Gennemse Kategori

Compliance

Steffen Löfvall designer og faciliterer Finansforbundets årlige compliancekonference

THE COMPLIANCE CONFERENCE 2022 (UK) – COMPLIANCE ACROSS BORDERS

– By professionals for professionals

This year’s compliance conference of 2022 takes a closer look at the internationalization of compliance. Some of the central questions that will be answered include: How is international financial crime currently being fought? Why, where and when are international compliance employees recruited? How can internal and external transnational cooperative compliance be organised and improved? What role does culture play in said cooperation?

The 9th of March 2022 the Union of Financial Services yet again invites you to an intriguing conference on compliance, with the opportunity for physical participation, as well as virtual live streaming for those members who, for varying reasons, cannot be physically present – for example in the case of specific guidelines for participation in meetings and/or a workplace elsewhere in Denmark or abroad.

Financial crime sadly knows no borders if it is not challenged. Cross-border crime prevention needs international insight, competence, and cooperation between organisations and across borders.

The main theme is the internationalization of KYC and AML, including the internal cooperation between compliance groups and the recruitment of foreign specialists. There will be professional presentations, as well as the opportunity for dialog in smaller groups.

  • The conference will be held in English.
  • Time: March 9th, 2022, at 09.00-16.00
  • Location #1: Finansforbundet, Applebys Plads 7, Copenhagen
  • Location #2: MS Live Event

Compliance tasks in banks and financial institutions are gradually becoming increasingly internationally oriented. This is a result of several mega-trends:

  1. New requirements and expectations regarding international customer commitments
  2. Knowledge of international money laundering legislation
  3. Digitalization and new agile work methods

 

(1) New requirements and expectations regarding international customer commitments

Financial crime that passes through the banking system is often carried out by organized networks and is constantly adjusting to circumvent established systems of surveillance and cooperation. The number of regulatory notifications and proceedings are on the rise, and is conducive of increased activity, attention as well as precaution in this area.

It is increasingly the case that banks are expected, and required, to reduce the likelihood of financial crime, by way of knowing their customer more thoroughly. In extension of this is a long list of financial institutions working on adjusting their international client portfolio.

In other words, Nordic banks and financial institutions must:

  • Have a deep understanding of their clients’ previous and current commercial activities, both at home as well as abroad, according to KYC and AML legislation.
  • Combat criminal networks that operate creatively, fast and competently across national borders
  • Adjust or entirely discontinue non-resident customer commitments, for example for those in Poland, Estonia, Russia, Luxembourg, Gibraltar, the US and England.

At the conference there will be deliberations on the status of how the transnational work on money laundering is organized by banks, as well as the status of the authorities’ international cooperation on crime prevention.

 

(2) Knowledge of international money laundering legislation

A consequence of more, as well as new, European regulatory requirements is the increased diligence paid to compliance by financial institutions, who must recruit more specialists with international experience. We see that the compliance function grows in terms of staffing and tasks, just as individual subunits continue to become increasingly specialised, compartmentalized and geographically spread. A separation of function, such as this, presents a tall order for effective procedures for cooperation, as well as communication processes. Compliance employees, and cultural researchers alike, both agree that there can be sector and country specific cultural similarities and differences, regarding the ways in which decisions are made, how the workload is spread, and how cooperation is done. Culture also has a part to play when foreign specialists, with a different professional and cultural background, are recruited. Well-designed policies, structures and work processes are not always sufficient in securing good internal cooperation and successful onboarding. Understanding of the organisation, the sector as well as national characteristics can also contribute to this.

In other words, Nordic banks and financial institutions must:

  • Know, and comply, with the money laundering legislation of the EU and other regions.
  • Compete in recruitment of compliance specialists to build specialist functions and work procedures, based on their international experience.
  • Establish foreign compliance departments in countries with financially attractive access to compliance personnel, thus reducing staff costs
  • Seek international cooperation and consulting in areas of rule, customer relations and markets, where first-hand insight is limited

At the conference it is focused upon where and how international compliance personnel are recruited, and which role sector and national culture plays in onboarding, as well as processes of cooperation. 

 

(3) Digitalization and new agile work methods

The increased attention to, and requirement of, KYC and AML cannot alone be attributed with employment. Automatization and digitalization of compliance seems to be the solution to the requirements. Digitization takes place internally as well as in cooperation with data centres and specialised regtech companies. Regulatory information technology (regtech) can make current systems and processes better, cheaper, and faster. Additionally, regtech can be used to swiftly trace even the slightest deviation in large amounts of transaction data, which can be an indication that a criminal act is taking place. It makes perfect sense for financial institutions to acquire and implement IT solutions, which can be applied across borders and jurisdictions, although there may be organizational, technical, and legal challenges associated with this.

