere ressourcer i form af enten flere hænder og/eller bedre it-understøttelse.

På basis af et fagligt oplæg om den interne organisering af compliancefunktionen lægges op til en drøftelse af, hvordan det interne samarbejde kan styrkes samt hvordan ressourceprioriteringsprocesser kan gennemføres på en god måde.

Styrket samarbejde med kommunikation og presse
Compliance bliver med jævne mellemrum hot stuff i pressen. Når uheldig compliancepraksis bliver til møgsager kræver det typisk en hurtig reaktion, interne omstruktureringer og et aktivt eksternt kommunikationsarbejde.

På basis af et fagligt oplæg lægges op til en drøftelse af, hvordan beredskabssamarbejdet med kommunikation og pressen (public affairs) kan styrkes samt hvordan virksomhedens image kan håndteres til hverdag og i kritiske situationer.

Styrket samarbejde med myndigheder
AML er et kerneområde for danske og internationale finanshuse og myndigheder. Kompleksiteten er stødt stigende i takt med, at kundebetjening, dokumenter og transaktioner digitaliseres og globaliseres. Kriminelle finder nye kreative måder at omgå love, regler og kontrolsystemer. Antallet af underretninger og behandlinger er stødt stigende, og det forventes, at myndighedsarbejdet med tiden automatiseres og ændrer karakter.

På konferencen gøres der dels status for det institutionelle samarbejde, dels lægges op til, at konferencedeltagerne selv kan komme med forslag til, hvor og hvordan myndighedssamarbejdet kan styrkes.

Styrket samarbejde med RegTechs
Regulatory Technology også kaldt RegTech er en fællesbetegnelse for digitalisering af compliance, der foregår internt i finanshusene og eksternt i form af nye data- og teknologivirksomheder. Kernen er at gøre nuværende systemer og processer bedre, billigere og hurtigere. Derudover kan teknologien bruges til at spotte nye tendenser i data, som specialister og hidtidige systemer kan have svært ved at opdage.

Der er delte meninger om, hvorvidt investeringer i regtech udelukkende er en udgiftspost eller en anledning til forretningsudvikling. Nogle finanshuse mener, at regtech på sigt vil blive en konkurrenceparameter på linje med produkter, kundeservice, kreditvurdering og funding.

På konferencen præsenteres, hvorfor, hvornår og hvordan de eksisterende finanshuse kan øge deres samarbejde med de nye softwareaktører. Derudover gennemgås metoder til, hvordan finansvirksomheder kan evaluere et fremtidigt regtech-samarbejde.

Styrket samarbejde med uddannelsessektoren
Compliance handler ikke alene om at udvikle effektive processer og overvågningssystemer. Det handler i lige så høj grad om en passende organisationskultur og adfærd blandt medarbejdere og kunder. En af vejene til passende kultur og adfærd er målrettet træning og uddannelse.

På konferencen præsenteres, hvor og hvordan finanshuse kan styrke samarbejdet med private og offentlige uddannelsesaktører i relation til kompetence- og kulturudvikling. Endvidere drøftes det, hvilke uddannelsesmetoder der er egnet til compliancefaglighed.

Konferencen
Konferencen er opbygget i keynote speaks om formiddagen og to parallelt kørende workshopspor om eftermiddagen.

Formiddagen vil omhandle:

Det nationale risikobillede 2018-2020

  • RegTech-markedsudviklingen i et dansk og engelsk perspektiv
  • Når compliance problemstillinger bliver til pressesager
  • Organisering af compliancefunktionen mhp. styrket opgaveløsning og samarbejde

Eftermiddagens to workshopspor vil være:

  1. Organisations- og myndighedssamarbejdet
  2. Teknologisamarbejdet

I organisations- og myndighedssporet vil vi se nærmere på status på samarbejdet, men også forslag til styrket samarbejde mellem sektoren og myndigheder:

  • Workshop om overvejelser og faldgruber ved hvidvaskforebyggelse
  • Workshop om rekruttering, kompetence- og kulturudvikling

I teknologisporet vil vi se nærmere på RegTech-området:

  • Workshop om feasibility: Hvordan evalueres RegTech-virksomheder mhp. at samarbejde med disse / oplæg om dansk RegTech-start-ups
  • Workshop om de juridiske overvejelser og faldgruber i relation til RegTech

 

Kontakt Steffen Löfvall på (+45) 20 32 10 22, hvis du vil høre mere om konferencen og lignende initiativer.