The need for faster development and adjustments in the surveillance of money laundering is reflected in changed organizational practices. A long list of financial institutions are in these years implementing agile organizational models in both compliance and the supportive it-organisation alike. New IT development tool and development methods simultaneously allow for an increase in the agility of process and system support.

In other words, Nordic banks and financial institutions must:

  • Cooperate with data centres, as well as other IT solution suppliers with the goal of developing IT solutions that cover national and foreign KYC and AML requirements alike.
  • Establish IT departments abroad, in countries with financially attractive access to IT specialists, effectively reducing the cost of staffing, in this area.
  • Organize compliance and IT based on more agile organizational principles.

At the conference it will be described and discussed how regtech solutions can be designed to work in an increasing number of jurisdictions. Furthermore, the conference will also include deliberations as to the reasoning behind financial institutions choosing to organise compliance by way of agile team principles.

 

Target audience:

The conference is aimed at members who are interested in the organizational aspects of the financial sectors fight on money laundering and terrorism.

The participants are expected to represent:

  • Managers and employees in Nordic financial institutions
  • Banks, financial institutions, and data centres with foreign compliance and/or IT departments
  • Members employed in flexibly organised teams, i.e. tribes, transnational project teams
  • English speaking members

Technical themes at the conference:

The conference will touch on the following themes:

  • Recruiting and onboarding of foreign specialists
  • Distance and motivational leadership of flexibly organised employees
  • Implementation of transnational regtech solutions
  • European experiences of cooperation regarding crime prevention
  • National and sector-based cultures’ role in cooperation and communication

 

Conference disposition:

The conference consists of professional presentations, followed by free form conversations in smaller groups, with a concluding and summarizing plenary session.

It will be possible to participate physically as well as virtually through live streaming (Teams Live Event)

We happily supply lunch, morning, and afternoon coffee and/or tea.

 

 

PROGRAM

March 9. 2022 

  Program item Speaker
Morning sessions:

Status of cross-border money laundering and financing of terrorism
09.00-09.10 Welcome, internationalization and welcome to virtual participants Michael Budolfsen, Vice-president at Finansforbundet
09.10-09.15 Practical information and run-through of the program Steffen Löfvall, CEO at cph:learning

René McKenzie Lintrup, Officer, Governance, Adherence & Secretariat at Danske Bank
09.15-09.50 Status of cross-border money laundering supervisory cooperation and European regulatory initiatives Stig Nielsen, director at Danish Financial Supervisory Authority
09.50-10.25 Status of cross-border financing of terror and European regulatory cooperation Anders Vogelsang, Chief consultant, Financial Intelligence, Danish Security and Intelligence Service
10.25-10.45 Coffee break  –
10.45-11.15 Monitoring of money laundering across national borders Henrik Koch, Head of Transaction Monitoring & Sanctions Development and Solutions at Nordea
11.15-12.00 Acquisition and the implementation of regtech solutions across national borders Remonda Z. Kirketerp-Møller, Founder and CEO at Muinmos
12.00-13.00 Lunch –
Afternoon sessions:

The international labour market, cooperation and communication
13.00-13.35 Insights into effective recruitment and onboarding processes Christian Harpelund, Partner at Leapeo and author of books on onboarding
13.35-14.15 Recruitment and onboarding of foreign specialists from a HR-perspective Ditte Grundlund, HR Manager for CAO area at Danske Bank
14.15-14.30 Coffee break  –
14.30-15.05 Cross-national cooperation between compliance departments Line Brummerstedt Stougaard,

First Vice President, Head of The Group Financial Crime Governance and The Regulatory Secretariat at Danske Bank
15.05-15.50 Working as international talent in the finance sector – Insights from the Network of International Members of Finansforbundet (NIM) Kalina Boyanova Guldberg, steering member of Network of International Members, and Project Manager – Conduct PMO at Danske Bank
15.50-16.00 Conference summary Steffen Löfvall

René McKenzie Lintrup

 

Ny nordisk analyse: Coping with Compliance – experiences from 2021

Nordic Financial Unions lancerede i går rapporten “Coping with Compliance – experiences from 2021”.

Jonas Kold Dhyrbye og Steffen Löfvall fra cph:learning har udarbejdet rapporten og præsenterede på et webinar analyser, copingstrategier og perspektiver for nordiske complianceansatte i finans- og forsikringssektoren.

Læs mere om analysen og se webinaret på NFUs hjemmeside.

Steffen Löfvall designer sommerskolekurser til Finansforbundet

Steffen Löfvall udvikler i samarbejde med Finansforbundet to nye sommerskolekurser til forbundets medlemmer.

Kursus 1: Fremtidens finansielle arbejdsmarked – Strategisk kompetenceudvikling i nye tider

Den finansielle sektor blev før alle andre påvirket af digitaliseringen af samfundet og den ”disruption” det har skabt i relationerne mellem kunder og leverandører. Hurtigere og billigere datakraft har gjort det muligt at bringe nye forretningsmodeller ind i branchen og ud til slutbrugerne. lovgivningsinitiativer som PSD2 skærper konkurrencen mellem aktørerne. Nye platformsbaserede forretningsmodeller udfordrer de eksisterende organisationer. Nye fysiske og virtuelle rammer ændrer måden, hvormed der samarbejdes i virksomheder. Og endelig forventes robotter og kunstig intelligens at blive væsentlige konkurrenceparameter.

Arbejdsmarkedet ændrer karakter i takt med at nye jobfunktioner vokser frem og en række andre funktioner og opgaver bliver overflødige og bortfalder. Alt i alt synes kompetencekravene i de finansielle virksomheder at udvikle sig langt hurtigere end organisk kompetenceudvikling kan honorere.

Kurset tager udgangspunkt i denne konstatering: Hvordan udvikler det finansielle arbejdsmarked sig i øjeblikket? Hvilke kompetencer og jobfunktioner er særlig udsatte? Hvordan kan vi både arbejde systematisk og målrettet med at rekruttere relevante specialister og samtidig kompetenceudvikle medarbejdere, så de bliver i stand til at håndtere de nye krav?

Undervisetemaet kommer hovedsagligt fra CBS.

Kursus 2: Strategisk videreudvikling af AML- og KYC-indsatsen – Overblik, ajourføring og forslag til nye metoder

På dette sommerskolekursus introduceres deltagerne til at forstå hvidvaskningslovgivningen, de centrale bestemmelser, baggrunden samt især implikationerne for finansielle virksomheder. Desuden gennemgås det danske og europæiske myndighedssamarbejde på området.

Ud over en ajourføring af lovgivningsområdet bl.a. med det nye 5. hvidvaskdirektiv, som skal være implementeret i dansk ret senest 10. januar 2020, så behandler kurset også teorier og metoder til at analysere og forbedre det interne samarbejde mellem forretningen, compliance samt operationel risikostyring.

Kurset introducerer desuden state of the art rectech løsninger til at forbedre AML- og KY- forretningsgange. Endelig behandler kurset også praksiserfaringer, teori og metoder til rekruttering, kompetence og kulturudvikling i complianceafdelinger, som er centrale aspekter i ledelsen af compliance samt afdelinger, som direkte eller indirekte berører AML/KYC.

Underviserteamet kommer hovedsagligt fra CBS.

 

Du er velkommen til at kontakte Steffen (steffen@cphlearning.dk / 20 32 10 22), hvis du vil høre mere om kurserne og de bagvedliggende faglige overvejelser.

Steffen Löfvall og Birgitta Gomez Nielsen i Magasinet Finans

Direktør Steffen Löfvall var faglig organisator af Finansforbundets årlige compliance konference 2018.

Konferencens grundtema var hvidvaskbekæmpelse gennem øget tværorganisatorisk samarbejde og anvevendelse af nye regtech-løsninger.

Chefkonsulent Birgitta Gomez Nielsen gav et afsluttende fagligt oplæg på konferencen om tillids betydning for etablering af effektivt hvidvasksamarbejde på tværs af sektorer.

I Magasinet Finans bringes i forlængelse af konferencen en debatartikel om fire bud på, hvordan hvidvask kan reduceres. Tillid og netværksbaseret samarbejde spiller en væsentlig rolle.

Link til artiklen: LINK

Artiklen:

Compliance

Fire bud på mindre hvidvask

Tværgående samarbejde og tillid er de nødvendige våben i kampen mod mørkemænd og andre lyssky elementer, der holder til i skyggesiderne af finanssektoren

Af direktør, ph.d. Steffen Löfvall og chefkonsulent, ph.d. Birgitta Gomez Nielsen, konsulenthuset cph:learning

Afsløringerne af samfundsundergravende og lyssky aktiviteter i finanssektoren vælter frem, og i kølvandet på afsløringerne raser compliance- og kontrolfeberen. Eksperter, politikere og menigmand taler om tillidskrise, og der kaldes på etisk selvransagelse og kulturændringer i sektoren.

Paradoksalt nok har der samtidig aldrig været så mange i finanssektoren, der netop arbejder med at kontrollere og overvåge mistænkelige transaktioner og aktiviteter.

Lad os slå en ting fast efter rigtig mange personlige samtaler med compliancechefer og -medarbejdere i den finansielle sektor: Complianceansatte knokler r…. ud af bukserne for at implementere nye retningslinjer og overvågningssystemer samt indrapportere mistænkelig adfærd til interne overvågningsteam og Finanstilsynet. Dertil skal de også køre mange nye medarbejdere ind i stadig større enheder. De bruger tid på at strømline arbejdsprocesser og til stadighed gøre overvågningen endnu mere finmasket for at kunne følge med i en stadig større mængde kundetransaktionsdata.

Hvidvaskbekæmpelse (AML) og styrket kundekendskab (KYC) skaber gennemsigtighed og tydeliggør, hvilken ansvarlig adfærd og hvilket værdisæt bankerne ønsker at handle ud fra. AML og KYC har potentialet til at skabe den transparens i og omkring sektoren, som vi alle efterspørger i lyset af skandalerne. Nøglen er et øget fokus på tværgående samarbejde og opbygning af tillid mellem afdelinger og på tværs af bankerne mellem parter, der længe har set hinanden som konkurrenter.

Eksemplet med jordbærsælgeren
Lad os begynde med et dagligdags eksempel: Du kører på en landevej, hvor du ser et hjemmelavet skilt med ”Jordbær og kartofler til en tyver”. Du stopper og går hen til vejboden. I boden ligger nogle kasser jordbær og poser kartofter. Og ved siden af er der en cigarkasse, hvor du kan lægge din betaling. Du finder fyrre kroner frem, tager to kasser jordbær og kører videre. Du glæder dig til at sætte tænderne i bærrene og tænker samtidig på, om alle er lige så ærlige som du selv.

Samme overvejelser har ejeren af boden, når hun fra afstand kan se biler, der med jævne mellemrum stopper og forsyner sig med friske grøntsager. Baseret på tidligere erfaringer forventer hun, at kunderne lægger penge for de varer, de tager.

Tillid er helt centralt i vores hverdag. Tillid er en grundlæggende del af vores sociale praksis. Tillid handler om en form for positiv tro på forventelig adfærd i fremtiden baseret på allerede eksisterende erfaringsgrundlag.

Tilliden kommer til udtryk i relationer, processer og som handlinger. Tilliden opbygges, forstærkes eller minimeres gennem hverdagens mange handlinger og interaktioner på alle tænkelige niveauer – mellem familiemedlemmer, kolleger og samarbejdspartnere.

Tillid er i økonomisk teori smart at opbygge mellem to og flere handlende parter. Tillid reducerer omkostningerne i forbindelse med økonomiske relationer, da tilliden gør det muligt at samarbejde uden fordyrende juridisk bindende kontrakter og dertilhørende overvågning af adfærd og samarbejde.

Tilliden gør, at du kan købe jordbær til 20 frem for 25 kroner. Du sparer 5 kroner, som ellers skulle dække merudgifterne til overvågning af dine og andre køberes handlinger og eventuelle rapserier.

Tillid kan blive kontraproduktiv, og det kan kaldes for blind tillid. Blind tillid opstår, når jordbærsælgeren har vænnet sig til altid at forvente en bestemt adfærd hos dig og andre købere. Med tiden glemmer sælgeren både at lede efter afvigelser og kunne iværksætte handlinger, der minimerer afvigende adfærd.

Jordbærtyve bliver stadig mere udspekulerede. Nogle rydder hele lokalområdets boder på én gang i raids, og andre vælger at betale mindre end en 20’er. Andre igen går i ledtog med enkelte vejbodsejere, så de får en konkurrencemæssig fordel i forhold til de andre sælgere.

Det lyder som det vilde vesten, og det er det på en måde også.

Nu har den enkelte jordbærsælger derfor følgende at forholde sig til:

  • Droppe den ubetjente bod ved vejen
  • Investere i mere overvågning
  • Gå sammen med de andre vejbodsejere i lokalområdet og arbejde sammen om at håndtere tyverierne.

Finanshusene rykker lige nu på alle tre løsningsmodeller: Alle finanshuse arbejder internt med de to første retninger, og den sidstnævnte vej håndteres gennem de samarbejdende offentlige myndigheder.

Det er imidlertid vores indtryk, at indsatsen ofte sker, uden at der er defineret en fælles forståelse af, hvad problemet er, eller hvordan løsningerne kan se ud, og hvordan der kan etableres et dybere tværgående samarbejde omkring løsninger. Den manglende fælles forståelse spores både internt og mellem finanshusene.

Indsatsen stopper imidlertid ikke de kriminelle i at opfinde stadig smartere måder at berige sig på. Den finansielle sektor står over for et wicked problem. Forskning peger på, at wicked problems ofte må løses med kreative netværksbaserede løsninger på tværs af enheder og niveauer.
Vi har fire bud på, hvordan det kan ske:

#1 – Fælles videnfora for compliancemedarbejdere
I de senere år er finanshusenes complianceafdelinger blevet væsentlig større personale- og opgavemæssigt.
I nogle organisationer er funktionerne efterhånden blevet så specialiserede og opdelte, at det kræver mere informations- og ressourcesamarbejde på tværs for at løse de atypiske og komplekse problemstillinger. Samtidig er tilgangen af nye opgaver stor, hvilket kræver flere ressourcer i form af flere hænder og/eller bedre it-understøttelse.

Vores første bud er for det første oprettelsen af fælles videnfora for compliancemedarbejdere på tværs af sektoren, gerne med et enkelt spørgsmål på dagsordenen: Hvordan ser problemstillingen ud fra jeres perspektiv?

På den måde kommer de forskellige parters synspunkter og fortolkninger frem, og kendskabet til hinanden vil øges på tværs af både afdelinger og organisationer.

For det andet kan finanshusene lade sig inspirere af andre samfundssektorer, hvor man i mange år har anvendt forskellige typer af sagskoordinatorer. Koordinatorerne håndholder sagerne og bidrager aktivt til udviklingen af nye løsninger på tværs af afdelinger og myndighedsområder.

#2 – Styrket samarbejde med myndigheder
Kompleksiteten er støt stigende, i takt med at kundebetjening, dokumenter og transaktioner digitaliseres og globaliseres. Kriminelle finder nye kreative måder at omgå love, regler og kontrolsystemer på.
Antallet af underretninger og behandlinger er støt stigende, og det forventes, at myndighedsarbejdet med tiden automatiseres og ændrer karakter.

Samarbejdet mellem finanshuse og myndigheder skal finde en ramme for kontrollen, så kontrolfunktionen giver mening og til stadighed er mere effektiv og dynamisk og på sigt også kan være forebyggende.
Det kræver dels en fornyet organisering af risikovurdering, dels at kontrolmyndighederne også i stadig stigende omfang løbende interagerer med compliancemedarbejderne i sektoren. Kontrol og tillid er gensidigt forstærkende, hvis kontrollen er både meningsfuld og effektiv for de involverede parter.

#3 – Styrket samarbejde med RegTech
Regulatory Technology, også kaldt RegTech, er en fællesbetegnelse for digitalisering af compliance, der foregår internt i finanshusene og eksternt i form af nye data- og teknologivirksomheder. Kernen er at gøre nuværende systemer og processer bedre, billigere og hurtigere. Derudover kan teknologien bruges til at spotte nye tendenser i data, som specialister og hidtidige systemer kan have svært ved at opdage.

Der er delte meninger om, hvorvidt investeringer i RegTech udelukkende er en udgiftspost eller en anledning til forretningsudvikling. Nogle finanshuse mener, at RegTech på sigt vil blive en konkurrenceparameter på linje med produkter, kundeservice, kreditvurdering og funding.

RegTech er også nye muligheder for at vise den enkelte kunde, hvilke værdier der styrer det enkelte finanshus. RegTech øger nemlig transparens omkring bankens AML- og KYC-initiativer, da de angår den enkelte transaktion mellem finanshus og kunde. Vender vi tilbage til jordbærboden, kunne der komme kode på kassen med jordbær, og betaling kunne foregå via MobilePay. Når pengene var overført, kunne kunden få koden til kassen.

Den transparens vil være efterspurgt. Om det enkelte finanshus så vil markere sig på det som en selvstændig værdi eller et konkurrenceparameter, vil yderligere forstærke kommunikationen af finanshusets værdisæt til kunden.

#4 – Styrket samarbejde med uddannelsessektoren
Compliance handler ikke alene om at udvikle effektive processer og overvågningssystemer. Det handler i lige så høj grad om en passende organisationskultur og adfærd blandt medarbejdere og kunder. En af vejene til passende kultur og adfærd er målrettet træning og uddannelse af medarbejderne.
Uddannelse opbygger fælles normer og værdisæt, så derfor kan finanshusene med fordel indlede nye samarbejder med uddannelsessektoren i forhold til både grund- og efteruddannelse.

Hvis du vil vide mere om de fire strategiveje, da kontakt Steffen Löfvall på telefon 20 32 10 22.